Mandag, 23. september 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Artikel filtreret på dato: Lørdag, 23 marts 2019
Lørdag, 23 marts 2019 09:00

Ny sæson af "Kørelærerne"

Aldrig har det været sjovere at tage kørekort.

De fire kørelærere Loay, Daniel og Jeff vender tilbage i en ny sæson af "Kørelærerne" på TV2 Zulu. I den nye sæson er der også en ny kørelærer med - det er Jeanett.

Hos Daniel i Brøndby er der så travlt, at han meget mod sin natur må stå tidligt op. Heldigvis er de friske vestegnspiger Sabbi og Siff hans første elever. Jeff er i shoppehumør og ser på ny bil til konen. Og så skal seerne møde den nye kørelærer Jeanett Orbé fra Sunds ved Herning, der har køreprøve med eleven Stine og udnytter ventetiden med en uskyldig kollegial flirt.

Den anden sæson af "Kørelærerne" har premiere den 1. april klokken 21.30 på TV2 Zulu.

Udgivet i Kendte

Producent i Vamdrup kalder pålæg tilbage.

Virksomheden Delika i Vamdrup tilbagekalder et parti pålæg, oplyser Fødevarestyrelsen.

Der er tale om Rema 1000 sandwichskiver, kylling naturel i 125 grams pakninger. Der er risiko for metalstykker i sandwichskiverne. Indtagelse af metalstykker medfører risiko for skade på tænder, i munden eller svælget, advarer Fødevarestyrelsen.

Pakkerne kan kendes på pakkedato: 20.02.2019, 21.02.2019, 26.02.2019, 27.02.2019. Sidste anvendelsesdato: 20.03.2019, 21.03.2019, 26.03.2019, 27.03.2019. EAN-stregkode: 5705830605238.

Rema 1000 sandwichskiver, kylling naturel, er solgt i alle kædens butikker i hele landet.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at forbrugeren smider produktet ud eller leverer det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Udgivet i Vamdrup
Lørdag, 23 marts 2019 07:04

Hormonforstyrrelser i børnehaven

Læserbrev af Merete Due Paarup (V), gruppeformand/Kolding Byråd, Uhrevej 11, 6064 Jordrup.

Det økologiske råd har netop fremlagt en rapport om indeklimaet, der viser at 20 ud af 20 børnehaver/vuggestuer har forbudte hononforstyrrendde stoffer omkring børnene.

Hormonforstyrrende stoffer er fx Ftalater (blødgørelsen stoffer) og kræftfremkaldende flammehæmmende stoffer.

Hormonforstyrrende stoffer kan for eksempel have betydning for vores evne til at få børn eller medføre misdannede kønsorganer hos drengebørn, påvirke, hvornår piger kommer i puberteten, og at kunne fremkalde visse former for kræft. Nye undersøgelser tyder også på, at det kan påvirke hjernens udvikling og have betydning for udvikling af diabetes og fedme.

De fleste stoffer er man kun udsat for i små mængder, som ikke i sig selv umiddelbart ventes at give sundhedsproblemer. Men da vi bliver udsat for hormonforstyrrende stoffer fra mange forskellige kilder = cocktaileffekt, giver det alligevel give anledning til bekymring.

Det bør vi have opmærksom på og tage det alvorligt. Den enkle løsning kunne være at lave en enkel tjekliste til daginsitutioner, så de kan få reduceret og fjernet det der kan lade sig gøre. Vi bør også tænke det ind i vores indkøbspolitik hvor alt fra legetøj til plastikduge kan være synderne og ved renovering/nybyggerier, hvor fx vinylgulve kan være skadelige.

Udgivet i Læserbreve
Lørdag, 23 marts 2019 07:02

Lukning af vejkryds

Læserbrev af Elvis Comic, byrådsmedlem for Socialdemokratiet, Gotthardpasset 8, 6000 Kolding.

Teknik- og Klimaudvalget besluttede i 2018 at lave et forsøg om lukning af vejkrydset ved Vejlevej og Skovbogade, så trafikanter fra Vejlevej ikke kan svinge til højre ind ad Skovbogade, men er nødsaget til at køre ad Vestre Ringgade og frem mod lyskrydset ved Vestre Ringgade/Aalykkegade. Borgerne i området fik information om forsøgsperioden som etableres over en periode på 14 dage. Tilbagemeldingerne var generelt gode og positive.

Det handler om trafiksikkerhed, og skal genere trafikanterne i området mindst muligt og skabe mere tryghed. Forsøgsperioden har derfor givet os politikere lidt stof til eftertanke og noget at arbejde videre med.

Trafikken ved lyskrydset ved Vestre Ringgade og Engstien vil stige gevaldigt. Derfor er forvaltningen nu i gang med, at udarbejde et forslag om en eventuel mulighed for at udvide krydset, så der tages hensyn til god afvikling af trafikken for bilister, børn, gående og cyklister. Igen handler det for mig om, hvad der skaber allermest trafiksikkerhed i området.

Forvaltningen har haft en god og konstruktiv dialog med Aalykkeskolen, og bestyrelsen på Aalykkeskolen udtaler sig generelt positivt om forsøgsordningen.

Nu er det op til os at træffe den politiske beslutning på baggrund af forsøg og udtalelser. Lad det blive en beslutning til gavn for god afvikling af trafikken og trafiksikkerheden.

Jeg går i hvert fald til arbejdet med en god og positiv indstilling.

Udgivet i Læserbreve
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« September 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30