Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Kolding Netavis | Kolding
mandag, 15 oktober 2018 04:27

De fantastiske frivillige

Læserbrev af Søren Rasmussen (DF), viceborgmester, Primulavej 7, 6000 Kolding.

I Kolding Kommune er vi beriget af utroligt mange frivillige. De er her, der og alle vegne. De sørger for alt det arbejde der gør, at foreninger og organisationer fungerer. Frem for alt laver de aktiviteter, der giver andre mennesker indhold i tilværelsen. Derved skaber de livsglæde og livskvalitet.

I Kolding Kommune prøver vi, at vise vores påskønnelse af det kolossale arbejde, der frivilligt udføres. Det sker med økonomiske tilskud, lokale, konsulenter og f.eks. fester for frivillige på det socialområde, fritids- og idrætsområdet, seniorområdet og kulturområdet.

Arbejdsindsatsen kan ikke gøres op i penge. Det kan livskvalitet jo ikke. Skulle indsatsen erstattes af ansatte, ville det ikke være muligt, at betale. Derfor skal vi alle huske at påskønne, når vi har glæde af det frivillige arbejde og vi må aldrig taget det for givet.

Det er ikke en selvfølge, at nogle vil træne vores børn, at nogen vil underholde på plejecentret, arrangere udstillinger, dække bord, bage kage, vaske spillernes tøj og rigtigt meget andet.

Det er tværtimod meget beundringsværdigt og skal værdsættes.

Udgivet i Læserbreve
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Oktober 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31