Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Artikel filtreret på dato: søndag, 29 juli 2018
søndag, 29 juli 2018 10:12

Bilist snurrede rundt på motorvejen

Bilisten tog ikke højde for regnen lørdag aften.

En 20-årig mand fra Esbjerg kørte lørdag aften ved 18.45-tiden galt på Taulovmotorvejen ved Kolding:

- Han tog nok ikke højde for regnen, der faldt på det tidspunkt. Under en overhaling mistede han herredømmet over bilen, der snurrede rundt flere gange og endte til sidst i nødsporet, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Lars Grønlund, til Kolding Netavis.

Bilisten slap uskadt fra uheldet.

Udgivet i Kolding

Både kølerummet og madvarer var noget varmere end det tilladte.

Restaurant Flammen på Haderslevvej i Kolding har fået en sur smiley. Det viser den seneste kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen var på kontrol hos Flammen den 24. juli.

Her viste det sig, at opbevaringstemperaturen i kølerummet i køkkenet var mellem 10,6 og 11,8 grader. Med et indstikstermometer blev temperaturen i en liter koldskål målt til 11,1 grader. Desuden var der også varmebehandlet og nedkølet laks, hele vaccumpakkede ferske kødstykker og tarteletfyld.

Køleblæser dækket med is

Fødevarestyrelsen målte temperaturen med tre forskellige termometre og viste samme temperatur. I kølerummet viste termometret 12 grader. Køleblæseren var dækket af 3/4 is.

I kontrolrapporten står der, at Flammen under kontrolbesøget tilkaldte en kølemontør.

Hos restaurant Flammen i Kolding er de kede af, at have fået en sur smiley.

Hvordan har I det med, at I har fået en sur smiley?

- Dette er vi kede af, og det er ikke godt nok. Vi må dog erkende at hedebølgen som ligger over Danmark, gør at teknikken kommer på overarbejde, hvilket resulterede i en overophedet kondensator. Heldigvis har vi et ekstra kølerum som anvendes til back-up, hvorfor dette blev brugt, og det gav dermed ikke udfordringer i forhold til det som er serveret for vores gæster, fortæller administrerende direktør hos restaurant Flammen, Elias Grøftholdt Tychsen, til Kolding Netavis.

Hvordan kunne det ske, at temperaturen i kølerummet var al for høj?

- Teknikeren ankom for at udbedre fejlen inden Fødevarestyrelsen var kørt. Vi er selvfølgelig ærgerlige over det, men tilfredse med måden som udfordringen blev løst på. Ligeledes er vi glade for at have et Back-up kølerum, til sådanne tilfælde når teknikken er på overarbejde.

Hvad gør I for, at det ikke kan ske igen?

- Vi har indtil nu udført denne kontrol 3 gange oftere end Fødevarestyrelsen anviser, men dette er blevet skærpet yderligere. Ligeledes er der monteret temperaturalarm på kølerum, slutter Elias Grøftholdt Tychsen.

Restaurant Flammen blev præsenteret for en bøde på 15.000 kroner samt en sur smiley.

Udgivet i Kolding
søndag, 29 juli 2018 07:24

Regnen faldt med store forskelle

Der er alene i Kolding-området store forskelle på, hvor meget regn der faldt lørdag i forbindelse med regn- og tordenbyger.

Mange blev nok glade, da der lørdag eftermiddag/aften faldt regn. Men der er store forskelle på, hvor meget regn, der faldt her i området:

- Ved rensningsanlægget i Vamdrup har vi målt 36 millimeter. I Smedegade i Kolding blev der målt 8 millimeter, mens der blev målt 9 millimeter på Saxovej i Kolding, fortæller vagthavende hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, Jesper Eriksen, til Kolding Netavis.

Dermed faldt der her i området mellem 8 og 36 millimeter regn.

I forbindelse med regnvejret fulgte der også lokalt tordenvejr og kraftig blæst. Det har tilsyneladende ikke været medvirkende til brande eller nedfaldne træer.

Store Jyndevad ved den dansk-tyske grænse blev lørdagens topscorer i Danmark. Her var der decideret skybrud. Samlet set faldt der 47,7 millimeter regn - heraf faldt 19,4 millimeter på blot en halv time, skriver TV Syd.

Udgivet i Kolding
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Juli 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31