Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Kolding er på sjettepladsen blandt de dyreste kommuner i Region Syddanmark. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto) Kolding er på sjettepladsen blandt de dyreste kommuner i Region Syddanmark. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Flest kvadratmeter for pengene i Syddanmark

Skrevet af  Mandag 28. Januar 2019 | 06:48

I Region Syddanmark finder du landets anden billigste kommune. Regionen er generelt billig at bosætte sig i, og koster i gennemsnit 71 kr. pr. kvadratmeter pr. måned, og deler derfor sammen med Region Midtjylland pladsen som landets anden billigste region.

Akutbolig.dk har i en ny rapport sammenlignet kvadratmeterpriserne på lejeboliger i Danmarks 98 kommuner og rangeret landets dyreste og billigste kommuner.

Odense er regionens dyreste kommune

Dem, der betaler mest pr. kvadratmeter i Region Syddanmark, er beboere i Odense Kommune. Her koster en lejebolig i gennemsnit 90 kr. pr. kvadratmeter pr. måned. Det betyder, at du i Odense Kommune i gennemsnit betaler 27 % mere end beboere i hele regionen.

Kolding placeret i midten

Kolding Kommune finder vi på en 55. plads blandt alle landets kommuner. I Region Syddanmark er Kolding den sjette dyreste kommune. Kvadratmeterprisen er 75 kroner.

Bo billigt ved grænsen

Selvom kvadratmeterprisen generelt er lav i regionen, er der mulighed for at spare endnu mere, hvis du bosætter dig i regionens billigste kommuner. Hvis du skal bosætte dig så billigt som muligt, er det i Tønder Kommune, du skal finde en lejebolig. Denne kommune er også landets anden billigste at bo til leje i. Her betaler du i gennemsnit henholdsvis 56 kr. pr. kvadratmeter pr. måned.

Om undersøgelsen

Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterprisen på lejeboliger i Danmarks 98 kommuner. Undersøgelsen er baseret på data om 38.327 lejeboliger i kommunerne, der har været annonceret ledige på Akutbolig.dk i løbet af 2018. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for landets kommuner er desuden sammenlignet med data for regionerne og hele Danmark.

De 10 dyreste kommuner i Region Syddanmark

1. Odense
2. Esbjerg
3. Nordfyns Kommune
4. Vejle
5. Middelfart
6. Kolding
7. Svendborg
8. Fredericia
9. Kerteminde
10. Assens

Kolding er nummer 55 blandt alle landets kommuner. I Kolding er prisen 75 kroner pr. kvadratmeter.

Du kan se det interaktive kort her...

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Februar 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28