Kolding Netavis

En æra slutter: Legetøjsmuseet lukker endegyldigt

Dansk Legetøjsmuseum i Christiansfeld drejer nøglen ved udgangen af august måned. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Dansk Legetøjsmuseum i Christiansfeld lukker og slukker.

En æra er slut. Afdøde Bent Eliassens livsværk – Legetøjsmuseet – som 6. december 2015 blev overtaget af Slotssøbadet – lukker og slukker, skriver Jydskevestkysten.

Slotssøbadet mister fra næste år tilskuddet på 100.000 kroner til Dansk Legetøjsmuseum:

– Uden det kommunale tilskud på 100.000 kroner er det ganske enkelt ikke muligt at drive videre. Der har desværre ikke været den opbakning til museet, som man ellers kunne have håbet på, siger medlem af bestyrelsen. Otto Skak, til Jydskevestkysten.

Legetøjsmuseet lukker ved udgangen af august måned, oplyser museet på Facebook.

Kommunen har købt legetøjet

I følge JydskeVestkysten overtager Kolding Kommune den store samling af legetøj, der er købt for 100.000 kroner. Legetøjet skal fordeles mellem institutioner – blandt andet vuggestuer og plejehjem.

Slotssøbadet ender efter lukningen ud med et underskud. Otto Skak fortæller til avisen, at man har 275.000 kroner til gode.

– Men da Bent i sin tid henvendte sig til os, følte vi, at vi var nødt til at gøre en god gerning, og det har vi da heller ikke på nogen måde fortrudt, fortæller Otto Skak til Jydskevestkysten.

Stifteren af Legetøjsmuseet Bent Eliassen, der drev sit livsværk i Kolding, døde 31. december 2016 efter længere tids sygdom. Han blev 74 år.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *