Kolding Netavis

Ny sti bliver indviet

Den nye grussti i Skanderup indvies den 6. juni. Foto: kolding.dk.

Onsdag den 6. juni kl. 16.30 indvier Landsbyforeningen Skanderup og Omegn sammen med Kolding Kommune en ny grussti fra Skanderup mod Lunderskov.

Den nye sti går fra Kastanie Alle i Skanderup ved byskiltet og langs vejen hen til Kirkebyen. En strækning på knap en kilometer. Stien er lavet med midler fra landsbypuljen og er det projekt, der har fået flest støttekroner i puljens historie, 450.000 kroner i alt, oplyser Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Stien opfylder et stort og mangeårigt ønske for borgerne i Skanderup. Det fortæller formand for Landsbyforeningen Skanderup og Omegn Linda Husfeldt Johansen.

– Det har været en stor bekymring med de mange skolebørn, der cykler på vejen mellem Skanderup og Lunderskov, hvor der både er mange biler og lastbiler, der kører stærkt. Vi har derfor længe haft et stort ønske om at få en sti, der kan give både børn og forældre tryghed i trafikken.

Linda Husfeldt Johansen tilføjer, at stien blev færdig i maj og allerede nu bliver brugt flittigt – ikke bare af skolebørn, men også alle andre, der har et ærinde i Lunderskov, lufter hund eller bare vil ud og nyde naturen.

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *