Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Her ses Syddansk Universitet i Kolding. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto) Her ses Syddansk Universitet i Kolding. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Penge skal sikre attraktivt studiemiljø

Skrevet af  torsdag 28. juni 2018 | 04:51

Kolding Kommunes Byråd øremærker en million kroner over to år til at understøtte det brede udvalg af aktiviteter for byens studerende.

Studielivet i Kolding Kommune udvikler og udvider sig med hastige skridt. Flere kommer til og flere aktiviteter bliver sat i søen for at skabe fællesskab mellem de studerende.

Nu kan de studerende se frem til en økonomisk saltvandsindsprøjtning, når Kolding Kommune i første omgang øremærker en million kroner over en toårig periode (juli 2018 – juli 2020) til at understøtte de mange aktiviteter, der er målrettet kommunens studerende.

Det skriver Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Pengene kommer fra en bevilling fra kommunens budgetforlig fra 2014 på 3,5 mio. kr., der oprindeligt var tiltænkt opførsel af et studenterhus. De resterende midler på 2,5 mio. kr. reserveres til, når puljen evalueres om to år.

- Det er vigtigt, at kommunen støtter den rivende udvikling, der sker inden for studielivet her i Kolding. Vi skal gerne være en så attraktiv spiller som muligt, når de unge vælger uddannelse. Og det kan denne studiepulje være med til at sikre, siger Kolding borgmester, Jørn Pedersen.

De studerende med i processen

For at blive skarp på, hvordan pengene bruges bedst hos de studerende, har Kolding Kommune gennemført en undersøgelse blandt byens videregående uddannelsesinstitutioner, byens studerende, allerede eksisterende mødesteder/kulturinstitutioner samt fået inputs fra andre byer.

Malu Uldall Møller, der er studiebykoordinator i Kolding Kommune, har været tovholder for undersøgelsen.

Hun forklarer, at undersøgelsen har vist, at der ikke er behov for et nyetableret studenterhus, som ellers var tanken, da pengene blev øremærket under Budget 2014.

- Undersøgelsen viser, at vi ikke har brug for flere fysiske lokaler for unge lige nu. Dem finder vi i forvejen masser af i Kolding. Derimod skal pengene gå til at understøtte de mange aktiviteter, der allerede findes i dag. Og de studerende skal sættes i spil og være med til at udvikle studiemiljøet. Det kan en pulje som denne være med til at katalysere. På den måde formår vi både at tiltrække og fastholde studerende i Kolding. Simpelthen fordi vi får et studiemiljø, der rykker, siger Malu Uldall Møller.

Nuværende, kommende og potentielle studerende

Pengene skal bruges på at understøtte aktiviteter, der er henvendt til henholdsvis nuværende, kommende og potentielle studerende. Kolding Kommune håber, at det kan få flere unge til at studere i byen og få flere til at bosætte sig i kommunen under uddannelse – men også efter endt uddannelse.

Når den toårige indsats evalueres, vil den også tage højde for, om der er grundlag at afsætte midler til en permanent pulje fra 2020.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« September 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30