Kolding Netavis

Private på banen – ja tak!

Læserbrev af Merete Due Paarup (V), gruppeformand, Uhrevej 11, 6064 Jordrup.

Der er gang i vores kommune – og det viser sig også i børnetallet. Vi har derudover to større udfordringer forude.

1) Vi har valgt at daginstutionen ved Comwell skal flyttes, da Comwell ønsker at udvide.

2) Vi har en potentiel Ghettopakke (uanset om man kan lide det eller ej) hvor Christiansborg ønsker at der ikke skal være så mange to-sprogede i samlet. Det kan og skal vi ikke løse selv som kommune.

I Venstre ønsker vi et varieret udbud af dagtilbud med en kombination af private og kommunale dagplejere, vuggestuer og børnehaver. Det giver større fleksibilitet både for familierne og kommunen.

En privat institution er en god og fleksibel løsning for kommunen. Her betaler vi kun for de pladser vi faktisk bruger og det er den private udbyder, der løfter investeringen med at etablere institutionen. Det gør de rigtig godt og med samme høje kvalitet som de kommunale.

Vi har en stor udfordring idet en ny daginstitution koster 32 millioner. Penge, der ikke bare lige er et greb i lommen på det kommunale budget, hvor vi også har rigtig rigtig rigtig mange andre ønsker på listen.

Det er derfor en rigtig god anledning til at invitere private på banen til at være med til at løse udfordringen og etablere sig i Kolding. Men det er nu der skal rykkes. Der er massevis af børn på banen. Det er nu vi har nogle konkrete udfordringer og vækst både i kommunen og i børnetallet.

Så kære private udbydere – kom bare. Vi er klar.

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *