Johnny Reimars strandvejsvilla udbudt til salg

Tirsdag 19. maj 2020 19:48 106
Johnny Reimars strandvejsvilla udenfor Hellebæk er sat til salg. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto) Johnny Reimars strandvejsvilla udenfor Hellebæk er sat til salg. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Johnny Reimars strandvejsvilla er udbudt til salg.

I pauserne mellem koncertturnéer, tv- og Grand Prix-optrædener skal selv den mest garvede musiker have et sted, hvor man kan lægge (tyroler)hatten for natten.

For den folkekære troubadour Johnny Reimar har det sted de seneste fjorten år været en strandvejsvilla udenfor Hellebæk på Sjællands nordlige kyst, men sådan forbliver det sandsynligvis ikke længere. Ejendommen er nemlig lige kommet til salg, skriver boligsitet Boliga.dk.

Reimar og fruen Annie købte den 164 kvadratmeter store, røde murstensvilla med fem værelser og vue udover Øresund i 2007, men nu har du altså chancen for at overtaget hjemmet, havudsigten og måske endda det gode humør.

Hvis du skal købe huset, skal du finde 4.295.000 kroner i boligbudgettet - også følger der også en andel i en privat strandgrund med. Byder budgettet ikke helt på en sådan sum, kan ejendommen også lejes, det oplyser ejendomsmæglerfirmaet Dansk Boligformidling i deres salgsopstilling for huset.

Billigt for området

Johnny Reimar har i over 60 år underholdt danskerne med sine ørehængende viser på turné med rockbandet The Cliffters, i radioen og på tv-skærmen med alt fra Fællessang På Bakken til det danske Melodi Grand Prix.

En karriere, der har resulteret i flere guldplader for albumsalg, men du behøver ikke at være lavet af guld for at overtage sangerens hjem - det koster nemlig et stykke under, hvad de andre villaer i området er til salg for. Det viser tal fra Boliga.dk.

I postnummeret Ålsgårde koster husene i øjeblikket omkring 32.300 kroner for en boligkvadratmeter, hvor du for Reimar-hjemmet kan slippe med at give lige knap 26.200 kroner for en kvadratmeter - en forskel på over 6.000 kroner.

Reimar startede karrieren i slutningen af 50’erne i Odense, hvor han også voksede op - og undervejs er det altså blevet til stribevis af hits, som det nok er de færreste danskere, der ikke kan synge med på, om det så er “Lille Fregnede Louise”, “Sikke’n Fest” eller “Du Burde Købe Dig En Tyrolerhat”.

Tags