Mandag, 17. Juni 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 
Kolding Netavis | Kolding

En lille film om syddansk verdensarv er netop blevet præmieret på verdens største turistmesse i Berlin.

Verdensarven i Syddanmark består af Christiansfeld, Vadehavet og Jelling, og de seneste år er de tre steder rykket tættere sammen, når det gælder markedsføring.

Målet er at fortælle historien om disse tre meget forskellige verdensarvssteder, der kan nås inden for overskuelig køretid. Region Syddanmark har støttet dette projekt og en af de konkrete resultater er den lille to minutters film ”Generations”. Den fortæller om de tre steder og om det helt særlige med at give verdensarven videre. Verdensarv er noget, vi føler, deler - og giver videre til næste generation.

Tredjeplads på turistmesse

Filmen har torsdag formiddag fået 3. pladsen i Golden City Gate Awards, i kategorien “Regional” promotion på den store turismemesse ITB i Berlin. Messen er verdens største og tiltrækker blandt andre tusindvis af journalister hvert år. Golden City Gate er en international konkurrence for film og multimedieproduktioner inden for turistbranchen, og de prestigefyldte priser uddeles hvert år i forbindelse med den store rejsemesse ITB. I alt 148 produktioner fra 32 forskellige lande deltog i konkurrencen.

- Vi er superstolte og glade for at blive præmieret på verdens førende turistmesse. Vi synes også, at filmen med sin poetiske og måske lidt lavmælte tone fortæller budskabet om, at verdensarven er noget vi føler, deler og giver videre til næste generation, siger leder af Christiansfeld Centret, Birgitte Lamp, i en pressemeddelelse.

Filmen er lavet i et samarbejde mellem Verdensarvsstederne Christiansfeld, Jelling og Vadehavet - produceret af Frame & Work. Du kan se filmen nedenunder...

Projektet "Verdensarv i Sydddanmark” er støttet af Region Syddanmark, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Kolding Kommune, Tønder Kommune, Varde Kommune, Vejle Kommune, Business region Esbjerg, Kongernes Jelling, Nationalpark Vadehavet - Wadden Sea National Park og Christiansfeld Centret.

Udgivet i Verdensarv
Torsdag, 07 Marts 2019 14:09

Kulturen blomster i de små byer

Onsdag aften besøgte skuespilleren Allan Olsen Sdr. Stenderup.

Torbjørn Fristed, kandidat til Folketinget for Dansk Folkeparti Haderslev deltog onsdag aften i et arrangement. Det skete i Fristeds barndoms by i Sdr. Stenderup. Her havde beboerforeningen inviteret skuespilleren Allan Olsen til at holde foredrag i forsamlingshuset.

- Og det var bestemt et nærværende foredrag, der gav stof til eftertanke – men hvad der gav mere eftertænksomhed var den stemning, jeg var omgivet af, siger Torbjørn Fristed i en pressemeddelelse.

- Her sad jeg i mit gamle forsamlingshus, hvor jeg har været til runde fødselsdage, festet sidste skoledag – ja minderne stod i kø, mens Allan Olsen fortalte om sit vilde liv i det indre København. Kontrasten var påfaldende, og jeg ville for alt i verden ikke bytte. Min barndom i en lille landsby var både varm og tryg, og jeg kunne slet ikke forestille mig andet. I mit voksenliv har jeg også valgt at bosætte mig på landet – i en lille oplandsby med højt til loftet og fuglesang fremfor bilos – og vigtigst af alt – med et sammenhold præget af autentisk interesse for både hinanden og byens ve og vel.

- Jeg bliver glad, når jeg ser, at det lykkes rundt om – at holde liv i de små byer. Ildsjæle, der formår at søsætte arrangementer, der trækker folk fra huse en kold regnvejrsfuld onsdag aften. Jeg vil gerne hylde de ildsjæle – og samtidig hylde alle Jer, der bakker op, deltager og bidrager til liv og nærvær i de små byer, der alt for ofte føler sig puffet til side for fokus på de større byer. Tak for at blive mindet om alt det nærværende, i Dannevirke i mit barndoms land, slutter Torbjørn Fristed.

Udgivet i Kolding
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Juni 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30