Fredag, 15. november 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 
Kolding Netavis | Kolding
Lørdag, 12 oktober 2019 20:24

Flying Superkids gav flot show i fyldt hal

Det var et veloplagt publikum, der var på plads i Bramdrupdam Sports- og Mødecenter, da Flying Superkids optrådte.

Flying Superkids var på forhånd en succes i Kolding. Billetterne var nemlig revet væk på ingen tid. Der var endda indsat ekstra tribuner, da der blev solgt nogle ekstra billetter, da billetsalget var i gang.

Lørdag var Flying Superkids på plads i Bramdrupdam Sports- og Mødecenter, hvor hallen var fyldt til sidste siddeplads.

Og det kunne da også høres på publikum, at de elskede showet. konferencier i Flying Superkids, Lars Godbersen, fik også publikum med på lidt sjov i form at fællessang. Så var festen jo ligesom sat i gang.

Gymnasterne i Flying Superkids gav i det hele taget et flot show. Og godt to timer i selskab med Flying Superkids blev på intet tidspunkt kedeligt. De kan bare noget i Flying Superkids.

Se billederne nedenunder...

Udgivet i Kolding

Lørdag blev ECCO Walkathon afviklet i Kolding. 2.000 personer gik med.

Koldingenserne gik i dag 140.000 kroner ind til SOS Børnebyerne og Hjerteforeningen ved dette års ECCO Walkathon. Jakob Riising styrede slagets gang på Akseltorv inden de 2.000 gåglade koldingensere blev sendt afsted.

I år er det 20. år i træk, at ECCO Walkathon finder sted i Danmark, og Kolding er den fjerde og sidste by, som eventen kommer til, oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse.

Tilbage i slutningen af 90’erne ønskede ECCO’s grundlægger Karl Toosbuy at skabe et løb for folk, som gerne ville gå. Det blev startskuddet til ECCO Walkathon, der i år ”går en forskel” for 20. år i træk sammen med tusindvis af danskere. Odenseanere kunne i dag vælge mellem tre ruter: Familieruten på seks kilometer, Just Walk på 10 kilometer og Halvmarathon ruten på 21,6 kilometer for de mere gåglade.

Ligesom de forgangne år handler ECCO Walkathon om, at deltagerne "går penge ind med fødderne". For hver kilometer deltagerne går, donerer ECCO 7,50 kr. til enten Hjerteforeningen eller SOS Børnebyerne. Som deltager bestemmer du selv, hvilken af de to organisationer skal modtage dit bidrag.

Vivi Okholm, Global Sponsorship og eventmanager i ECCO og ansvarlig for ECCO Walkathon, siger:

- I mange år har motionstrenden været løb i alle afskygninger, men en gåtur som motionsform vinder større og større anerkendelse i hele verden – og så oplever vi hos ECCO, at det appellerer til mennesker at gå en tur for en god sag. Dette vil vi i ECCO fortsat stadig gerne udnytte til at give tilbage til det samfund både i Danmark og Globalt, som ECCO er en del af. ECCO Walkathon er blevet et succesfuldt tilbagevendende event, som vi i ECCO er stolte af, i år kan fejre 20. år.

Udgivet i Kolding

Trafikken er udfordret omkring Kolding.

Der er kødannelser på motorvejen mellem Lunderskov og Kolding S. Det skyldes et tidligere uheld samt at ferietrafikken for alvor er sat ind.

Der er sågar trafikproblemer gennem hele Kolding, hvor trafikken enten står helt stille eller snegler sig afsted.

Trafikken på motorvejen skulle begynde at løsne op ved 14-tiden, mener Vejdirektoratet i følge Ekstra Bladet.

Se videoen nedenunder....

Udgivet i Kolding
Lørdag, 12 oktober 2019 09:59

Gratis juleparkering på vej igen i år

Kolding igen på vej med gratis juleparkering.

Der bliver igen i år gratis parkering på p-pladserne i Koldings bymidte. Og det bliver endda med en udvidelse for hold til i fjor, skriver netavisen Sebro Press.

Da julemanden har meddelt sin ankomst til byen allerede 22. november har City Kolding har ønsket, at den betalingsfrie periode starter tidligere i år, og det har kommunens Teknik og Klimaudvalg netop nikket ja til.

Det betyder, at der bliver betalingsfri parkering på følgende datoer: 22.-23. november, 30. november, 7. december, 14. december, 21. december samt i perioden fra den 24.-31. december 2019.

Den 1. maj ændrede kommunen i parkeringsstrukturen generelt i midtbyen. Antallet af betalingspladser blev hermed er reduceret kraftigt. En af årsagerne hertil var, at den tidligere regering fandt på at kommunerne skulle aflevere op til 70 procent af parkeringsindtægterne til den slukne statskasse. Det betød at parkering ikke var en lukrativt for kommunen.

Kommunen og City Kolding vil senere udsende en pressemeddelelse om den forestående juleparkering i Kolding Midtby.

Udgivet i Kolding
Lørdag, 12 oktober 2019 09:49

Mange rejste med veterantoget

Der var rigtigt mange, som i sommer nød at rejse i romantik i røg damp med Sydjyllands Veterantog gennem den smukke Grejsdalen ved Vejle.

3.054 billetter blev der solgt. Og det betegnes som rigtigt mange. Ikke mindst taget i betragtning, at toget i år kun kørte fire søndage i juli måned. Sidste år i 2018 – den varme sommer - blev der eksempelvis kørt syv dage med 2.257 rejsende, skriver netavisen Sebro Press.

Årsagen til det ret lave antal kørsler i år angives til dels, at det har været svært at skaffe tilstrækkeligt med frivilligt personale til at betjene togene. Det er nemlig ikke hvem som helst, der kan tilbyde sig. Personalet på veterantoget skal være besiddelse af uddannelse. Ikke mindst på sikkerhedsmæssige område stilles der store krav.

Overmalet med graffiti

Desværre undgik veterantoget i år ikke at blive overmalet med graffiti. Hærværket fandt sted, mens togvognene stod parkeret på et sidespor i Vejle. Især blev en af vognene ramt af ugerningen, og det var endda så meget, at veterantogsfolkene valgte at trække vognen ud fra vognstammen og køre til tilbage til Lunderskov til rengøring.

Sydjyllands Veterantog holder til i DSB’s gamle remise med en adresse på Bakken i Lunderskov.

Til Haderslev i efterårsferien

Næste kørsel for veterantoget fra Sydjyllands Veterantog i Lunderskov finder allerede sted her i efterårsferien. Da skal skinnerne skal køres blanke på den ca. elleve kilometer lange veteranbanestrækning mellem Vojens og Haderslev. Trækkraften bliver her klubbens gamle diesellokomotiv fra 1952.

Toget kører mellem Vojens og Haderslev efter følgende køreplan:

Onsdag den 16. og torsdag den 17. oktober. Der er afgang fra Vojens kl. 11.00 og 13.30. Fra Haderslev kl. 12.00 og 14.30. (Sidste afgang returnerer ikke til Haderslev).

Pris for en oplevelse med veterantoget er 120 kroner for voksne og 50 kroner for børn. Turen frem og tilbage varer cirka halvanden time. Du kan også gøre turen fra Hammelev station til den smukke Tørning Mølle i hestevogn. Arrangører er foreningen Veteranbanen Haderslev Vojens (VHV).

Udgivet i Lunderskov
Lørdag, 12 oktober 2019 09:16

Renovationen skifter navn

Kolding Kommunes afdeling for affald og genbrug skifter navn. Det betyder farvel til Renovation og goddag til Redux. Navnet skal understrege afdelingens ambitioner for et væld af ordninger, tilbud og projekter for både affald og genbrug.

Kolding Kommune arbejder hver dag for at minimere mængden af affald. Som lokomotiv i affald og genbrug for kommunens borgere og erhverv har renovationsafdelingen ansvar for tømning af knap 30.000 skraldespande, godt 1400 miljøstationer og drift af kommunens fem genbrugspladser. Samtidig udvikles nye muligheder for genbrug, genanvendelse og cirkulær økonomi, oplyser Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Nu får afdelingen et nyt navn, som markerer, at fokus ikke alene er på at håndtere affald, men også at reducere affaldet og bringe ressourcerne tilbage i det cirkulære kredsløb.

Farvel til Renovation. Goddag til Redux

Det nye navn er Redux. Ordet er i familie med reduktion, stammer fra latin og betyder ”som fører tilbage”. Navnet blev præsenteret til åbningsfesten for den nye genbrugsplads på Bronzevej i Kolding 10. oktober 2019.

- Redux peger på ambitionen om at reducere affald og CO2-udledning og dermed bidrage til bæredygtig omstilling og cirkulær økonomi, siger affaldschef Henrik Martinsen.

Navnet tages for alvor i brug fra 1. november 2019 og indføres løbende på skilte, breve og andre materialer. I en overgangsperiode skrives Redux i nogle sammenhænge sammen med hjælpeordene Affald og Genbrug.

Navne til eftersyn

Også andre navne er enten tilføjet eller justeret. Blandt andet vil navnene på genbrugspladserne i Kolding fremover give et tydeligere praj om deres placering: Gejlhavegård Genbrugsplads kendes fremover som Kolding Syd Genbrugsplads og pladsen på Bronzevej omdøbes til Kolding Nord Genbrugsplads.

- De mest almindelige affalds- og genbrugsordninger skal have navne, der er lette at forstå. Navne på projekter, der peger på nye veje til mere genbrug og genanvendelse, skal signalere viljen til forandring. Det gælder for eksempel Redirect Genbrugspas, der er et tilbud til virksomheder om materialer fra genbrugspladserne, slutter Henrik Martinsen.

Udgivet i Kolding
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« November 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30