Torsdag, 22. august 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Vonsild | Kolding Netavis
Torsdag, 23 maj 2019 04:39

Hatten af for Pierre Legarth

Læserbrev af Søren Rasmussen (DF), formand for Fritids- og idrætsudvalget, Primulavej 7, 6000 Kolding.

Det glæder mig virkelig, at vi har mennesker som Pierre Legarth i Kolding Kommune. En sand lokalpatriot, der ofte handler, når der er brug for det.

F.eks. var Pierre Legarth var med og støttede op, da Koldings og Koldinghus 750 års jubilæum skulle fejres. Nu hvor byens store fodboldklub, KB, var i vanskeligheder, betaler Pierre Legarth halvdelen af gælden. Kolding Kommune den anden halvdel.

Et flot skulderklap til en klub og en stor gruppe frivillige, der virkelig gøre en forskel for mange andre mennesker i alle aldre. Det er fuldt fortjent og meget glædelig, men også meget flot af Legarth.

Vi kan ikke undværer Kolding Boldklub og vi kan ikke undværer mennesker som Pierre Legarth. Han lever virkelig op til den ærestitel ”Herkulesprisen” han modtog i 2018.

Udgivet i Læserbreve
Torsdag, 23 maj 2019 04:15

Nybygger giver inspiration i Bjert

Nybyggeren og bloggeren Lise Vandborg giver inspiration til borgere i og omkring Kolding.

Når karavanen Danmark for Målene rammer Kolding-området lørdag den 25. maj, vil Lise Vandborg, blogger, instagrammer og tidligere vinder af TV-programmet Nybyggerne, give inspiration til at genbruge og upcycle, både i hjemmet og i garderoben. Det oplyser Kolding Kommune.

Lise Vandborg taler dermed direkte ind i temaet Genbrug og Cirkulær økonomi og verdensmål nr. 12, og hun har noget at have det i. Siden hun og hendes mand, Michael Stig Christensen, vandt TV-programmet, har de udelukkende benyttet genbrugs- eller selvbyggede møbler i indretningen af deres hus.

Arrangementet er en del af den store Danmark for Målene-kampagne, som hen over sommeren besøger 48 danske byer. Målet er, med spændende aktiviteter for hele familien, at udbrede kendskabet til FN’s verdensmål og bidrage til bæredygtig udvikling. Arrangementet på lørdag foregår i Bjert på Stenderuphalvøen, Løgervej 2, over for Rema 1000 fra klokken 11 til 15.

Klokken 14 går Lise Vandborg på scenen med idéer og tricks til alle, der gerne vil tænke mere cirkulært og lidt mere på miljøet, når de bygger og indretter sig i hus eller lejlighed.

Ud over at lytte til Lise Vandborg, kan du i de forskellige pavilloner tage på skattejagt, deltage i en konkurrence om at tegne den mest bæredygtige fremtid, sortere byggematerialer med en lille gravko, lave gamle t-shirts om til indkøbsnet, tage en selfie med verdensmålene og meget mere. Der er bæredygtig fairtrade-kaffe til alle på pladsen.

Alle er velkomne til arrangementet, som er gratis.

Udgivet i Kolding
Torsdag, 23 maj 2019 04:03

Bibliotek skal styrke lokalområdet

På et møde skal der skabes dialog om, hvordan biblioteket i Vamdrup skal styrke lokalområdet.

Vamdrup Bibliotek inviterer til åbent møde, hvor du kan komme med dit bud på, hvad biblioteket kan gøre for dig eller din forening.

Mødet skal skabe en dialog om, hvordan biblioteket kan understøtte Vamdrups mange frivillige initiativer og projekter. Til mødet introduceres også den nye mulighed for, at lokalbibliotekerne – sammen med lokale aktører – kan søge penge fra kommunens kulturpulje.

Levende lokalområder

Koldingbibliotekerne vil gerne spille en mere aktiv og engageret rolle i Vamdrups lokalliv. Projektet Levende lokalområder er bibliotekets indsats for at gøre sig gældende i lokalområdet.

Alle foreninger, klubber og øvrigt interesserede borger er velkomne til borgermødet på Vamdrup Bibliotek tirsdag den 28. maj klokken 17-19. Det foregår i mødelokalet på 1. sal.

Tilmelding er ikke nødvendig, men skriv gerne en mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du planlægger at deltage. Der bliver serveret kaffe og lidt let at spise.

 

Udgivet i Vamdrup

Miljø-, energi- og klimaselskabet BlueKolding kaster sig ind i valgkampen sammen med International Business College, IBC, i Kolding.

Hvad har et miljø-, energi- og klimaselskab til fælles med en hel generation af unge? Begge vil gerne vide, hvad politikerne helt konkret vil gøre for klimaet, når valget er overstået og arbejdet går i gang.

- Hos BlueKolding arbejder vi for at hæve ambitionsniveauet for miljø- og klimaindsatsen. Vi tror ikke på, at vi kan nøjes med initiativer og projekter, der skal gøre mindre skade på naturen og klimaet, end vi allerede har gjort. Vi er nødt til at hæve ambitionerne og gøre mere gavn, siger bestyrelsesformand i BlueKolding, Tanya Buchreitz Løwenstein, i en pressemeddelelse.

Fra mindre skade til mere gavn

Helt konkret betyder det blandt andet, at BlueKolding ikke længere nøjes med at rense spildevandet, så det ikke gør skade, når det bliver ledt tilbage i Lillebælt. Selskabet udnytter temperaturen, vandets bevægelse og selve renseprocesserne til at producere klimaneutral el og varme.

- Vi tror på, at kampen for at standse klimaforandringerne skal kæmpes med konkrete initiativer, som andre så kan kopiere og dermed øge effekten af. Jo flere, der gør det rigtige, jo større betydning, understreger Tanya Buchreitz Løwenstein.

Og netop derfor er de konkrete initiativer i fokus, når BlueKolding i samarbejde med International Business College, IBC, inviterer til klimavalg 2019 med undertitlen "Varm luft eller konkret politik?”. Debatmødet bliver afholdt i IBC’s auditorium onsdag den 22. maj klokken 19.30-21, og de fire politikere i panelet er:

Fra Socialdemokratiet: Christian Rabjerg Madsen
Fra SF: Karina Lorentzen Dehnhardt
Fra Venstre: Eva Kjer Hansen
Fra Dansk Folkeparti: Karina Adsbøl

Konkrete initiativer, tak

De studerende på Koldings fire gymnasier bliver inviteret direkte til debatmødet, og alle andre interesserede er også velkomne. Der er plads til 150-200 deltagere. De fire politikere er blevet opfordret til at være så konkrete som muligt i debatten, og det vil ordsstyreren, og forhåbentlig også de unge tilhørere, hjælpe med at holde dem op på.

- Det fyger rundt med store tal og løfter i sådan en valgkamp. Vi vil gerne, sammen med Koldings unge, forsøge at trække klimavalgkampen ned på jorden ved at spørge de enkelte partiers kandidater om deres konkrete idéer til at løse klimaudfordringerne, slutter Tanya Buchreitz Løwenstein.

Udgivet i Politik
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Februar 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28