Torsdag, 19. september 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 
Kolding Netavis | Læserbreve

Folkene bag Fitness Classic er klar til at præsentere endnu et nyt, effektivt og resultatorienteret koncept. I forvejen har sundhedsprogrammet ”90DAYS” været en kæmpe succes.

Træningskonceptet bygger på holdtræning og er udviklet via erfaringer fra Fitness Classic siden 2011 samt studier fra en række træningsmetoder primært i USA.

- Vi ved, at tid er en knap faktor i folks liv, men de fleste af os har et ønske om at være i god form, fordi det giver en masse positive fordele i livet. Med den nye træningsmetode får du det optimale ud af din træningstid. Vores træningsprogrammer bygger på en kombination af cardio- og styrketræning, der sammen med vores unikke pulssystem, giver dig de bedste forudsætninger for at få det optimale ud af din træning, siger medejer og træner, Dennis Holbæk, i en pressemeddelelse.

Koncept rulles ud i nye lokaler

Fra midten af november åbner folkene bag Fitness Classic, Poul Pinstrup, Dennis Holbæk og Martin Buhl Lindskov endnu et træningscenter, som netop nu er under opbygning på Vejlevej 317.

Det nye træningscenter adskiller sig fra det oprindelige ved kun at have fokus på holdtræning, det vil sige en komplet holdtræning, som både indeholder maskiner og funktionelt træningsudstyr.

Daglig leder på Vejlevej bliver Martin Buhl Lindskov:

- Noget vi dog alligevel tager med fra Toldbodgade er vores cafemiljø. Her kan man nemlig vælge at hygge sig før og/eller efter træning. Vores erfaringer fra Fitness Classic er, at “kaffen” er vigtig, og det øger det sociale miljø i centeret, fortæller Martin Buhl Lindskov i pressemeddelelsen.

90DAYS

I forvejen har de med stor succes udviklet “90DAYS”, der er et sundhedsforløb, som kombinerer træning og kost. Næsten 1500 personer har indtil videre tabt mere end 10.000 kilo på de mange forløb. Konceptet vil også blive tilbudt i det nye center.

Centeret vil tilbyde personlig betjening i hele åbningstiden, som er fra 05.00 til 22.00 på alle hverdage og fra 06.00 til 17.00 i weekenderne. Åbningen er planlagt til den 17. november i Faktas gamle lokaler på Vejlevej 317.

- Det er meget vigtigt at få sagt, at Fitness Classic forbliver, som vi kender det i dag, og det vil selvfølgelig blive muligt for vores gode medlemmer fra Fitness Classic i Toldbodgade også at træne på Vejlevej, fortæller Poul Pinstrup.

Udgivet i Kolding
Onsdag, 24 oktober 2018 04:56

Kloakprojekt skudt i gang

Et omfattende kloakeringsprojekt i Vamdrup er nu for alvor skudt i gang.

Projektet skal befri borgere, som færdes eller bod ved Vamdrup Å for generede lugt, og samtidig sørge for spildevandet fra området uden hjælp selv kan finde vej frem til ny pumpstation ved Vestergade, skriver netavisen Sebro Press.

Arbejdet betyder blandt andet, at den stærkt trafikerede Herredsvej nu er totalt afspærret fra udmundingen af Overgade og frem mod øst til den østlige indkørsel til det store boligkompleks Grønvang.

Endvidere er hele engområdet mellem Herredsvej og Vamdrup Å, over strækningen fra Overgade til Mindegade, forvandlet til en stor arbejdsplads. Engen er fyldt op til bristepunktet af jordbunker lastbiler, pumpemateriel, rør arbejdende folk - og andet grej.

Men som et gammelt ordsprog siger: ”Det skal være skidt, før det kan blive godt”. For som tidligere omtalt i netavisen Sebro Press om det omfattende kloakeringsprojekt i Vamdrup, så har BlueKolding, som står for arbejdet, bebudet, at det hele skal være afsluttet igen allerede inden udgangen af december måned 2018.

Arbejdet ved Herredsvej og Vamdrup Å sætter i øvrigt sine spor mange andre steder rundt om i byen. Mens Herredsvej er spærret er byen nemlig over alt spækket med gule pileskilte, som anviser de omkørselsruter, som skal råde bod på ulemperne ved spærringen af Herredsvej.

Skilte med omkørsel ses blandt andre i Jernbanegade, Røddingvej og Vestergade med tilstødende sidegader.

Udgivet i Vamdrup
Onsdag, 24 oktober 2018 04:47

Regning kastes ind i fremtiden

Læserbrev af Knud Erik Langhoff, formand for den Konservative vælgerforening i Kolding, Mariavej 9, 6091 Bjert.

Når man sælger aktiver, der er belagt med gæld, og ikke afvikler gælden med provenu, som salget bringer, kastes regningen ind i fremtiden. Det er hvad byrådet i Kolding har gang i.

Det går rigtig godt med salg af jord til erhvervs- og boligudvikling i Kolding Kommune.

Senest er der i artikel i Jydske Vestkysten beskrevet og argumenteret fra By og Udviklingsforvaltningen, at der er behov for ekstra 6 mio. kr. til sagsbehandling.

Bevilliger vi ikke pengene, risikerer vi, at udviklerne opgiver Kolding og flytter deres investeringer. Derfor fuld opbakning til at bruge ekstra til By og Udviklingsforvaltningen herfra.

Nærlæser vi referatet af dagsorden fra Økonomiudvalgets møde den 21. august 2018, blev det besluttet ”at der på baggrund af en konkret vurdering skal ske en fordeling af et eventuelt overskud på salgsbudgettet for 2018 på henholdsvis investeringsfonden, udviklingspulje og salgsbudgettet for 2019”.

Som økonomisk ansvarlig politiker, havde jeg gerne set, at der var truffet beslutning om, at en del af de ekstra penge der kommer ind fra salg af jord, bliver brugt til afvikling af den gæld, der blev optaget i forbindelse med købet af jorden.

Det virker underligt, at man optager gæld, når der købes jord, og når jorden sælges går provenuet til øget forbrug, og ikke til afvikling af den gæld jorden er belagt med.

Kære byrådspolitikere – det er bare ikke i orden, at I beslutter at bruge pengene i stedet for at tilbagebetale gæld. Det er at sminke sig i nutiden på bekostning af fremtidens, det er at kaste gælden ind i børneværelset.

Konservative tager afstand fra denne helt uansvarlige økonomiske politik til gene for fremtidens borgere – til gene for vores børn og børnebørn.

Udgivet i Læserbreve
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« August 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31