Mandag, 23. september 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Artikel filtreret på dato: Onsdag, 30 maj 2018
Onsdag, 30 maj 2018 21:10

Jørn Pedersen får Ridderkorset

Jørn Pedersen har fået Ridderkorset.

Borgmester Jørn Pedersen (V) er lidt stolt og beæret.

Det skriver han i et opslag på Facebook.

Ved tirsdagens byrådsmøde fik han nemlig overrakt Ridderkorset, da han blev Ridder af Dannebrogordenen. Hæderen blev overrakt af viceborgmester Søren Rasmussen (DF).

- Jeg føler det er en ære at modtage Ridderkorset. Det kan ikke blive større. Jeg er pavestolt, beæret og er helt ydmyg over modtagelsen af Ridderkorset. Det er noget helt særligt, siger Jørn Pedersen til Kendte.dk.

På et senere tidspunkt skal Jørn Pedersen forbi Christiansborg Slot for at takke dronning Margrethe.

 

Udgivet i Kolding
Onsdag, 30 maj 2018 18:34

Så er der festival i Vamdrup

I juni er der igen kirkefestival i Vamdrup.

Det foregår den 10. juni.

Kirkefestival er dagen, hvor der sker noget for hele familien. Her er der familiegudstjeneste, trylleri og ballonfigurer, udstilling med børnetegninger, veteranbiler, hønsebingo, modeopvisning, hestevogne og rideture, fællessang med Carlo Mathiesen, gospelmusik og flere andre aktiviteter.

- Der sælges også frokost og eftermiddagskaffe, siger kirke- og kulturmedarbejder Solveig Sørensen i en pressemeddelelse.

Hun fortæller, at dagen begynder med familiegudstjeneste i kirken klokken 11, hvor spejderne og et lejlighedskor medvirker.

Trylleshow indleder indslag

Ved 12-tiden åbner aktiviteter og madboder. Dagens første indslag på scenen er Gitte, som kommer med sit trylleshow for både børn og voksne. Efter forestillingen laver hun ballonfigurer til børnene.

Modeopvisning med tøj fra byens tre genbrugsbutikker plejer at være et hit. Efter opvisningen kan det udstillede tøj købes.

Årets musikalske indslag er fællessang med Carlo Mathiesen. Han synger og spiller harmonika fra scenen. Gospelkoncert bliver dagens sidste indslag.

Af andre aktiviteter kan nævnes: Hestevogne og rideheste, udstilling med veteranbiler og motorcykler bl.a en Harley-Davidson. Fiskedammen giver altid gevinst til børnene. Lotteri og tombola lover til gengæld ikke gevinst hver gang. Flødebollekastemaskine, det muntre køkken og forskellige spil findes udenfor. Desuden har spejderne en aktivitet på plænen i haven.

Nogle af aktiviteterne er gratis - andre tages der en mindre betaling for.

Forkæl mave og gane

Mange frivillige står klar til at forkæle dig med burgere, franske hotdogs, håndmadder eller boller med pålæg. Caféen sælger kaffe/te med hjemmebagte kager og lagkager. Du kan også bage pandekager over bål eller købe nybagte vafler, så der er flere muligheder for at få stillet (lækker)sulten.

Vild med Gud - for børn og unge 3-16 år

Hvordan tror du, Gud ser ud? Tegn eller mal ham (A4.papir) og deltag i en konkurrence. Deltagerne deles i tre forskellige aldersgrupper (3-6 år, 7-11 år, 12-16 år). Tegningerne bliver udstillet på Kirkefestivalen.

Program

Kl. 11.00 Familiegudstjeneste i kirken
Kl. 12 Madboder og aktiviteter åbner
Kl. 12.45 Gittes trylleri. Herefter laver hun ballonfigurer til børn
Kl. 13.30 Hønsebingo
Kl. 13.45 Modeopvisning med genbrugstøj
Kl. 14.45 Fællessang med Carlo Mathiesen
KL. 15.15 Lodtrækning
Kl. 15.30-16 Boder og aktiviteter lukker. Vamdrup Gospelkor giver koncert i kirken.

Udgivet i Vamdrup
Onsdag, 30 maj 2018 17:40

Grundlovsdag i børnehøjde

Tirsdag den 5. juni fejrer Nicolai for børn Grundlovsdag for børn i Legeparken med en helt række spændende aktiviteter – fra folkemusik til at lave dit eget genbrugspapir.

Den 5. juni vil der traditionen tro være grundlovstaler for alle de voksne landet over, men ikke i Legeparken i Kolding – for her rykker Nicolai for børn ind og holder Grundlovsdag for børn i tidsrummet 11.00 til 16.00.

Dagen bliver åbnet af borgmester Jørn Pedersen, og ved samme lejlighed bliver den nye legeborg, der er en miniatureudgave af Koldinghus, designet af det prisvindende firma Monstrum, indviet.

Det skriver Nicolai i en pressemeddelelse.

Festligheder resten af dagen

Resten af dagen vil parken emme af liv og festligheder, når du blandt andet kan lave genbrugspapir af gamle bøger, teste hvor god du er til at sortere affald, være med til at gøre Den Lange Historie meget længere eller lave isskulpturer i workshoppen Ice for Kids, det hele lavet i samarbejde med lang række lokale aktører.

Billedskolen Nicolai byder indenfor til en workshop, hvor du skal lave aftryk af din hjerne, Dansk Rakkerpak kommer og spiller deres forestilling ”Rickshaw” og MGK elever fra Kolding Musikskole spiller folkemusik flere gange i løbet af dagen.

Nicolai for børn har arrangeret et orienteringsløb med udgangspunkt i de 17 verdensmål, her skal du finde poster i Legeparken og løse opgaver ved de forskellige poster.

- Grundlovsdag for børn handler om børns rettigheder, drømme og ønsker for fremtiden – derfor sætter vi også fokus på de 17 verdensmål, fortæller kulturformidler i Nicolai for børn, Kristina Høier og fortsætter; - det er også en dag i familiens tegn, og Legeparken danner jo bare en skøn ramme for en familiedag.

Alle Legeparkens normale aktiviteter vil naturligvis være tilgængelige som normalt, og der er mulighed for at købe lækkerier i kiosken Bamsehuset hele dagen.

Program

11.00-11.30 Åbnings tale ved borgmesteren
Åbning af legeborg designet af prisvindende Monstrum

11.30-12.10 Folkemusik ved Musikskolen MGK

11.30-16.00 Workshops rundt i parken åbner
Kolding Bibliotekerne ”Lav dit eget genbrugspapir af gamle bøger”
Stads arkivet: ”Børneliv før og nu”.
Kolding Renovation: ”Sorteringsleg”
Billedskolen Nicolai:” Mig og min hjerne Workshop”
Den lange historie v. Mette Jensen
Nicolai for børn: ”Mission 17 verdensmål”

13.00-16.00 Ice for kids v. Søren Cip Nielsen - Ice team

13.00-13.40 Folkemusik ved Musikskolen MGK

14.00-14.40 ”Rickshaw” teater ved Dansk Rakkerpak

15.00-15.40 Folkemusik ved Musikskolen MGK

Udgivet i Kolding

Iværksætteren og ejendomsmanden Pierre Legarth, Kolding, har via selskabet Pierre Ejendomme A/S købt den sidste storparcel på Kløvkærgrunden i Seest. Her skal der opføres 80 private boliger.

Hermed er samtlige storparceller solgt i den nye bydel, hvis kendetegn bliver bæredygtigt byggeri og arkitektonisk nytænkning.

Storparcellen på 38.765 kvadratmeter har været udbudt til salg. Tirsdag den 29. maj, kl. 12, udløb fristen. Pierre Ejendomme A/S var den eneste, som havde budt. Selskabet køber parcellen til den udbudte mindsteprisen på 15,2 mio. kr. Herfra skal trækkes tre mio. kr., som selskabet kan bruge til flytning af jord på storparcellen, hvor en del af arealet har en lidt ustabil jordbund, der er svær at bygge på.

- Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme i gang med projektet. Beliggenheden for en ny bydel i Kolding kan simpelthen ikke blive bedre. Det er virkelig et hotspot, siger Pierre Legarth i en pressemeddelelse fra Kolding Kommune.

Klyngehuse i to etager

Planen er opføre 80 boliger i form af klyngehuse i to etager i kvarteret, som får navnet Stjerne Parken Kolding. Halvdelen af boligerne bliver ejerlejligheder, resten udlejningsboliger til Pierre Ejendommes egen portefølje. Materialerne vil være tegl, træ og andre naturmaterialer, som falder fint ind i det naturskønne område.

- Netop fordi omgivelserne er så smukke, kommer der også stor fokus på beboernes udeliv i form af rummelige terrasser og altaner, grønne arealer, små kælkebakker, osv, oplyser Pierre Legarth.

Godt og varieret miks af boliger

Borgmester Jørn Pedersen glæder sig over, at der med salget af storparcellen til Pierre Legarth for alvor kommer gang i udviklingen af området, som blev ramt af fyrværkerikatastrofen i 2004.

- Vi mangler boliger i Kolding. Det kan opførelsen af 80 private boliger på Kløvkærgrunden være med til at afhjælpe. I forvejen har Lejerbo og AAB hver købt hver en storparcel til almene boliger. Sammenlagt får vi med de nye private boliger et godt og varieret miks af boliger i vores nye bydel. Og så glæder jeg mig selvfølgelig også rigtig meget til, at der igen kommer liv i det område, som blev ramt af den frygtelige fyrværkeribrand, siger Jørn Pedersen.

Med salget af storparcellen til Pierre Ejendomme A/S er al jord på Kløvkærgrunden solgt. Lejerbo er i fuld gang med at opføre 35 almene familieboliger, mens AAB har købt en storparcel til etagebyggeri.

Forventet indflytning i 2020

Pierre Ejendomme A/S havde faktisk tidligere købt en del af den nyerhvervede storparcel på Kløvkærgrunden, men den handel valgte selskabet at lade gå tilbage i maj 2016 på grund af usikkerhed om jordbundsforholdene, som på en del af arealet krævede dyr pælefundering. Nu køber selskabet de samme områder plus yderligere et stykke jord på Kløvkærgrunden.

Siden 2016, har kommunen lavet en række supplerende undersøgelser af jordbundsforholdene. Tre mindre parceller er slået sammen til én stor parcel, så bygherren bedre kan flytte rundt på byggefelterne og på den måde undgå de områder, hvor funderingen er en udfordring. Og endelig bliver der trukket et beløb på tre mio. kr. fra købssummen, som køberen kan bruge til flytning af jord.

Før byggeriet kan komme i gang, skal der nu laves en lokalplan, området skal byggemodnes, osv.

- Fra kommunens side nedsætter vi snarest en tværfaglig taskforce og sætter os sammen med Pierre Ejendomme A/S for at lave en plan for det videre forløb, så projektet kan komme i gang så hurtigt som muligt, oplyser teamkoordinator Lone Marie Kristensen fra afdelingen Strategisk Vækst.

Pierre Legarth håber, at de første beboere kan flytte ind i Stjerne Parken i 2020.

Udgivet i Kolding
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« September 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30