Kolding Netavis

Ild i etageejendom: Kvinde sendt til tjek på sygehuset

Branden blev begrænset til lejligheden i etageejendommen.

Søndag kort før klokken 17 udbrød der brand i en lejlighed i en etageejendom på Vifdam i Kolding.

Ilden blev hurtigt slukket af Trekantbrand station Kolding. På stedet var desuden lægebil, ambulance og politi.

– En kvinde, der bor i lejligheden i stueetagen, er kørt til tjek på sygehuset, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Lars Grønlund, til Kolding Netavis.

Det er endnu lidt usikkert, hvordan branden opstod, men i følge politiet er det angiveligt på grund af rygning.

Video: Elo Christoffersen/Kolding Netavis.

Tagget med:
Del denne artikel