Kolding Netavis

Forskønnelse sendt til hjørnespark

Storegade i Lunderskov i sin nuværende skikkelse – og det bliver der nok ikke ændret på før en gang i 2019. Foto: Svend Erik Brodersen/Sebro Press.

Det store forskønnelses projekt af hovedgaden i Lunderskov, Storegade, som skulle have været realiseret her i 2018, er i det kommunale system sendt til hjørnepark.

Det kommer næppe i spil igen før en gang i 2019, skriver Sebro Press.

Årsagen er, at Lunderskov Handels-, Håndværker- & Industriforening – efter nærmere eftertanke – ikke mener, at det foreliggende, og ellers godkendte projekt, tilgodeser forretningernes behov for parkeringspladser.

Landskabsarkitekt, Thomas Tinghuus, fra Kolding Kommune bekræfter over for avisen, at det betyder, at projektet bliver forsinket, og det mest sandsynlige er, at situationen medfører, at i gangsætningen og realiseringen af projektet bliver udskudt til 2019:

– Vi har på grund af henvendelsen fra handels-, håndværker og Industriforeningen udarbejdet et alternativt forslag, hvor vi har prøvet at tilgodese foreningens ønsker mest muligt, siger Thomas Tinghuus.

Det nye betyder, at internt i kommunen fremsendes begge forslag nu til fornyet politisk behandling. I første ombæring i Teknik- og klimaudvalget.

Og det forventes ske på et møde den 13. juni. Og derfra skal sagen formentligt videre over økonomiudvalget og byrådet:

– Vi har valgt gøre det således, fordi der gerne skulle kom en løsning ud af det, som byens handlende også er tilfredse med, føjer Thomas Tinghuus til.

Og han fortæller, at det alternative forslag indeholder flere parkeringspladsser på gaden, men siger også, at det helt uundgåeligt sker blandt andet på bekostning af de grønne områder.

Det oprindelige forslag til forskønnelses af byens hovedgade, som nu har fået uventet fået konkurrence, er udarbejdet i samarbejde med Lunderskov Lokalråd, og det har også været en tur i offentlig borgerhøring.

Projektet, som skal gøre Lunderskovs hovedgade kønnere og behagelige at fædres på, omfatter forskønnelse af hele strækningen fra Torvet ved banegården i øst til Iver Dahlsvej i vest, og det skal udføres i tæt samspil med en omfattende kloakering, hvor esensen er, at skille spildevandet fra overfladevandet, og dermed lede overfladevandet direkte fra tagrenderne gennem åbent løb på hovedgaden frem til Drabæks Møllesø.

Udsættelsen af forskønnelsesprojektet indebærer helt naturligt, at Blue Kolding også udskyder den planlagte kloakering i byen til kommunen er helt klar med sit projekt.

Det sker blandt andet for at mindske de gener mest muligt som opstår i forbindelse med opgravninger.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *