Kolding Netavis

Lokalt flyselskab laver solidaritetsaftale med kabinepersonalet

Foto: DAT.

Kabinepersonalet kan se frem til reduktion i løn og arbejdstid.

Det lokale flyselskab, Danish Air Transport, DAT, der har hovedsæde på Kolding Lufthavn i Vamdrup har indgået en aftale med selskabets kabinepersonale, som blandt andet betyder en reduktion i løn og arbejdstid på 15 procent. Det er sket for at undgå fyringer, oplyser Luftfart.nu i følge netavisen Sebro Press.

Direktør Jesper Rungholm, DAT, fremhæver medarbejdernes solidaritet med selskabet.

Det er et overvejende flertal af de 100 ansatte i Danmark, der har stemt for aftalen. Aftalen løber frem til udgangen af februar næste år. Aftalen betyde en lønnedgang på op til 4000 kroner om måneden for den enkelte medarbejder.

Kabinepersonalets tillidsmand, Alexander Rud, siger til Luftfart.nu:

– Vi havde reelt ikke noget valg. Var vi ikke i stand til at bakke op om en aftale, der gav firmaet de nødvendige besparelser, ville vi være vidne til op mod 20 fyringer. Han betragter medarbejdernes opbakning til aftalen som en solidaritetserklæring de ansatte imellem, men også til selskabet, og mener, at de kabineansatte er gået meget langt for at imødekomme de udfordringer, selskabet står med her i vintermånederne, hvor der flyves med mindre fly på flere ruter.

DAT fortæller på deres hjemmeside, at selskabet transporterer i dag op mod en million passagerer hvert år i en flyflåde bestående af ATR fly, MD 82/83 fly, en Airbus A320 og en Airbus 321. Selskabet har base i Danmark og i Litauen, og beskæftigede samlet set 540 medarbejdere i sommer.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *