Kolding Netavis

Hev sejren hjem i de sidste minutter

Det lykkedes KoldingQ, at hive sejren hjem i en målrig kamp.

Søndag eftermiddag var KoldingQ’s serie 1-hold i kamp på Fynske Bank Arena i Bramdrupdam. Varde IF var på besøg.

KoldingQ fik en flot start. Allerede i det første minut fik Clara Schytt Gustavsen bragt hjemmeholdet foran med 1-0.

I det 16. minut fik Varde udlignet til 1-1. Efter 40 minutters spil kom KoldingQ igen foran. Denne gang med 2-1 efter en scoring af Marie-Louise Nikolajsen. Varde nåede at få udlignet lige inden, der blev fløjtet til halvleg. Varde kom på 2-2 i det 45. minut.

I det 52. minut kom KoldingQ foran med 3-2 efter en scoring af Marie-Louise Nikolajsen. Varde fik udlignet efter 57 minutters spil.

Marie-Louise Nikolajsen fik lavet hattrick. I det 86. minut sikrede hun sejren til KoldingQ – 4-3.

Efter fem kampe i serie 1 er KoldingQ fortsat i front. De har 13 point, mens Varde er på andenpladsen med ni point. 

Næste søndag klokken 12 skal serie 1-holdet igen i kamp. Det bliver også på hjemmebane mod FC King George.

Se billederne nedenunder…

Tagget med:
Del denne artikel