Torsdag, 22. august 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Vonsild | Kolding Netavis

I den lille by har hærværksmænd brændt en af folketingsmedlemmets valgplakater af.

Folketingsmedlem Karina Adsbøl (DF) fra Hjarup har i denne valgkamp til folketingsvalget den 5. juni flere gange været udsat for hærværk på sine valgplakater. I Kolding er der sågar skrevet "cunt" på nogle af valgplakaterne.

Senest har ukendte gerningsmænd brændt en af Karina Adsbøls valgplakater af i Jordrup. Det er Søren Pedersen i Jordrup, der på Facebook fortæller og dokumenter afbrændingen. Valgplakaten er hevet ned og brændt af inde på privat grund.

Karina Adsbøl fortæller til Kolding Netavis, at flere af hendes valgplakater mangler:

- Jeg bliver bekymret over, at nogle kan finde på sådan noget, ligefrem at brænde én af, som en heks på bålet til Sct. Hans, siger hun til Kolding Netavis.

Hærværket er meldt til politiet.

Karina Adsbøl tilføjer, at en valgkamp ikke er billig.

Se opslaget på facebook her...

Udgivet i Jordrup

To af Koldings markante attraktioner har indgået et samarbejde, der skal trække flere livsnydere til Kolding.

De er begge vant til at trække gæster til Kolding, og nu vil to af Koldings markante attraktioner trække på samme hammel. Kolding Hotel Apartments har i mange år tilbudt gæster fra både ind- og udland en anderledes hoteloplevelse i store, lækkert indrettede lejligheder på bredden af Slotssøen. Restauranten Bror Ditlev derimod er kun godt et år gammel, men har allerede etableret sig som en lokal gourmet-attraktion.

Fælles fokus på kvalitet og nærvær

De to aktører har flere fællestræk og derfor har de nu indgået et formelt samarbejde.

- Bror Ditlev har fokus på kvalitet, nærhed, æstetik og unikke oplevelser, som de skaber med primært økologiske, og gerne lokale, råvarer. Det passer rigtig godt sammen med vores fokus på dansk design, værtsskab og overraskende oplevelser af høj kvalitet, siger direktør hos Kolding Hotel Apartments, Jeanette Therkildsen, i en pressemeddelelse.

Hos Bror Ditlev glæder indehaver Rasmus Vemmelund sig også til det nye samarbejde.

- Kolding Hotel Apartments er en oplagt samarbejdspartner for os på flere måder. Dels fordi hotellet fokuserer på nogle af de samme ting, som vi gør, dels fordi de kan supplere vores tilbud til gæsterne, siger han og uddyber:

- Vi har lavet et lækkert luksusophold, som vi kalder Fine Dining, hvor gæsterne skal føle sig båret på hænder og fødder lige fra ankomsten hos Kolding Hotel Apartments over gourmetoplevelsen hos Bror Ditlev, og til de vender tilbage til hverdagen igen. Under opholdet sørger vi for det hele, selv transporten fra hotellet til restauranten og retur.

Udover den gastronomiske oplevelse, som forener det nye nordiske køkken med det traditionelle franske, har Bror Ditlev fokus på nærvær og personlig kontakt med gæsterne. Præcis det samme gælder hos Kolding Hotel Apartments:

- Vi har rigtig mange, både turister og erhvervsgæster, som vender tilbage til os igen og igen. De fortæller os, at de vælger Kolding Hotel Apartments, fordi de ikke bare overnatter her, når de er i Kolding. De bor her, siger Jeanette Therkildsen.

Koldings nye konferencemulighed

Udover samarbejdet med Bror Ditlev har Kolding Hotel Apartments også indgået et samarbejde med Volkerts Fylke, som ligger i forbindelse med gourmetrestauranten, omkring virksomhedsarrangementer. Volkerts Fylke har rammer og faciliteter til at afholde større møder og konferencer, men kan ikke tilbyde overnatning. Det kan Kolding Hotel Apartments til gengæld, men her har man ikke mulighed for at tilbyde mødelokaler til mere end 10-12 deltagere.

- Mange lokale virksomheder bruger Kolding Hotel Apartments, når de har kunder og medarbejdere på besøg i flere dage. Det, vi hører, er, at man føler sig mere hjemme hos os end på et almindeligt hotel, fordi man har mere plads i lejlighederne end på et traditionelt værelse og flere muligheder i kraft af vores centrale beliggenhed, siger Jeanette Therkildsen, som glæder sig over, at hotellet nu også kan markedsføre afholdelse af møder og konferencer i samarbejde med Volkerts Fylke.

Udgivet i Kolding
Fredag, 31 maj 2019 05:36

Forskønnelsen er i gang

Forskønnelsen af Storegade i Lunderskov er i gang.

Arbejdet udføres helt som lovet og bebudet fra kommunen lige i kølvandet af det igangværende omfattende kloakeringsarbejde, skriver netavisen Sebro Press:

- Vi er gået i gang med den del af projektet på Storegade, der sammen med Blue Kolding, handler om både forskønnelse og separat afledning af det såkaldte overfladevand, fortæller manden bag den del, som hedder forskønnelse af byens hovedgade, landskabsarkitekt hos Kolding Kommune, Thomas Thinghuus, til netavisen Sebro Press.

Og forskønnelsen på Storegade handler om et projekt, som man af forskellige årsager sidste efterår valgte at skyde til hjørnespark. Blandt andet for at skåne byens borgere for generende opgravninger hen over vinterhalvåret.

Dekorativt

Thomas Thinghuus fortæller, det der nu laves i Lunderskov, hidtil kun kendes fra ganske få andre steder i landet. Blandt andet fra Frederiksberg i København.

Det handler kort for fortalt om at gøre det praktiske og nødvendige dekorativt. Det vil man gøre ved at føre overfladevandet, der blandt andet kommer fra byens hustage, synligt ned gennem Storegade i stedet for traditionelt at grave rør ned i jorden:

- Vi laver vi en synlig rende i den nordlige side af gaden, hvortil nedløbene fra byen tage tilsluttes. Det er så meningen, at vandet frit skal løbe synligt ned gennem gaden for i den vestlige ende at blive tilsluttet den nye separate regnvands ledning, i jorden, som går til Møllesøen, fortæller Thomas Thinghuus.

Storegade bliver smallere

Ned gennem Storegade vil der blive lavet dekorative beder. Indimellem bedene vil der blive anlagt parkeringsbåse. Projektet medfører også, at Storegade bliver lidt smallere for kørende trafik.

- Under bedene laver vi små vanddepoter, så planterne også i en tid uden regnvand fra oven kan få det vand, de har behov for. Og beplantningen vil blive udført med stauder varieret, så der vil være noget smukt at se på i hele vækstperioden, fortæller Thomas Thinghuus.

Ja, selv dækslerne til vanddepoterne bliver i farver og udsmykket med Lunderskov Kommunes gamle vartegn, isfuglen.

Thomas Thinghuus fortæller, at Blue Koldings store kloakeringsarbejde helt holder tidsplanen. Og fortsætter - det som forventet - så vil den unikke udsmykning på Storegade kunne afsluttes som planlagt en gang henover efteråret.

Udgivet i Lunderskov
Fredag, 31 maj 2019 04:51

Nyt udbud af byggegrunde

Kolding Kommune udbyder i juni en storparcel til salg med plads til en række boliger. Det bliver op til køberen, at give et bud på, hvor mange boliger der er plads til på grunden.

Det er et område på Solgårdsparken i Vester Nebel lige nord for Kolding, byrådet udbyder til salg som en storparcel. Området ligger i en nyere kommunal boligudstykning, hvor parcelhusene i øjeblikket skyder op.

Køberen af storparcellen kan vælge at opføre tæt-lav boligbebyggelse eller etageboliger. Lokalplanen fastsætter at der kan bygges op til ca. 5.282 etagemeter på grunden. Men hvor mange boliger og hvor store de bliver, afhænger af de entreprenører eller investorer, der byder på grunden. Det skriver Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

- I stedet for at vi på forhånd beslutter, hvor mange boliger der mindst skal være, prøver vi denne gang at lade det være op til investoren at vurdere, hvad de mener, de kan sælge bagefter. Det sikrer en vis fleksibilitet for køber i forhold til udnyttelsen af ejendommen. Det vil i højere grad være op til køberen at vurdere, hvad en passende udnyttelse af ejendommen vil være, siger borgmester Jørn Pedersen i pressemeddelelsen.

Det betyder, at prisen reguleres i henhold til udnyttelsen, således at køberen ikke betaler for det, der ikke udnyttes til boliger.

Et udbud med forventninger

Generelt er der stor interesse for byggegrunde i og omkring Kolding. Og de seneste år har der været flere udbud af grunde i Vester Nebel, der alle har haft en stor efterspørgsel og et godt salg. På forhånd har kommunens administration oplevet en høj interesse for storparcellen blandt lokale entreprenører og byggefirmaer.

De høje forventninger til udbuddet skyldes også, at flere pensionsselskaber, ejendomsselskaber og lokale aktører har mange større boligbyggerier på vej, særligt i og omkring bymidten i Kolding, og der forudses stor vækst i kommunens indbyggertal.

Udgivet i Vester Nebel
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Februar 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28