Kolding Netavis

Gjorde store øjne

Sådan så informationstavlen ud på Lunderskov Station. Foto: Svend Erik Brodersen/Sebro Press.

Holger Cordtz fra Kolding gjorde forleden store øjne.

Det skete, da han skulle orientere sig om, hvordan han bedst og hurtigst kunne komme fra Lunderskov til Kolding med bus eller tog.

Han forventede nemlig, at få orienteringen på en ny opsat elektronisk informationstavle, der står ved nordenden af stationsbygningen ved busholdepladsen i Lunderskov, men sådan gik det ikke, skriver netavisen Sebro Press.

For der stod der ikke, som han forventede noget om, hvornår der ankommer og afgår tog eller busser fra Lunderskov. Derimod kunne han til sin store overraskelse og forundring læse informationer om, hvornår busserne kører fra Odense Banegård til Universitetet, Havnen, Seden,Fraugde med videre og til andre lokale destinationer omkring Odense. Men det kunne han jo i sagens natur intet bruge til.

Og da Sebro Press ved selvsyn ville konstatere, om Holger Cordtz beretning nu også kunne passe, kunne netavisen blot konstatere, at han havde set rigtigt. En tavle med elektronisk skiftende bustider gældende for Odense Banegård var der at se, og men intet om tog- og bustider for Lunderskov.

Og det er nok ikke kun Holger Cordtz, der har gjort store øjne og har undret sig. Skiltet har efter det oplyste vist samme tekst hen over en tid. For da Sebro Press var der, passerede en dame forbi med bemærkningen: ”Ja, det så jeg også forleden, men det jo bare en af mange fejl der opleves overalt i tiden”, lød det inden hun skyndte sig videre hen til sin bil.

Holger Cordtz stiller helt forståeligt spørgsmålet:

– Hvad skal jeg bruge disse informationer fra Odense til?

Sebro Press har forgæves forsøgt få en kommentar fra DSB.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *