Kolding Netavis

Gamle lysmaster fjernes om natten

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Gamle lysmaster fjernes i den kommende uge.

Natten mellem mandag og tirsdag i næste uge fjernes 16 gamle master til gadelys fra den østlige del af Strandvejen i Kolding. I den forbindelse vil der være folk, som arbejder langs vejen, og materiel med blink. De pågældende master er ikke længere i brug og skal derfor fjernes, oplyser Kolding Kommune.

Masterne står tæt på jernbanesporet. Af sikkerhedsmæssige grunde og for at forebygge uheld bliver der slukket for kørestrøm og lukket for togtrafikken, mens masterne fjernes.

Ved at gennemføre arbejdet om natten minimeres generne for togtrafikken.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel