Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Kolding Netavis | Kolding

Fødevarestyrelsen advarer forbrugere mod at spise denne medisterpølse.

Der er konstateret salmonella i et parti medisterpølse. Det er Skare Meat Packers K/S, der tilbagekalder medisterpølserne. Sidste salgsdato er overskredet, men forbrugere kan have madvarerne på frost, oplyser Fødevarestyrelsen.

Der er tale om Rema 1000 Frilandsgris Medister 7-10% "Fra Peter og Lene”, nettovægt 400 gram, produktionsdato: 25. februar 2019 og sidste salgsdato: 5. marts 2019.

Produktet har ref. nr.: 190225
EAN nr.: 5705451650242
LOT nr.: 190225

Medisterpølserne er solgt i alle landets Rema 1000-butikker.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at forbrugerne leverer produktet tilbage eller smider det ud. Hvis produktet ikke er tilstrækkeligt opvarmet eller gennemstegt, er der risiko for smitte med salmonella. Symptomerne er bl.a. diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.

Udgivet i Syddanmark
Fredag, 08 Marts 2019 04:39

Belysning af viadukt et skridt nærmere

Et længe næret ønske om kunstnerisk belysning i jernbanetunnellen på Østergade i Vamdrup er kommet et skridt nærmere. Kommunen har, som et førstegangsbeløb, sluppet 61.000 kroner løs til projektet fra Centerbypuljen 2019.

Oprindeligt har Vamdrup Byforum ansøgt om 125.800 kroner til formålet, men under en besparelsesrunde er beløbet beskåret til de nævnte 61.000 kroner. Restbeløbet forventes dog dækket som et forskud fra Centerpuljen 2020, skriver netavisen Sebro Press.

Sagen om belysningen af viadukten i Vamdrup har netop været behandlet i kommunens Lokaldemokratiudvalg. Det er udvalget, som fordeler pengene fra Centerbypuljen. I år er der i i puljen 570.000 kroner til deling mellem de tre centerbyer, Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld.

Fra mødet i Lokaldemokratiudvalget kan læses:

”Da belysningsprojektet er et stort ønske fra hele lokalområdet, vil man ikke gå på kompromis med kvaliteten, og Vamdrup Byforum ønsker at fastholde det beskrevne projekt og udgift. Derfor foreslår Vamdrup Byforum, at der afsættes 64.000 kr. fra næste års budget i Centerbypuljen”, lyder det i referatet fra mødet.

Og forslaget er åbenbart gået igennem, skriver Sebro Press.

Belysningen af viadukten i Vamdrup skal ses som et led i en kunstnerisk oplevelse, kædet sammen at højne trafiksikkerheden på Østergade, samt at skabe, som det hedder, en tydeligere visuel sammenhæng mellem det nye Kinotorv og bymidten.

Vamdrup Byforum har i forbindelse med sagens behandling gjort opmærksom at det skønnes, driften af belysningen vil beløbe sig til ca. 5.000 kroner årligt.

Udgivet i Vamdrup
Fredag, 08 Marts 2019 04:17

Dykker ned i ABBA’s sangskat

Få indblik i sangskrivningens kunst til foredrag om ABBA på Kolding Bibliotek den 20. marts.

Næsten 40 år efter deres storhedstid er ABBA’s sange stadig allemandseje. Hvorfor er de så populære? I anledning af Kolding Biblioteks store udstilling om musik og kultur i 1970’erne inviterer biblioteket til et foredrag om popgruppen.

Per Wium går tæt på en række ABBA-sange og fortæller om, hvorfor de er så gode. Du kan være med til at dykke ned i ABBA’s musikalske værktøjskasse og lytte til eksempler fra ABBA’s sangskat som “Waterloo”, “S.O.S” og “Honey Honey”.

Pop med kvalitet

Per Wium er musikjournalist og musiker med mange års erfaring som foredragsholder. Han fortæller både underholdende og i øjenhøjde med sit publikum. Til foredraget anvender han sin viden om musik til at indkredse nøglen til ABBA’s suveræne sangskrivning.

Arrangementet foregår i Bryggeriet på Kolding Bibliotek den 20. marts klokken 19.00-20.30. Det koster 50 kroner at høre foredraget.

Køb billet her.

Udgivet i Kolding
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Marts 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 31