KIF vinder over Sønderjyske

Tirsdag 22. September 2020 05:11 382
Her er det KIF Koldings stregspiller. Benjamin Pedersen. Foto: BlumePress. Her er det KIF Koldings stregspiller. Benjamin Pedersen. Foto: BlumePress.

Det lykkedes mandag aften for KIF, at hive en sejr hjem mod Sønderjyske.

KIF Kolding spillede mandag aften mod Sønderjyske i Herre Håndbold Ligaen. Det skete i Sydbank Arena i Kolding.

KIF Kolding fik en dårlig start. Efter godt fem minutters spil var holdet bagud med 1-5. Men så hankede holdet op i sig selv og kæmpede sig tilbage i kampen. Ved pausen var KIF Kolding foran med 15-10 og kampen endte da også med en sejr til KIF Kolding på 31-29.

Der var flere KIF-spillere, der spillede en rigtig god kamp. Målmand Ágúst Elí Björgvinsson spillede fremragende og tog to straffekast. Flodman på fløjen var træfsikker, selvom han havde et par afbrændere.

Andreas Flodman blev topscorer for KIF med otte mål.

KIF Kolding fik med sejren stoppet Jan Pytlicks flotte sæsonstart med Sønderjyske, da holdet inden mødet med Kolding havde vundet deres tre kampe ud af lige så mange mulige. Men i aftes stoppede KIF Kolding denne stime, da de vandt over Sønderjyske.

KIF Kolding er nu nummer otte i Herre Håndbold Ligaen og har fire point for fire kampe. KIF Kolding skal mandag den 28. september igen i kamp i Sydbank Arena, hvor Fredericia HK kommer på besøg. Kampen spilles klokken 20.

Se billederne nedenunder...

Tags