Fredag, 20. september 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Artikel filtreret på dato: Onsdag, 16 januar 2019
Onsdag, 16 januar 2019 15:16

Værtshus er gået konkurs

Værthuset, der ligger i gågaden, er gået konkurs.

Jernbanecaféen i Jernbanegade i Kolding er gået konkurs, skriver jv.dk.

Værtshuset er taget under konkursbehandling. På døren ind til værtshuset står der på en seddel:

Lukket. Vi er kede af at du/I er gået forgæves. Der arbejdes på højtryk for at finde en løsning.

Kurator, advokat Jan Bruun Jørgensen, fortæller til jv.dk, at Jernbanecaféen både har gæld til en ansat og Skat. Det er baggrunden for konkursen.

Det er i følge avisen endnu uvist, hvorvidt Jernbanecaféen kan genåbne.

Udgivet i Kolding

Skolernes løfteevne ligger langt over gennemsnittet på landsplan. Koldings skoler formår fortsat at gøre eleverne bedre end det der ellers var forventet af dem.

Både i dansk og matematik står eleverne i de 21 kommunale skoler stærkt. Den nyeste opgørelse fra Undervisningsministeriet, der indeholder tal fra 2018, viser, at Koldings elever i matematik ligger 5.1 procentpoint over landsgennemsnittet, mens de i dansk ligger 4,2 procentpoint over.

Løfteevnen er vigtig. For den viser forskellen mellem de forventede og de absolutte resultater, skriver Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Undervisningsministeriet udregner hvert år den socioøkonomiske reference for skolernes resultater i folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse og i de nationale test.

Den socioøkonomiske reference fortæller om, hvordan eleverne på landsplan med samme socioøkonomiske baggrund som den enkelte skole, har klaret prøverne. Ved at sammenligne disse data, kan man måle hvordan eleverne på de enkelte skoler klarer sig i forhold til andre elever på landsplan med samme socioøkonomiske forhold. Og det er den forskel, der betegnes som en skoles løfteevne.

- Jeg er stolt af, at vores løfteevne ligger så højt. Det skyldes en langvarig og systematisk indsats ude på skolerne, der gør, at dét eleverne hører i klasseværelset også sætter sig fast. Og så viser den også, at det der foregår, faktisk virker, siger Kristina Jørgensen, formand for Børne- og uddannelsesudvalget i Kolding Kommune.

I efterhånden en del år har Koldings folkeskolers løfteevne ligget i top blandt landets 1083 folkeskoler. Tallene viser desuden, at det ikke kun at de svage elever, men også de stærke elever der klarer sig bedre end forventet. Og det er et godt tegn.

- Jeg glæder mig over, at den gode løfteevne i Kolding Kommune skabes ved at rigtig mange af vores folkeskoler præsterer langt højere end man kan forvente af dem. Det vidner om en hverdag fyldt med dygtige lærere og pædagoger med øje for elevernes læring. Endelig glæder det mig, at Kolding Kommune i dansk læsning til afgangsprøven er en af de allerbedste kommuner i Danmark til at løfte elevernes læring, siger skolechef, Lars Hende Svenson.

Løfteevne

Er den karakter eller det nationale testresultat, som eleven fik minus det forventede resultat/karakter. Hvis det er positivt, er det bedre end forventet. Hvis det er negativt, er det gået eleven dårligere end forventet.

Udgivet i Kolding
Onsdag, 16 januar 2019 04:09

Oplev Kolding fra søsiden

I år kan du opleve Kolding fra søsiden.

Under indsejlingen fra Lillebælt gennem Koldingfjord ser man både Trapholt og Hotel Koldingfjord fra deres smukkeste side.

Fjordbåden Helene har sejlet på Haderslev Fjord og Lillebælt siden 1995. Båden har to dæk med hver sin salon, hvor det er muligt at sidde i læ for kulde og blæst. Faciliteterne ombord er handicapvenlige, og på nederste dæk findes der et handicaptoilet.

Få ting kan måle sig med en tur på vandet mens solen forhåbentlig skinner fra en skyfri himmel og båden vugger blidt i en frisk brise, skriver VisitKolding.

Tema-sejlads på Kolding Fjord

Torsdag d. 13. juni kl. 18:00 – 21:30

”River-Boat Jazz sejlads”

Finn Burichs New Orleans Jazz Quartet spiller revival New Orleans jazz krydret med swing og blues.

Pris kr. 399,-

Inkl. 2 retters menu.

Kun mod forudbestilling.

Torsdag d. 12. september kl. 18:00 -21:30

Down Town Dynt

Kom og oplev en hyggelig aften med familien O´Driscoll, der spiller folkemusik med nerve og sjæl. O´Driscoll er et familieband med rødder i Irland og Danmark, de synger irske, skotske og engelske sange.

Pris kr. 399,-

Inkl. 2 retters menu.

Kun mod forudbestilling.

Almindelig sejlads

Torsdag d. 13. juni og torsdag d. 12. september

Afgang kl. 13:00, ankomst kl. 16:00. Afgang fra Kolding inderhavn.

Pris voksne kr. 199,- og børn kr. 99,- (4-13 år).

Billetter kan bestilles her.

Udgivet i Kolding
Onsdag, 16 januar 2019 04:01

Ny sæson af Babytræf

Nu starter Babytræf op igen, og den nye sæson byder på både babymassage og sprogudvikling.

På Kolding Bibliotek sætter kommunens babyer hinanden stævne hver anden onsdag hele foråret. Til Babytræf kan du og din baby mødes med andre, lege og hygge jer, samtidig med at I hører inspirerende oplæg om emner, der understøtter barnets gode udvikling. Babytræf arrangeres af sundhedsplejerskerne Lene Dyg og Kirsten Bolvig Jessen.

Sæsonen starter ud med babymassage for børn i alderen 0-4 måneder. Medbring olie og et håndklæde. I løbet af foråret kan I også deltage i motoriktræning og høre om blandt andet familiens trivsel eller om barnets sprogudvikling.

Gratis tilbud for alle

Den 23. januar er det første babytræf i år. Babytræf foregår altid onsdage i lige uger klokken 10-12 i Store Sal på Kolding Bibliotek. Arrangementet er gratis for alle, og du behøver ikke at melde dig til.

Se hele forårets program her.

Udgivet i Kolding
Onsdag, 16 januar 2019 03:57

Invester i bybusser og chauffører

Læserbrev af Hans Holmer (SF), næstformand Teknik- og Klimaudvalget, Skovbogade 8, 6000 Kolding.

Vi har brug for både flere afgange og et bedre dækning af byen, når det handler om bybusser i Kolding Kommune. I alt for lang tid er det blevet skåret på busser – senest da en ny køreplan fra 9. december 2018 trådte i kraft. Her skæres på både linje 5 og linje 6.

Nu kører linje 5 op ikke længere ved Skovæblevej og Bramdrupskovvej mellem Kirkely og vendepladsen, ligesom den først kommer ved biografindgangen ved Kolding Storcenter efter kl. 9 på hverdage. Linje 6 ophører med at betjene Hospitalsgade og Ndr. Ringvej.

Begge dele er uacceptabelt. SF vil arbejde for, at der bliver investeret massivt i flere bybusser, så vi får bedre bustider som også dækker et større geografisk område. Først og fremmest skal vi have busser i de områder, som er blevet skåret væk. Dernæst skal vi udvide vores busnet, så fx centerbyerne, Eltang Sdr. Bjert, Alminde, Viuf, Vester Nebel og andre byer, hvor det giver mening får ordentlig betjening. Dette vil have stor prioritet for os i de kommende budgetforhandlinger.

Vi har sikket alle lagt mærke til, hvordan trafikken i Kolding bliver tættere og tættere. Og selvom vi udvider vejnettet og forbedrer lyskryds, er det ikke nok til at løse de udfordringer, vi har med vores infrastruktur. Vi skal både have realistiske bustider og tider, vi kan stole på. Der selvfølgelig også være ordentlige arbejdsforhold for chaufførerne.

Den kollektive trafik og i dette tilfælde bybusserne er en del af løsningen, og det skal tænkes ind, når vi vil løse problemerne med trafik i Kolding by.

Udgivet i Læserbreve
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« September 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30