Tirsdag, 16. Juli 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Artikel filtreret på dato: Mandag, 29 oktober 2018

Der udbrød tidligt mandag morgen brand i en lejlighed i Vamdrup.

En 90-årig kvinde fik mandag kort før klokken 06 reddet sig ud af sin lejlighed på Nørregade 27 i Vamdrup, skriver netavisen Sebro Press.

Kvinden havde haft besvær med en varmepude og havde derfor lagt den fra sig i en lænestol i stuen, hvorefter hun igen var gået i seng for at sove videre.

Den ældre kvinde havde dog ikke været opmærksom på, at varmepuden - eller varmetæppet - stadig var så varm, at der kunne ske antændelse i lænestolen. Hun vågnede heldigvis og nåede i sidste øjeblik at komme ud af lejligheden, før den blev raseret af ilden, skriver Sebro Press.

Der skete skader på lejligheden og huset. Kvinden blev rutinemæssigt kørt til sygehuset til undersøgelse og observation for røgforgiftning.

Udgivet i Vamdrup
Mandag, 29 oktober 2018 04:45

Sådan skal spøgelsesbilister bekæmpes

Vejdirektoratet vil i den kommende tid opsætte særligt lavt siddende tavler med indkørselsforbud på frakørselsramperne ved hovedparten af de hjemlige motorveje.

Stoptavlerne skal være med til at forhindre spøgelsesbilister i at køre den forkerte vej ned på motorvejene.

- Vi ved fra forskning på området, at påvirkede og demente trafikanter har en tendens til at kigge ned og til siden, når de kører. Netop den type bilister er overrepræsenterede som spøgelsesbilister. Derfor håber vi, at nye, lavt siddende stoptavler vil være med til at stoppe flere af dem, når de er på vej ned af frakørselsramperne i den forkerte retning, siger afdelingsleder Ivar Sande fra Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Helt konkret vil stoptavlerne blive opsat i 60-80 centimeters højde. De vil blive placeret helt oppe ved afslutningen af frakørslerne, så de kan advare spøgelsesbilisterne, så snart de drejer ned på dem.

Stoptavlerne vil være af den slags, som normalt bruges til at advare trafikanterne om indkørselsforbud – altså røde med en bred, hvid stribe i midten. De vil supplere de stoptavler, der i forvejen er opsat ved ramperne, men som typisk hænger i en større højde. Det er planen, at de vil være opstillet over hele landet inden udgangen af 2018.

Der vil dog være nogle ramper på Sjælland, hvor tavlerne ikke opstilles. Det skyldes, at der skal findes en nærmere teknisk løsning på, hvordan tavlerne skal opsættes på disse ramper.

Opdaterer viden om spøgelsesbilister

Udover at opsætte nye skilte vil Vejdirektoratet også opdatere sin viden om, hvorfor trafikanter overhovedet bliver til spøgelsesbilister.

- Vi foretog en større undersøgelse af årsagerne til spøgelsesbilisme tilbage i 2011, men den teknologiske udvikling med blandt andet navigationsanlæg i bilerne og mobiltelefoner er gået stærkt siden da, så derfor synes vi, at der er behov for at opdatere vores viden, siger Ivar Sande og tilføjer:

- Særligt vil vi grave i, hvordan spøgelsesbilisme opstår, og hvilken profil spøgelsesbilisterne har. Det drejer sig jo i bund og grund om at skaffe sig så meget information, at man bliver i stand til at bekæmpe spøgelsesbilisme bedst muligt.

Vejdirektoratet modtager omkring 150-170 anmeldelser om spøgelsesbilister om året.

Udgivet i Syddanmark
Mandag, 29 oktober 2018 04:44

Demensvenlig kommune

Læserbrev af Trille Nikolajsen (V), medlem af seniorudvalget, Spurvevej 8, Vester Nebel.

Kolding Kommune har netop afholdt et borgermøde om demens. Mange pårørende mødte op for at give deres input til kommunensnye demenshandleplan. Der var et stort engagement fra de fremmødte, og jeg er sikker på at senior forvaltningen fik en masse gode input med.

Målet er at Kolding Kommune skal være en demensvenlig kommune, uanset om man bor i eget hjem eller på et plejecenter.

Demens er en sygdom som kan ramme voksne i alle aldre. Derfor er det vigtigt, at indsatserne tilpasses de forskellige behov der kan være, alt efter om man rammes af demens midt i livet eller de sidste år af livet.

Demens berører ikke kun den demente - men også ens pårørende. Mange pårørende yder selv en stor indsats for at støtte og hjælpe den demente. Det er selvfølgelig meget naturligt, men det kræver energi og overskud at stå for den praktiske hjælp, pleje og omsorg. Derfor skal vi også sikrer at der er opmærksomhed på de pårørendes trivsel.

I den kommende tid skal der arbejdes videre med demenshandleplanen. En spændende proces som jeg glæder mig til at følge, og jeg vil gøre mit til at demente og de pårørende i Kolding Kommune lever et trygt og værdigt liv.

Udgivet i Læserbreve
Mandag, 29 oktober 2018 04:25

Skyl ikke drikkevand ud i toilettet

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), byrådsmedlem, Kolstrup Bygade 4, 6070 Christiansfeld.

Vi lever i en tid, hvor fejlslagne klimapolitikker begynder at kunne både ses og mærkes, også i hverdagen. Danmark er kendt for at være et klimavenligt land, hvor vi kan drikke direkte af det vand, der pumpes op af jorden. Fakta er at flere og flere boringer nedlægges da de er forurenede, mange mener det er sprøjtegifte, der er den helt store synder, personligt er jeg overbevist om, at uautoriserede og ikke kortlagte kloaker er mindst lige så store syndere.

Så når vi i fremtiden skal passe på vores miljø, så er man fra politisk side altså nødt til, at tænke alle aspekter med. Fremtidens klimaplaner skal indeholde de lavest hængende frugter også, noget så simpelt som genanvendelse af regnvand kunne være en start.

Regnvand har vi alle nok af, og det er særdeles velegnet til både tøjvask og toiletskyld, da der ikke er kalk i vandet, som håndværker har jeg selv været med til at installerer flere af disse anlæg, og det er en forholdsvis enkel proces.

Hvis der fra politisk side sættes et nationalt fokus på dette, og det gøres økonomisk fordelagtigt for husejere og institutioner at udnytte denne ”gratis” ressource, så vil vi skulle pumpe langt mindre vand op fra undergrunden, og dermed i de fleste tilfælde, levetidsforlænge de enkelte vandværker.

Udgivet i Læserbreve
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Februar 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28