Onsdag, 18. september 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 
Kolding Netavis | Kolding

Producent af chokolade kalder et parti chokolade tilbage.

PR Chokolade i Kolding tilbagekalder et parti chokolade, oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Der er tale om to varianter af æsken "Orangeriet Vest". Et af chokoladerne i æskerne indeholder allergenet jordnødder (peanuts). Dette er ikke oplyst i ingredienslisten. Æskerne er henholdsvis hvide og blå i størrelser med 9 og 16 styks.

Æskerne har en nettovægt på 110 gram og 200 gram og har "bedst før"-datoer fra og med 1/8-2019 til og med 20/2-2020.

Chokoladeæskerne er solgt via Interflora og fra blomsterbutikker i hele landet.

Forbrugere med allergi overfor jordnødder (peanuts) bør undlade at spise chokoladerne. Produkterne kan leveres tilbage til den butik, hvor de er købt eller kasseres, skriver Fødevarestyrelsen.

Udgivet i Kolding
Mandag, 19 august 2019 09:03

Apotek tilbyder gratis høreprøve

Spring ventelisten over.

Med lange offentlige ventelister er udsigten til høreapparat uoverskuelig for de mange borgere, der kæmper med dårlig hørelse. Det har fået Kolding Løve Apotek i Jernbanegade til at tilbyde en høreprøve ganske gratis og uforpligtende. Høreprøverne bliver udført i samarbejde med specialisterne fra Din Hørespecialist i Kolding, oplyser Kolding Løve Apotek i en pressemeddelelse.

Få høresucces uden venteliste

I øjeblikket går der 25 uger, før borgere med høreproblemer kan komme til undersøgelse med henblik på behandling med høreapparat på sygehuset i Vejle. Hvis man i stedet vælger at blive undersøgt på en privat høreklinik, kan man springe ventelisten over og komme i gang med behandling med høreapparat med det samme og stadig være berettiget til et offentligt tilskud, der dækker udgifterne.

Ifølge Faisal Nezam, der er hørespecialist hos Din Hørespecialist i Kolding, vælger mange stadig at vente i månedsvis på det offentlige tilbud, fordi de antager, at private klinikker er dyrere, og de er bange for, at de selv skal have mange penge op af lommerne for at få høreapparat. Sådan forholder det sig dog ikke.

Kvit og frit-forløb

For borgere der ønsker høreapparater uden at betale, har Din Hørespecialist sammensat et særligt prøveforløb, hvor man udelukkende prøver høreapparater fuldt dækket af tilskuddet fra det offentlige. På den måde kan man på forhånd trygt frabede sig at prøve høreapparater, som koster penge. I stedet vil hørespecialisterne give borgerne det bedst mulige inden for tilskuddets beløbsgrænse. Når man har valgt sit gratis høreapparat, medfølger fire års fri behandling uden ventetid på eventuel efterjustering af høreapparatet.

I forbindelse med den gratis høreprøve på Kolding Løve Apotek i Jernbanegade kan man høre mere om det særlige prøveforløb. Hvis høretesten på apoteket viser tegn på høretab, tilbyder Din Hørespecialist en udførlig høreundersøgelse. Her kan man efter ønske vælge prøveforløbet udelukkende med høreapparater, der er 100 procent dækket af det offentlige tilskud.

Praktisk information

Torsdag den 22. august klokken 9.00 til 15.00 foretages der høreprøve i samarbejde med Din Hørespecialist på Kolding Løve Apotek i Jernbanegade. Arrangementet er gratis og uforpligtende.

Udgivet i Kolding
Mandag, 19 august 2019 08:13

Christiansfeld hylder det gode håndværk

UNESCO-byen Christiansfeld er synonym med godt håndværk og traditionen tro inviterer byen til Håndværkets Dag.

Det gode håndværk handler både om kvalitet, kreativitet, værdier og teknikker, som bliver lært og givet videre fra en generation til den næste. På Håndværkets Dag 2019 i Christiansfeld kan du i år blandt andet opleve håndværkere fra projektet ’Hænder og Huse’, som er sat i verden for at øge unges interesse for håndværker-uddannelserne og sikre, at de nødvendige historiske kompetencer ikke går tabt. Kernen i projektet er bæredygtigt håndværk og derfor passer ’Hænder og Huse’ perfekt til Håndværkets Dag.

Projektleder Nikolaj Kirk fra Hjerl Hede, der står i spidsen for ’Hænder og Huse’, forklarer:

- Projektet vil nedbryde barrieren imellem fortid og nutid. Indenfor bygningshåndværk kan det være meget fornuftigt at sige ’sådan gjorde man engang, og det burde vi faktisk stadig gøre’. Vi vil lave gammel viden om til ny, fortæller Nikolaj Kirk i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Derfor har vi besluttet, at kernen i ”Hænder og Huse” er bæredygtigt håndværk. Vi mener grundlæggende, at håndværk udført med respekt for naturens måde at fungere på samt materialernes naturlige beskaffenhed, er håndværk i dets rene form.

På Håndværkets Dag kan du opleve tre arbejdende håndværkere fra ’Hænder og Huse’. Ud over Nikolaj Kirk selv, som laver tømrerarbejde, vil Jens Jørgen Olesen smede med myremalm og lave søm og nagler. En dygtig smed kan håndsmede et søm i minuttet, og hovedet på sømmet er det sværeste. Det skal sidde helt rigtigt, så tømreren senere let kan banke sømmet på plads. Lars Mørch vil også arbejde med jern i sin lille smedje og udstille nogle af sine værktøjer som mønstersmedede knivklinger, snitteværktøj og stemmejern.

Klokken 14 holder Nikolaj Kirk foredrag om ’Hænder og Huse’. Det sker i Brødremenighedens lille Kirkesal, hvor der er gratis adgang.

Fakta om Håndværkets Dag 2019

Håndværkets Dag i Christiansfeld er den 31. august fra kl. 10-16 i Søstrehuset, Nørregade 14 og omkringliggende bygninger. Dagen byder på oplevelser for hele familien. Udover arbejdende håndværkere vil der være mulighed for at komme på historisk byvandring i UNESCO-byen Christiansfeld, opleve spændende foredrag, deltage i kreativ workshop og der er sjove og lærerige aktiviteter for de mindste.

Der vil i løbet af dagen være mulighed for at shoppe fine ting og sager ved de forskellige håndværksstande, samt lejlighed til at købe mad og drikke, kaffe og kage. Se hele programmet på christiansfeldcentret.dk.

Udgivet i Christiansfeld
Mandag, 19 august 2019 08:04

Kulturnatten: Kolding Stadion til debat

Kolding Stadion kommer til debat ved dette års udgave af Kulturnatten.

Dansk Folkeparti sætter fokus på renovering af Kolding Stadion ved Kulturnatten i Koldings gågader, fredag den 23. august.

- Vi vil gerne tale med borgerne om renoveringen af stadion. Det er meget aktuelt, for hvis ikke der kommer varme i banen og bedre lys, så bliver KIF tvangsnedrykket. Skal Kolding Kommune bidrage, skal vi sælge stadion, hvad skal der ske?, spørger formand for Fritids- og idrætsudvalget Søren Rasmussen i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Vi kan godt lide, at stikke en fingere i jorden og få en fornemmelse af folkestemningen, vi har tidligere gjort det med f.eks. åbning af Buen og videoovervågning i gågaden, hver gang med godt udbytte.

Denne gang kan borgerne, ud over at tale med de lokale politikere, også stemme via stemmeseddel eller sms og dermed give deres mening til kende om renoveringen af Kolding Stadion.

Dansk Folkeparti stiller med byrådsmedlemmer, regionsrådsmedlemmer og det lokale Folketingsmedlem Karina Adsbøl ved kulturnatten. De er klar til debat.

Udgivet i Kulturnatten
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Januar 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31