KoldingQ vandt stort over ViborgQ

Lørdag 26. September 2020 14:37 281
KoldingQ U18 vandt lørdag hele 6-2 over Viborg. Foto: BlumePress. KoldingQ U18 vandt lørdag hele 6-2 over Viborg. Foto: BlumePress.

Det blev en sikker sejr til KoldingQ.

KoldingQ U18-piger var lørdag formiddag i kamp. På hjemmebanen på Fynske Bank Arena i Bramdrupdam mødte holdet ViborgQ.

Der skulle blot gå 10 minutter inden KoldingQ var foran med 1-0. Målscoreren var Bjørk Birgertoft. Rikke Steenhold øgede føringen til både 2-0 og 3-0 i henholdsvis det 26. og 35. minut. Viborg fik reduceret lige før pausefløjtet. Kolding gik til pausen med resultatet 3-1.

I det 52. minut kom KoldingQ foran med 4-1 efter en scoring af Bjørk Birgertoft. Rikke Steenhold lavede hattrick efter hun i det 77. minut bragte KoldingQ på 5-1. Sarah Katrine Thygesen gjorde det til 6-1 i det 87. minut, mens Viborg fik reduceret i det 89. minut. Slutresultatet blev 6-2.

KoldingQ U18 skal i kamp igen den 17. oktober. Det er på udebane mod FC Nordsjælland. Kampen starter klokken 13.

Se billederne nedenunder...

Tags