Mandag, 23. september 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Artikel filtreret på dato: Tirsdag, 29 maj 2018
Tirsdag, 29 maj 2018 19:34

Efter 28 år siger Ulla stop

Ulla Dahl Jørgensen har efter år 28 år i Fritids- og Idrætsafdelingen i Kolding, valgt at søge nye udfordringer.

Ulla har fået job som økonomichef i Slotsøbadet, så hun forsvinder ikke fra idrætsbilledet i Kolding, skriver Kolding Kommune.

Ulla har med sit rettidige omhu og store hjælpsomhed forstået at sikre det frivillige foreningsliv optimale vilkår i deres bestræbelser på at lave et godt fritids- og idrætsliv for borgerne i Kolding Kommune.

Ulla Dahl Jørgensen har sidste arbejdsdag den 31. maj.

Udgivet i Kolding
Tirsdag, 29 maj 2018 19:27

Børnekræmmermarked

Torsdag er der børnekræmmermarked i Kolding.

Det er kun fantasien, der sætter grænser for hvad man kan sælge i sin bod, når alle de gode gamle ting findes frem fra gemmerne, så der kan laves gode handler på kryds og tværs.

Det hele løber af stablen på Akseltorv i Kolding torsdag fra klokken 13.45 til 16.30, når Aalykkeskolens SFO og Karen Blixen Skolens SFO igen i år samler sammen til et børnekræmmermarked.

Børn fra Karen Blixen Skolens SFO og Aalykkeskolens SFO har ryddet op på værelserne, i kældre og på lofter. Der er med andre ord for alvor samlet sammen til det helt store købs- og salgsparadis denne eftermiddag.

Kom og få en hyggelig dag, med god stemning blandt en masse børn og deres spændende ting, som sikkert kan handles til en god pris. Der er også en kaffe/the bod med hjemmebagt kage, hvor det hele kan købes til fordelagtig pris.

Udgivet i Kolding

På børnenes Grundlovsdag bliver den nye legeborg i Legeparken indviet.

At Kolding er kendt vidt og bredt for Koldinghus, er ikke nogen hemmelighed, men fra Grundlovsdag kan byen bryste sig af, at Koldinghus har en lillesøster i Legeparken. Her er der nemlig opført en legeborg som tro kopi af slottet ved søen.

Det skriver Nicolai i en pressemeddelelse.

Bag legeborgen står det prisvindende firma Monstrum, der har leveret legeinstallationer til Tivoli i København, Dokk1 i Aarhus, Gorky Park i Moskva, Liseberg i Gøteborg og LEGO House i Billund – bare for at nævne nogle stykker.

- Når man bestiller et legeredskab fra Monstrum, er man sikker på, at man få et produkt, hvor der er arbejdet med detaljen, designet og ikke mindst kvaliteten, siger leder af Legeparken Mette Strømgaard Dalby og fortsætter:

- Derudover ved vi, at de altid sætter motorikken og sikkerheden i højsædet, og den nye borg i Legeparken byder da også på et væld af aktiviteter, der sætter børnenes motorik på prøve – men under sikre forhold.

Sid på kongens trone

Den nye legeborg byder på Christian d. 3’s værelse, hvor du kan sidde på kongens trone, et bibliotek med hemmelige indgange til andre rum, en riddersal, hvor man kan danse både på og omkring lysekronen og mange andre spændende steder, hvor børn i alle aldre kan få stillet deres nysgerrighed. Er du til højder og fart, så kan du kravle op i miniature Koldingshus’ tårn, hvor du har udsigt over hele Legeparken. Når du så vil ned, kan du tage den hurtige tur med rutsjebanen.

- Vi er meget glade og stolte af Legeparkens og hele Koldings nye legeattraktion, der også kan ses som en 750 års fødselsdagsgave til byens borgere, vi glæder os i hvert fald til at se den blive brugt af glade børn i Legeparken, slutter Mette Strømgaard Dalby.

Legeborgen bliver indviet i forbindelse med Børnenes Grundlovsdag tirsdag d. 5. juni klokken 11 med åbningstale ved borgmester Jørn Pedersen.

Legeborgen er opført af Kolding Kommune med støtte fra Fonden for Fynske Bank

Udgivet i Kolding
Tirsdag, 29 maj 2018 17:42

Gratis is og klimatilpasning

Selvom vejret er solrigt og tørt, og brandvæsenet flere steder har udstedt afbrændingsforbud, så er sommertid også lig med regntid.

Hvordan kan vi sikre Kolding mod oversvømmelser og ødelæggelser, når de store regnskyl rammer? Og i stedet for at det er en trist belastning af de fælles budgetter, kan det så blive en kærkommen mulighed til at skabe løsninger, som gør byen til et endnu bedre sted at være?

Det er udfordringen for Klimavand, som er et samarbejde mellem BlueKolding og Kolding Kommune. I stedet for at sidde bag lukkede døre og udtænke løsninger på et kontor, så arbejder Klimavand med at indsamle ideer og prioriteringer fra de borgere, som bor i og benytter sig af byen.

Nu er turen kommet til Søgade, som skal klimatilpasses i løbet af de næste år. Derfor står Klimavand på søndag klar i Søgade med gratis is, spørgsmål og notesblok og høre, hvad folk siger om gaden, når de kommer forbi.

Fakta

Klimavand er et samarbejde mellem Kolding Kommune og BlueKolding om at klimatilpasse i kommunen. Projektet i Søgade er desuden støttet af EU. Læs mere om Klimavand på www.klimavand.dk

Udgivet i Kolding

Den yngre mand kom slemt til skade.

En ung knallertkører styrtede mandag aften ved 21.30-tiden på sin knallert. Uheldet skete i Vamdrup, nærmere betegnet på stien langs Vamdrup Å mellem Vestergade og Vamdrupgårdsvej.

Ved uheldet væltede den unge mand, og ved faldet slog han hovedet i asfaltbelægningen. Han bar styrthjelm ved uheldet, men hjelmen røg af ved faldet, skriver Sebro Press.

Tililende fik via 112 hurtigt tilkaldt hjælp. Og frem kom der både nødbehandlere fra brandstationen i Vamdrup, en ambulance, lægebil fra Kolding og politiet.

Hjælpen vanskeliggjort

Der blev straks iværksat præhospitals behandling del på uheldsstedet på stien, og efterfølgende i ambulancen, før den unge mand under udrykning med politieskorte blev bragt til akutsygehuset i Kolding.

Det var i øvrigt ret vanskeligt for hjælpen at nå frem til uheldsstedet, da kørsel med bil på stien ikke var muligt. Nødbehandlerne, ambulancefolkene og lægen måtte derfor begive sig til fods fra Vestergade frem til uheldsstedet.

Den uge mand har midlertidig bopæl i Vamdrup. Det er ikke endnu ikke oplyst, hvordan hans tilstand er efter den hårde medfart, skriver Sebro Press.

Udgivet i Vamdrup
Tirsdag, 29 maj 2018 15:33

Forskønnelse sendt til hjørnespark

Det store forskønnelses projekt af hovedgaden i Lunderskov, Storegade, som skulle have været realiseret her i 2018, er i det kommunale system sendt til hjørnepark.

Det kommer næppe i spil igen før en gang i 2019, skriver Sebro Press.

Årsagen er, at Lunderskov Handels-, Håndværker- & Industriforening - efter nærmere eftertanke - ikke mener, at det foreliggende, og ellers godkendte projekt, tilgodeser forretningernes behov for parkeringspladser.

Landskabsarkitekt, Thomas Tinghuus, fra Kolding Kommune bekræfter over for avisen, at det betyder, at projektet bliver forsinket, og det mest sandsynlige er, at situationen medfører, at i gangsætningen og realiseringen af projektet bliver udskudt til 2019:

- Vi har på grund af henvendelsen fra handels-, håndværker og Industriforeningen udarbejdet et alternativt forslag, hvor vi har prøvet at tilgodese foreningens ønsker mest muligt, siger Thomas Tinghuus.

Det nye betyder, at internt i kommunen fremsendes begge forslag nu til fornyet politisk behandling. I første ombæring i Teknik- og klimaudvalget.

Og det forventes ske på et møde den 13. juni. Og derfra skal sagen formentligt videre over økonomiudvalget og byrådet:

- Vi har valgt gøre det således, fordi der gerne skulle kom en løsning ud af det, som byens handlende også er tilfredse med, føjer Thomas Tinghuus til.

Og han fortæller, at det alternative forslag indeholder flere parkeringspladsser på gaden, men siger også, at det helt uundgåeligt sker blandt andet på bekostning af de grønne områder.

Det oprindelige forslag til forskønnelses af byens hovedgade, som nu har fået uventet fået konkurrence, er udarbejdet i samarbejde med Lunderskov Lokalråd, og det har også været en tur i offentlig borgerhøring.

Projektet, som skal gøre Lunderskovs hovedgade kønnere og behagelige at fædres på, omfatter forskønnelse af hele strækningen fra Torvet ved banegården i øst til Iver Dahlsvej i vest, og det skal udføres i tæt samspil med en omfattende kloakering, hvor esensen er, at skille spildevandet fra overfladevandet, og dermed lede overfladevandet direkte fra tagrenderne gennem åbent løb på hovedgaden frem til Drabæks Møllesø.

Udsættelsen af forskønnelsesprojektet indebærer helt naturligt, at Blue Kolding også udskyder den planlagte kloakering i byen til kommunen er helt klar med sit projekt.

Det sker blandt andet for at mindske de gener mest muligt som opstår i forbindelse med opgravninger.

Udgivet i Lunderskov
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« September 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30