Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Fredag, 05 Juli 2019
Fredag, 05 Juli 2019 04:38

Sådan undgår du legionærsyge

Netop nu er der særlig grund til at være på vagt over for lungesygdommen legionærsyge.

Flere smittes nemlig med sygdommen i sommerhalvåret end om vinteren. Du kan sagtens minimere risikoen for legionærsyge, hvis du tager dine forholdsregler.

Beregninger viser, at der er tre gange så mange, der smittes med legionærsyge i sommerhalvåret end om vinteren. Forklaringen er, at mange sænker temperaturen i deres varmtvandsbeholder sommerhalvåret for at spare på energien. Men legionella-bakterien, der er årsagen til legionærsyge, trives netop bedst i lunkent vand, der er mellem 20 og 50 grader varmt. Varmtvandsbeholderen skal indstilles således at temperaturen ved vandhanen er 55°C efter at vandet har løbet i 10 – 20 sekunder, skriver Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Smittekilder kan være vandaerosoler, bittesmå vandpartikler, der kan forekomme ved f.eks. brusebade og spabade. Stillestående vand i vandinstallationer og rørledninger, der har stået ubenyttet hen i længere tid f.eks. hoteller, campingpladser eller i sommerhuse. Husk, at lade vandet løbe i din egen bolig, når du kommer hjem fra ferie.

Hvad kan du gøre

Skyl rørsystemerne godt igennem med det varmeste vand, som kan opnås og lad alle vandhanerne løbe i 3 – 5 minutter.

Husk også at bruseren skal skylles godt igennem. Lad brusehovedet liggende på gulvet eller ned i en spand. Stå ikke i nærheden af bruseren mens vandet løber.

Legionærsyge, symptomer

De første symptomer ved legionærsyge er typisk høj feber, hovedpine og muskelsmerter, ganske som ved en influenza.

I løbet af kort tid indtræder der tør hoste ofte ledsaget af brystsmerter. Sygdommen udvikler sig videre til lungebetændelse.

Udgivet i Kolding

Thomas Pålsson, der også udsmykkede byggehegnet omkring IBA’s domicil-byggeri, har fået opgaven med at skabe et kunstværk på det nye byggehegn ved Klostergården i Kolding midtby.

Nedrivningen af Klostergården, der skal give plads til Domea Kolding Lunderskovs nye boligbyggeri tæt ved Koldings gågader, skrider støt og roligt frem. Det skriver Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Området er naturligvis afspærret efter alle forskrifter med et byggehegn, som til august bliver en del af kunstprojektet Byens Plankeværker. Et enigt bedømmelsesudvalg har netop udpeget det kunstværk, som designeren Thomas Pålsson har budt ind med til opgaven. Idéen i Thomas Pålssons kunstprojekt er at tage afsæt i Klostergårdens og byens historie og liv.

- Det kunstværk jeg skal lave til dette byggehegn, er meget anderledes end den udsmykning, jeg lavede på byggehegnet ved IBA, hvor det primært er biler, der passerer forbi. Her er det fodgængere, som har mulighed for at gå på opdagelse i værket og derfor bliver der en helt anden detaljegrad i dette værk. Motiverne bliver fragmenter af stedet og byens historie, fortæller Thomas Pålsson.

Netop muligheden for at dykke ned i detaljer og stedets historie var det, som bedømmelsesudvalget faldt for i Thomas Pålssons forslag.

- Klostergården har en meget central placering i byen, hvor mange går forbi. Vi er derfor især glade for ideen med at inddrage motiver fra Koldings historie på plankeværket, og så synes vi, at detaljegraden passer godt til stedet, hvor forbipasserende fodgængere kan gå på opdagelse i udsmykningen, fortæller formand for Domea Kolding Lunderskov Kjeld Vellier, der har været med i bedømmelsesudvalget.

Byggehegn behøver ikke være kedelige

Det er Kulturudvalget og Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, der står bag kunstprojektet Byens Plankeværker. For næstformand i Kulturudvalget Merete Due Paarup handler Byens Plankeværker om at skabe gode rammer i byen.

- Med Byens Plankeværker gør vi en dyd ud af nødvendigheden så at sige. Vi får en byggeplads lige ved gågaden i længere tid, og det kan godt være lidt kedeligt at kigge på. Men byggehegn behøver ikke være kedelige og med Thomas Pålssons kunstværk kan det ligefrem blive en oplevelse at passere byggepladsen, forklarer Merete Due Paarup.

Thomas Pålsson forventer at begynde udsmykningsopgaven i august, alt efter vejret, men han vil allerede hen over sommeren tage kontakt til Stadsarkivet for at finde inspiration til værket.

Om Thomas Pålsson

Thomas Pålsson er 39 år, bor i København og er uddannet designer i 2007 fra Danmarks Designskole, hvor han også underviser. Han har lavet en lang række udsmykningsopgaver i hele landet, både udendørs og indendørs vægmalerier, på Roskilde Gymnasium, Aalborghus Gymnasium, i GAME Streetmekka i København og Viborg, på Roskilde Festivalen og på Vesterbro i København.

Derudover har han også lavet bogillustrationer, workshops og udgiver et magasin. Desuden er han musiker, har turneret og udgivet tre plader.

Udgivet i Kolding
Fredag, 05 Juli 2019 04:03

Harte i bevægelse

Til august starter et projektet ”Harte i bevægelse”, der er inspireret af "den islandske model.

Det er et pilotprojekt, der skal give erfaringer, som politikere i Kolding Kommune og lokale aktører kan bruge som inspiration til en anderledes måde at samtænke og udvikle skoler og fritidstilbud med høj kvalitet. Det skriver Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Hvorfor skal Harte i bevægelse?

Det er ønsket om at få børn og unge, der er aktive og har en høj trivsel, der har fået lokale aktører til at tage stafetten op. Derfor er det muligt at afprøve et nyt koncept fra sommeren i Harte. Syddansk Universitet, DGI og Dansk Skoleidræt er med i samarbejdet og erfaringerne skal samles ind for at følge indsatsen og resultaterne.

Inspirationen er hentet fra Island, der har brugt fritidsinteresser til at opnå et andet mål, men også med elevernes sociale trivsel gennem fritidsinteresser som middel.

Islændingene har opnået markante resultater i forebyggelsen af brug af rusmidler blandt unge. I 1998 stod det skidt til for de nordiske øboeres ungdom, hvor alkohol og andre rusmidler var blevet en stor del af ungdomslivet med vold og et utrygt natteliv som følge. Fritidsaktiviteter er blevet omdrejningspunktet for en sund ungdom, der har en høj trivsel, og foreningslivet syder af liv allerede fra de tidlige eftermiddagstimer. Børnene får meget mere tid sammen med forældrene, hvilket skal lette i et fortravlet liv som børnefamilie, hvor det kan være svært at få enderne til at hænge sammen.

Der er blevet sat ind på flere fronter. Børn og unge er blevet aktiveret med fritidsaktiviteter 3-4 gange ugentligt, hvor det er uddannede trænere/instruktører, der tager sig af dem fra de er helt unge. De unge har fået mere tid sammen med deres forældre, som så er blevet klædt bedre på til passe på deres børn. Med den indsats har islændingene formået at knække en negativ kurve og fået en sundere ungdom.

Hvordan er det gået i Island?

Indsatsen har medført en reduktion i mængden af mobning, seksuelle overgreb og voksenkriminalitet. Der er lukket en række ungdomsbehandlingscentre, da der ikke længere er behov for dem, og islændingene har fået valuta for deres investering økonomisk og især menneskeligt.

En højere trivsel har givet de ønskede effekter, som man var ude efter i Island. Målt på de 15-16 årige taler resultaterne deres tydelige sprog. I målgruppen har der været et fald fra 42% til 5 %, som har været fulde inden for den seneste måned. Antallet af daglige rygere er faldet fra 23% til 3%, mens faldet af unge, der har prøvet hash er reduceret fra 17% til 7%.

Sportsligt går det også godt på Island, hvor deres fodboldlandshold har været med fremme ved de seneste slutrunder på trods af et indbyggertal på 344.000. Islændingene blander sig også i håndbold og basketball, så indsatsen har givet nogle andre sidegevinster, som har givet genlyd i omverdenen.

Åbningen af projektet vil finde sted den 12. august.

Udgivet i Harte
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Februar 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28