Kolding Netavis

Sådan åbnes kulturnatten

Katrine Bille står for underholdningen ved åbningen af Kolding Kulturnat. Pressefoto.

Traditionen tro skydes Kolding Kulturnat i gang hos Nicolai Kultur.

Hvert år siden 2008 har Nicolai Gården været rammen om åbningen af Kulturnatten i Kolding, og 2018 er ingen undtagelse. Her bliver festlighederne nemlig sparket i gang af Katrine Bille, der blandt andet er kendt fra Ramasjang-programmerne Lille Nørd, Luk op, Luk i og SommerSummarum. Hun spiller op til sjov og ballade for børn og deres forældre fredag den 24. august klokken 16.05 i Nicolai Gården. Det oplyser Nicolai Kultur i en pressemeddelelse.

Udover at sine optrædener på tv, så har Katrine Bille udgivet to albums, og til koncerten i Nicolai Kultur vil hun spille sange fra de to albums samt musik fra de populære programmer, når hun stempler ind på Gård Scenen.

Med på scenen har hun guitarist Emil Falk, der også spiller med blandt andre Thomas Helmig og Black Dylan samt trommeslager Thomas Steen Hansen, der også slår sine folder i Panama og LilleNørdBandet.

Sjov oplevelse for hele familien

Så der er lagt op til en solid musikalsk, sjov og lærerig oplevelse for hele familien.

– Vi er stolte over, at Kolding Kulturnat igen åbnes i Nicolai Kultur, siger eventkoordinator, Jon Hededal og fortsætter:

– Vi glæder os rigtig meget til at præsentere Katrine Bille for en masse glade børn og voksne.

Borgmester holder åbningstalen

Inden koncerten med Katrine Bille holder borgmester Jørn Pedersen åbningstale klokken 16.

Da der forventes mange børn og voksne i gården til koncerten med Katrine Bille, vil gården være opdelt i zoner. Så børn kommer til at stå forrest, og voksne bagerst. Derudover vil der være et område, hvor man skal stille barnevogne.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *