Fredag, 19. Juli 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 
Kolding Netavis | Kolding

Folketingspolitkeren fik afprøvet, hvordan det er at være blind.

Mandag mistede handicapordfører Karina Adsbøl (DF) synet - dog kun for en dag.

Sammen med formand for Danske Handicaporganisationer (DH), Thorkild Olesen, var hun på tur fra Kolding til Fredericia for at mærke udfordringerne, når du skal rundt i byen, handle ind eller tage toget.

Folketingspolitikeren var blandt andet i Netto, hvor hun selv skulle købe en agurk. Agurken skulle hun have med på Fuglsangcentret i Fredericia, som udbyder kurser, der hjælper mennesker, som mister synet.

På Fuglsangcentret var Karina Adsbøl blandt andet i øvekøkkenet, hvor hun med bind for øjnene fik lov til selv at skære agurken i skiver.

Nogle af centrets andre kurser går på at hjælpe mennesker med synshandicap ud af ensomheden. Det er svært at få hjælp til at være en del af samfundet, når du mister synet, siger DH-formand Thorkild Olesen, der selv er blind:

- I dag oplever mange ensomhed og isolation, fordi kommunen ofte ikke giver dem et tilbud, der kan hjælpe dem til at færdes og være del af fællesskabet uden synet.

Knap hver femte med synshandicap føler sig ofte eller meget ofte ensomme, viser en undersøgelse fra forskningscentret VIVE.

Udgivet i Politik

Nu får kunderne nemmere adgang til kontanter.

Spar Nord har sammen med Nykredit og Handelsbanken indledt et samarbejde med Nokas om et nyt pengeautomatsfællesskab, der giver kunderne nemmere adgang til at hæve og indsætte kontanter landet over. Det skriver Spar Nord Kolding i en pressemeddelelse.

Sammen med Nykredit og Handelsbanken har Spar Nord indledt et samarbejde med værdihåndteringsfirmaet Nokas om et nyt pengeautomatsfællesskab kaldet Kontanten. Samarbejdet betyder, at driften af bankernes pengeautomater fremover samles under samme brand, og at Nokas vil varetage den daglige drift og vedligeholdelse af automaterne.

For kunder i en af de tre banker betyder samarbejdet, at de fremover har mulighed for at benytte bankernes pengeautomater landet over, både når de skal hæve og indsætte kontanter samt have deres saldooplysninger, med de samme fordele, som de er vant til fra deres eget pengeinstitut. Kunder i et andet pengeinstitut, der ikke er en del af samarbejdet, kan selvfølgelig fortsat hæve penge i Kontanten-pengeautomater.

For direktør i Spar Nord Kolding Bjarne Claussen er samarbejdet en glædelig og længe ventet nyhed for bankens kunder:

- Vi oplever et stigende behov blandt vores kunder for mere fleksible løsninger, som i højere grad understøtter deres hverdag, og hvor det er muligt at kunne tilgå løsninger, uafhængigt af hvor kunderne befinder sig, siger han og fortsætter:

- Med det nye samarbejde får vores kunder adgang til endnu flere pengeautomater landet over uden meromkostninger, når de blandt andet skal hæve og indsætte penge samt have saldooplysninger. Det giver en helt anden form for frihed, når kunderne har brug for at benytte pengeautomater og have adgang til kontanter.

Pengeautomatfællesskab med perspektiver

Nogle kunder har muligvis allerede bemærket, at bankens pengeautomater har ændret navn til Kontanten, og at henholdsvis Nykredit, Handelsbanken og Spar Nord nu fremgår af skærmen som samarbejdspartnere. Til det forklarer Bjarne Claussen, at samarbejdet har været undervejs i længere tid, men at overdragelsen af samtlige pengeautomater først kom på plads ved årsskiftet, mens skiltningen forventes på plads i løbet af det kommende halve år.

- I forbindelse med flytningen til vores nye domicil på Skovvangen 37, har vi gjort vores ind- og udbetalingsautomat tilgængelig hele døgnet, og vi ser frem til at få skiltningen på plads, så det bliver endnu mere synligt for vores kunder, hvor de fremover kan finde en Kontanten-pengeautomat, siger Bjarne Claussen.

Det er ambitionen, at flere pengeinstitutter med tiden vil tilslutte sig samarbejdet, og det vil på sigt give kunderne adgang til endnu flere pengeautomater med de samme fordele, som de er vant til fra deres nuværende pengeinstitut.

Udgivet i Kolding
Tirsdag, 19 marts 2019 15:01

Endnu et navn klar til Grøn

Den danske trio har siden debuten rykket grænserne for dansk rock med deres rå lyd og intense koncerter. I år fejrer bandet deres 20-års jubilæum og publikum kan forvente en række helt særlige shows på årets grønne koncerter, som er det eneste sted man kan opleve Carpark North live i 2019.

Med Carpark North på plakaten er den danske sommer sikret lige dele kant, nerve og sammenhold.

I år er det 20 år siden at bandet med deres kombination af power og følelser satte sig igennem i det danske musiklandskab. Den rå energi, der fik bandet ud til resten af landet, er da heller ikke svundet, siden gruppen i slut 90’erne overrumplede både publikum og anmeldere.

Om at spille på Grøn siger bandet:

- At spille på Grøn er en følelse af at starte et lille "riot". En protest mod sofahængeri og ensomhed. Mod hængefjæs og regnvejr. Og et oprør for "høren-til", kuldegysninger, vægtløshed og fadøl. På Grøn er vi alle en del af oprøret. Og vi mærker det ligeså meget på scenen som publikum mærker det på græsset, siger bandet i en pressemeddelelse.

Det selvsamme talent for at skabe ørehængere med et twist har også gjort gruppen særdeles populære i radioen igennem hele karrieren fra ’Transparent and Glasslike’ og ”Human” til ’32’ og sidste års rockhit, ’Raise Your Head’. Samlet er det blevet til hele fem gange som P3´s ”Ugens uundgåelige”.

Publikum ekstra heldige

Grøn-publikummet er i år ekstra heldige. Gruppen har nemlig valgt at Grøn skal være det eneste sted gruppen spiller live i hele 2019:

- I år er femte år vi spiller Grøn, og det bliver bare bedre og bedre! Vi glæder os helt vildt til at fyre den af på Grøn i år. Både til at spille rockmusik, slikke solskin, drikke fadøl og til at hænge ud med publikum og vores mega dejlige kolleger backstage. Folk kan forvente et eksplosivt show og et ekstremt tændt band. Grøn er nemlig det eneste vi spiller i hele 2019.

Tilføjelsen af den hårdtslående trio til programmet betyder altså, at der er lagt op til en fest, der i sand Grøn-stil både har plads til alle og fuld fart over feltet.

Grøn har allerede offfentliggjort, at Kesi og Scarlet Pleasure også er med på dette års festival.

Turplan for Grøn 2019

18. juli: Amager
19. juli: Kolding
20. juli: Aarhus
21. juli: Aalborg
25. juli: Esbjerg
26. juli: Odense
27. juli: Næstved
28. juli: Valby

Udgivet i Kolding
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Juli 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31