Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Artikel filtreret på dato: lørdag, 08 september 2018
lørdag, 08 september 2018 13:47

Topsvømmer hyldet på rådhuset

Rikke Møller Pedersen blev hyldet på Kolding Rådhus.

I august vandt Kolding-svømmeren Rikke Møller Pedersen en EM-medalje, da den danske holdkap i 4x100 meter medley svømmede sig til sølv. Forleden blev den flotte præstation hyldet på Kolding Rådhus, hvor borgmester Jørn Pedersen ønskede tillykke og bød på honningkager.

Den tidligere verdensmester i 200 meter brystsvømning skiftede tidligere på sommeren til Kolding Svømmeklub, og repræsenterede i juli Kolding Svømmeklub ved danmarksmesterskaberne i svømning. Desuden skal hun frem over bistå som mentor og forbillede for svømmeklubbens konkurrenceafdeling og som konsulent for Slotssøbadet.

Rikke træner til dagligt i det nationale træningscenter i Bellahøj, men træner, når hun har mulighed for det, i Kolding Svømmeklub til glæde for miljøet i klubben.

Mandag starter Rikke træningsoptakten mod kommende stævner efter første ferie i 2 år.

Udgivet i Sport
lørdag, 08 september 2018 10:19

Borgmester åbner supercykelsti i silende regn

Lørdag formiddag blev den nye cykelsti mellem Taps og Vonsild indviet.

Koldings borgmester, Jørn Pedersen, trodsede lørdag den silende regn - og ankom til Taps på cykel. Mange andre mødte da også op - til trods for at det var en ret våd fornøjelse, at overvære åbningen af supercykelstien mellem Taps og Vonsild.

Regnen satte dog en stopper for Kolding Bicycle Club:

- Vi ville have stillet med 50 cyklister, men her tidligt lørdag morgen mødte blot en enkelt op. Derfor aflyste vi cykelturen fra Kolding til Taps, fortæller formand for Kolding Bicycle Club, Johnny Poulsen, til Kolding Netavis.

Borgmester og udvalgsformand klippede snoren

Den 5,6 kilometer lange supercykelsti blev indviet med taler - først af borgmester Jørn Pedersen (V) og efterfølgende af formand for Teknik- og Klimaudvalget, Jakob Ville (V).

Herefter blev den "røde snor" klippet i begge sider af vejen ved Taps Stationsvej. Jørn Pedersen klippede snoren i den ene side og så begav borgmesteren sig - sammen med mange andre cyklister - på den første officielle tur på supercykelstien mod Vonsild.

Selv om cykelstien Taps-Vonsild nu er indviet, så er den nogle steder noget ujævn. Det skyldes, at det endelige slidlag – det øverste lag asfalt - først bliver lagt på til foråret.

Det kommunale projekt 60+Frisk benyttede i øvrigt også lejligheden til at lancere et nyt tandemcykelprojekt, hvor svagtseende og andre med et handicap kunne komme ud at cykle.

Del af en supercykelrute

Cykelstien mellem Taps og Vonsild er den ene del af to nyanlagte strækninger i forbindelse med den samlede supercykelrute mellem Kolding og Christiansfeld. Den anden del, det nordligste stykke af Haderslevvej i Kolding ned mod midtbyen, stod færdig allerede i oktober 2017.

Som supercykelrute bliver strækningen udstyret med cykelpumper, fodhvilere samt parkeringsmuligheder undervejs, ligesom den også bliver skiltet og afmærket hele vejen som en supercykelrute.

Alt dette sker i løbet af efteråret 2018.

Se billederne fra indvielsen længere nede på siden...

Fakta: Hvad er en supercykelsti?

Supercykelstier retter sig specielt mod cykelpendlernes behov og tillader cyklisterne at forvente samme standard på tværs af kommunegrænser. Supercykelstierne er planlagt, så de giver den mest direkte rute, med så få stop som muligt og en højere grad af komfort. Stierne har jævn belægning, høj grad af vedligehold og ekstra service som pumper og servicestationer.

Kilde: supercykelstier.dk.

Udgivet i Kolding
lørdag, 08 september 2018 08:51

Stolte over at Obama kommer til Kolding

Læserbrev af Knud Erik Langhoff, formand for den Konservative vælgerforening i Kolding, Mariavej 9, 6091 Bjert.

At Barack Obama kommer til Kolding vil gå over i historiebøgerne og det kan vi alle være stolte af.

Meget er sagt og skrevet om den tidligere amerikanske præsident Barack Obama’s besøg i Kolding 28.09.2018.

Bestyrelsen i Den konservative Vælgerforening i Kolding, vil herved gerne tilkendegive at alle i Kolding har grund til at være stolte af at netop vores by bliver rammen om Barack Obama i Danmark.

Vi er ikke i tvivl om, at borgere og politikere i rigtig mange andre danske byer er misundelige på Kolding og det er der også rigtig god grund til.

Det er ikke mindre end stort, at der er borgere og organisationer i vores by, der har kontakter og netværk der kan trække så stor en statsmand til og skabe så meget god omtale af Kolding.

Vi kan kun beklage at ikke alle borgere kan komme i betragtning til Obama’s foredrag, men her må vi acceptere de betingelser der er stillet af Obama’s stab og de beslutninger der er truffet af lokale arrangører.

Konservative i Kolding siger ”VELKOMMEN TIL BARACK OBAMA”.

Udgivet i Læserbreve
lørdag, 08 september 2018 07:29

Vognmandsfirma får stor bøde

Firmaet fik en stor bøde for at få chauffører til at afgive urigtige oplysninger.

En tyrkisk transportvirksomhed er ved retten i Kolding blevet idømt en bøde på 150.000 kroner for kørsel uden tilladelse.

- Baggrunden for sagen er, at Tungvognscenter Syd to gange har standset lastbiler fra dette firma henholdsvis den 6. december 2017 og den 14. maj 2018. De to chauffører, der kørte lastbilerne, er tidligere på året blevet dømt for at have udfyldt såkaldte turtilladelser med urigtige oplysninger. Begge chauffører fik frihedsstraf og blev efter afsoning udvist af Danmark, fortæller specialanklager fra Sydøstjyllands Politi, Pernille Moesborg, i en pressemeddelelse.

- Bøden til transportvirksomheden er skærpet, da virksomheden har forsøgt at skjule, at de ikke kørte på de rigtige tilladelser, ved at få chaufførerne til at udfylde dem med urigtige oplysninger, forklarer Pernille Moesborg videre.

Transportvirksomheden var ikke til stede ved retsmødet. Derfor er det uvist, hvordan virksomheden stiller sig til dommen.

Udgivet i Kolding

Dansk Arkitektur Center og GI inviterer til arrangement om muligheder og barrierer ved etableringen af nye bofællesskaber.

Bofællesskaber er et populært emne for tiden. Ikke siden 80’erne har så mange valgt at bo sammen i bofællesskaber.

Spørgsmålet er, hvad bofællesskaber egentlig indebærer? Og hvilken betydning har bofællesskaber for lokalsamfundet?

Mød lokale fællesskabsentusiaster på Elskager gård i Sdr. Bjert og hør, hvordan man imødekommer fællesskabstanken i praksis. Du får inspiration til succesfulde fællesskaber og inviteres med i diskussionen, når bofællesskabets muligheder undersøges.

Arrangementet er gratis og åbent for alle. Læs mere og tilmeld dig her.

Det foregår den 27. september på Elskager gård i Sdr. Bjert fra klokken 16-18.30.

Udgivet i Kolding
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« September 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30