Artikel filtreret på dato: Onsdag, 22 Januar 2020

Drømmer du og dine naboer om at skabe en fælles grøn oase i jeres bydel i Kolding? Eller har I helt andre idéer og drømme for lokalområdet? Så er det nu og senest den 3. marts, I kan søge om støtte til et projekt i Bydelspuljen.

Nye borde og bænke, legeplads og nyt mødested. Det var nogle af de projekter, der sidste år fik støtte fra Bydelspuljen. Hvis I også vil have del af midlerne, er det nu I skal gå sammen i grundejerforeningen, klubben, eller lokalrådet og forfatte en ansøgning. Jo flere I går sammen om at udvikle jeres bydel, jo større chancer for at modtage midler fra puljen, skriver Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Lige som sidste år opfordrer Lokaldemokratiudvalget, der uddeler midlerne fra Bydelspuljen, også i år til, at ansøgerne udvikler bæredygtige projekter ved at tænke FN´s 17 Verdensmål og cirkulær økonomi ind i projektet.

- I Kolding Kommune har vi store, grønne ambitioner og vi vil rigtig gerne have borgerne med ombord. Sidste år gav vi eksempelvis tilskud til en grundejerforening, der lavede en ny legeplads med brugte legeredskaber og til et grønt område, med genbrugsfliser og bivenlige planter. Vi oplevede med andre ord, at rigtig mange af ansøgerne havde gjort sig nogle fine bæredygtige tanker, og det håber vi de gør igen i år, fortæller Ole Alsted, formand for Lokaldemokratiudvalget.

Byrådet har afsat 425.000 kroner årligt til Bydelspuljen.

Udgivet i Kolding

Lunderskov er en undtagelse, hvad angår brandmænd.

Det kniber for brandstationer i mindre byer, at mønstre brandmænd nok, når den ”røde hane galer”. Men her er Lunderskov nok en undtagelse, skriver netavisen Sebro Press.

Det er især i dagtimerne, der kan mangle brandmænd. Deltidsansatte brandmænd i de mindre byer ofte må tage udenbys for at arbejder, og er derfor ikke er til rådighed lokalt inden for det man kalder for den normale arbejdstid.

Men det gælder i Lunderskov. Her kan borgerne også føle sig helt trygge i dagtimerne, hvis de får brug for hurtig hjælp fra TrekantBrand’s lokale station.

Ikke færre end otte medarbejdere på virksomheden LM Wind Power i Lunderskov er uddannet som brandmænd, og de stiller sig heldigvis til rådighed, når der brug for det. Også selv om nogle af dem bor udenbys, og der er tilknyttet de lokale brandstationer.

Og det gode ved det er, at alle har tilladelse til at forlade arbejdspladsen. Virksomheden er nemlig venligt indstillet på at give slip på dem, når det gælder om at redde liv og værdier.

To nye brandmænd

Det kniber åbenbart heller ikke med at skaffe nok lokale brandmænd. Styrken i Lunderskov er netop forøget med to nye lokale borgere, som vil prøve kræfter med ild og redning. Det betyder, at styrken nu tæller 18 brandmænd. De to nye er Thomas Gravesen og Jonas Kristensen.

Kaldt ud 62 gange

Sidste år måtte der rykkes ud 62 gange med hjælp til borgere, hvor uheldet havde været ude. Flere af udrykningerne var dog som assistance med vandtankvognen til større brande.

I lørdags deltog brandfolkene fra Lunderskov i TrekantBrand’s årlige samlede nytårsparole, som i år fandt sted med station Skodborg som vært.

Udgivet i Lunderskov
Onsdag, 22 Januar 2020

Det gik fint: Lige indtil…

 

Landbetjenten så nærmere på trafikken ved lokal skole.

Forleden syntes lokalbetjenten i Vamdrup/Lunderskov, Hans Peter Poulsen, at han ville se lidt nærmere på færdselskulturen ved en af byens skoler. Valget faldt på et morgenbesøg ved Vamdrup Skole Øst (Kongeåskolen), skriver netavisen Sebro Press.

Her holdt han godt øje med de bilister, som kørte til og fra skolen med deres små poder, om de nu også havde sikkerhedsselerne forsvarligt spændte. Og det hele da også gik fint. Der var ikke noget at komme efter – men kun lige til lokalbetjenten spottede en far med sit barn som passagerer som fint og flot kom kørende uden sikkerhedssedlen spændt. Og haps!

Da betjenten – rent rutinemæssigt lige ville tjekke om kørekortet var i orden, så kunne manden heller ikke fremvise noget kørekort. Det viste sig, at han var frakendt retten til at køre bil – endda for nogen tid siden - og at han efter frakendelsestiden var udløbet ikke havde fået sig taget sammen til at gå op til ny køreprøve - og hvad der til hører – for at få kortet tilbage.

Det gik jo også rigtigt godt - lige til han mødte lokalbetjenten ved skolen i Vamdrup.

Og det blev et dyrt møde. Nu vanker der både bøde for ikke at have sikkersedlen spændt og for at føre bil uden førerbevis.

Udgivet i Vamdrup