Fredag, 19. Juli 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Leonora må torsdag aften kæmpe hårdt for at komme med i lørdagens finale ved Eurovision Song Contest. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto) Leonora må torsdag aften kæmpe hårdt for at komme med i lørdagens finale ved Eurovision Song Contest. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Leonora skal kæmpe hårdt om en plads i finalen

Skrevet af  Torsdag 16. maj 2019 | 17:14

Der er næsten for mange favoritter med i torsdagens semifinale til Eurovision, så det danske bidrag ”Love is forever” kan få det svært, vurderer Danske Spils oddssættere.

Der bliver hård kamp om de ti finalepladser i den anden semifinale i dette års Eurovision Song Contest, vurderer Dansk Spils oddssættere.

- I den første semifinale stak sangene i alle retninger fra opera-pop til heavy metal og feltet var utrolig åbent. Det kunne man tydeligt se i forhold til, hvem der gik videre til finalen lørdag. I aften går Sverige, Rusland og Holland stensikkert videre, de er også de tre store favoritter til at vinde Eurovision, siger Peter Emmike Rasmussen, oddsansvarlig hos Danske Spil, i en pressemeddelelse.

- På pladserne lige efter ligger Aserbajdsjan, Schweiz og Malta, der i min vurdering også går videre, og så er seks af de ti pladser til finalen taget, tilføjer han.

Lige nu får man odds 1,02 på, at Aserbajdsjan går videre, mens man får odds 1,04 på Schweiz og odds 1,10 på Malta til at gå videre.

Den oddsansvarlige spår også Norge gode chancer for at få en finaleplads. Den store kamp kommer således til at omhandle de sidste tre pladser, og herunder hvorvidt Danmark snupper en af dem.

- Der kommer til at være hård kamp om de sidste pladser. Jeg tror, de går til Armenien, Nordmakedonien og Danmark, men Rumænien og Albanien kan også gå videre. Selvom ”Love is forevner” har fået meget ros, så er det en af de sange, der ligger på vippen. Det er let pop, som man husker, men i kamp med de andre deltagere i den anden semifinale, er det langt fra sikkert, at Danmark klarer den, siger Peter Emmike Rasmussen, og henviser til, at man lige nu får det samme odds - 1,87 både på om Danmark går videre eller om de bliver stemt hjem.

Selvom der er en tæt kamp i toppen, er der dog nogle sange, som Peter Emmike Rasmussen ikke regner med har en chance i den svære finale.

- Vi vurderer ikke, at Østrig, Kroatien, Moldova og Litauen kommer i finalen. Og vi tror heller ikke på Letland og Irland, selvom Irland har stolte Eurovision-traditioner, men deres bidrag kan ikke klare sig i den svære semifinale, slutter Peter Emmike Rasmussen.

Du kan se semifinalen torsdag aften klokken 21 på DR1.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Februar 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28