Mandag, 27. maj 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Artikel filtreret på dato: Tirsdag, 05 Februar 2019
Tirsdag, 05 Februar 2019 17:38

KIF Koldings cheftræner stopper

Lars Frederiksen stopper som cheftræner i KIF Kolding/KIF Håndbold Elite A/S.

Efter næsten to år som cheftræner er Lars Frederiksen og klubbens ledelse blevet enige om, at det er tid til at bringe nye kræfter ind i trænerteamet.

Lars Frederiksen har været med til at vinde fem danske mesterskaber for klubben. Han fik i sin tid som cheftræner for KIF Vejens kvinder vendt udviklingen positivt til Europa Cup finale og DM-bronze for dem.

- Lars Frederiksen har leveret et solidt stykke arbejde, og har været ankermand i en svær periode for klubben, hvor holdet blev bragt frem til slutspilsplads i sidste sæson, siger bestyrelsesformand for KIF Kolding, Brian Stein, i en pressemeddelelse.

- Vi sigter nu ud i markedet for mulige kandidater, som kan tage over efter Lars Frederiksen, og indtil vi har fundet en ny cheftræner, vil assistenttræner Lars Rasmussen tage over.

Klubben fortæller ikke i pressemeddelelsen om, hvad årsagen er til, at Lars Frederiksen stopper som træner. Det har dog været fremme i flere medier, at spillerne har været utilfredse med cheftræneren.

KIF Kolding har i øvrigt ansat en ny direktør med virkning fra 1. februar. Klubben har ansat Christian Phillip som direktør.

 

Udgivet i Håndbold
Tirsdag, 05 Februar 2019 04:44

Ny Lillebæltsforbindelse

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), folketingskandidat og byrådsmedlem Kolding, Fovsletvej 21, 6580 Vamdrup.

Aldrig før har der være så meget trafik på de danske veje, og det er både godt og skidt, godt fordi det betyder at der er gang i hjulene, og væksten i samfundet stiger.

Desværre har vi i Trekantområdet, der også er Danmarks produktionscentrum, ikke nær den kapacitet der skal til på motorvejene længere.

Jeg mener at der hurtigst muligt skal igangsættes en udbygning af E45 og E20 i Trekantområdet, og i den forbindelse bør vejene optimeres og klargøres til fremtidens trafik. Der skal etableres til- og frakørsler ved Østjyske motorvej i Fredericias erhvervsområde ved Taulov, og ved Hylkedal i Kolding.

Den nye Lillebæltsbro er også overbelastet, og jeg mener at der bør etableres en nordlig parallelforbindelse, i form af en ”nyeste” Lillebæltsbro, det vil fremtidssikre både den øst- vestgående, og den nord- sydgående trafik. Desuden giver det god mening i forhold til den måske kommende Hærvejsmotorvej.

Udgivet i Læserbreve
Tirsdag, 05 Februar 2019 04:20

Regionerne og ansvar

Læserbrev af Hans Erik Adsbøl, Lucernehaven 20, Vonsild, 6000 Kolding.

Regionerne har ikke leveret varen, patienterne har ikke fået det bedre, derfor er det fint, at man fra Folketingets side arbejder på at nedlægge dem.

Hver gang der har været en skandale, så har der været en ansvarsforflygtigelse, hvor sundhedsministeren har udtalt, at det er regionernes ansvar og omvendt. Det er mærkværdig, at nu hvor man vil finde andre løsninger for regionerne, så har store dele af befolkningen glemt, hvor meget lort regionerne har lavet.

Kig bare på eksemplet fra Ringsted Sygehus der gennem fire år undlod at give hundredvis af kvinder med mistanke om brystkræft den grundige undersøgelse, de havde krav på. Skandaløst. Ikke nok med det, så ender det nok med, at de kvinder der har fået brystkræft, heller ikke kan få en erstatning.

Få nu bare nedlagt de regioner i en fart.

Udgivet i Læserbreve
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Februar 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28