Artikel filtreret på dato: Søndag, 12 Januar 2020

SønderjyskE Ishockey vinder Continental Cup på hjemmebane i Vojens og bliver det første danske hold, der henter en europæisk klubtriumf. Sejren giver adgang til Champions Hockey League i næste sæson.

Søndag blev der skrevet dansk ishockeyhistorie i Vojens.

Foran 4.107 tilskuere i Frøs Arena blev polske Cracovia Krakow besejret med 3-1, og dermed hentede SønderjyskE den tredje sejr af tre mulige, da engelske Nottingham Panthers og hviderussiske Neman Grodno blev besejret fredag og lørdag.

Det var første gang, at det blev afholdt en europæisk finale i Danmark, og det var første gang, at et dansk hold gik helt til tops. SønderjyskE Ishockey repræsenterede Danmark på bedste vis i turneringen, og ”Der er et yndigt land” gjaldede i Vojens efter søndagens triumf.

Den historiske sejr i Continental Cup, der er ishockeyens pendant til Europa League i fodbold, betyder også, at SønderjyskE skal spille i Champions Hockey League i næste sæson.

Udgivet i Sport

Forslaget skal behandles i teknik- og klimaudvalget.

By- og udviklingsforvaltningen i Kolding Kommune foreslår nu, at der skal søges om tilladelse til et ordensreglement ved badebroen på Fjordvej i Strandhuse. Dette skal ansøges hos politiet.

Baggrunden er udfordringer med støj - især fra musik - og derfor ønsker forvaltningen en forsøgsordning med et ordensreglement i 2020, der omfatter forbud mod støjende aktiviteter og unødig støj ved badebroen og området omkring badebroen (herunder også parkeringspladsen). Det skal gælde fra klokken 22 - fredage og lørdage dog fra klokken 23.

Især problemer med støj om sommeren

I sommermånederne (især maj og juni) oplever naboer til badebroen tiltagende støj fra brugere af badebroen. Ofte er der tale om unge mennesker, der samles om aftenen for at være sammen og hygge sig. I de sidste par år og især i 2019, har naboerne oplevet stigende problemer med støj. Det er især musik fra trådløse højttalere og store soundbokse, der er et problem.

Områdets specielle topografi gør, at støj fra badebroen transporteres langt væk og også er generende i f.eks. Terrasseparken, som ligger højt i terrænnet, kan man læse i dagsordenen i teknik- og klimaudvalget.

Udvalget skal drøfte forslaget på mødet onsdag.

Hvis politikerne beslutter sig for, at søge om tilladelse til et ordensreglement - og at politiet tillader det, skal forsøgsordningen evalueres til efteråret.

 

Udgivet i Politik