Tirsdag, 19. november 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Artikel filtreret på dato: Lørdag, 27 april 2019
Lørdag, 27 april 2019 21:30

Brand i rækkehus

Lørdag aften opstod der brand i et rækkehus i Drejens.

Trekantbrand - station Kolding - måtte lørdag aften ved 20.20-tiden rykke ud til en brand i et rækkehus på Femøvænget i Drejens. Her brændte det på husets førstesal.

To boksmadrasser samt dyner og puder, hvor der havde ild i, blev sat udenfor på græsplænen efter ilden var slukket:

- Branden er formentlig startet i en oplader - jeg ved ikke om det har været til en mobil eller hvad, men mistanken retter sig mod en oplader, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jeppe Tranum, til Kolding Netavis.

Huset er røg- og sodskadet. Politiet kan dog ikke oplyse om, hvorvidt huset er beboeligt lige nu.

OPDATERING

I følge Falck Kolding skyldtes branden et glemt glattejern i sengen.

Udgivet i Drejens

Lions Bramdrupdam uddeler 100.000 kr. i anledning af 40 års jubilæum.

Fredag den 3. maj fejrer Lions Bramdrupdam 40 års jubilæum. I den anledning uddeles der 100.000 kroner til syv forskellige modtagere.

De er fordelt således, at en modtager får 40.000 kroner. De øvrige modtagere får hver 10.000 kroner.

- Alle donationsmodtagere deltager ved receptionen i Sct. Jørgens Gaard, og her får de udleveret deres donationsbevis, fortæller præsident i Lions Bramdrupdam, Teddy Schønberg, i en pressemeddelelse.

- Vi er i forbindelse med jubilæet i fuld gang med at arrangere et stort Bilnøglelotteri. Her er hovedgevinsten en lækker Honda Jazz Trend 1.3 i-VTEC til en værdi af 157.000 kroner. Lotteriet vil komme til at bestå af 2.500 kuverter, som er nummererede. Pris pr. kuvert er 100 kroner. I kuverterne vil der blandt andet være en nøgle, et indlæg der nøje fortæller, hvordan lotteriet afvikles. Derudover kan der være indlagt gode gevinster i form af gavekort eller indlæg, der siger, hvad man har vundet, og hvor gevinsten kan afhentes, tilføjer Teddy Schønberg.

Lotteriet foregår fra pinsemorgen til og med den 9. august.

Man skal huske at gemme kuverten, hvis den rigtige nøgle, som passer til ”bilen”, ikke bliver fundet indenfor tidsfristen, vil der blive trukket lod blandt lodseddelnumrene, som står forrest på kuverterne.

Pengene, som kommer ind ved salg af kuverterne, går alle til humanitære formål og fortrinsvis i lokalområdet.

Lions Bramdrupdam 40 års jubilæum fejres den 3. maj fra klokken 13-15.

Donationer til receptionen

Hospitalsklovnene, Legehus Tobi og Tankstander til mooncar - i alt 40.000 kroner.

TUBA Kolding (støtte til børn og unge, der kommer fra misbrugsfamilier): 10.000 kroner.

Folkekøkkenet (hjælp til socialt udsatte): 10.000 kroner.

Toften Bramdrupdam (støtte til det aktive seniorliv i Kolding): 10.000 kroner.

Kolding Krisecenter, Basagerhus Nr. Bjert, (krisecenter for kvinder): 10.000 kroner.

Mødrehjælpen i Kolding (hjælp og rådgivningsarbejde til børnefamilier i sårbare situationer): 10.000 kroner.

Kolding Selvhjælp (anonym hjælp til mennesker i krise): 10.000 kroner.

Udgivet i Kolding
Lørdag, 27 april 2019 04:11

Kirkedag i nye klæder

De tidligere kirkedage kommer nu i nye klæder.

Forberedelserne til en genoptagelse af de tidligere så populære kirkedage i Skanderup/Lunderskov er i fuld gang. Det skriver netavisen Sebro Press.

- Vi har besluttet os for at puste nyt i en sådan kirkedag, og at dagen skal være søndag den 1. september, fortæller sognepræsten ved Skanderup Kirke, Martin Karkov Kobbersmed, til Sebro Press.

Det med en kirkedag i sognet er ikke nogen ny opfindelse. Går man tilbage i tiden, ser man, at det faktisk handler det faktisk om gammel opfindelse der får nye klæder, som sognepræsten udtrykker det.

De årlige kirkedage i sognet stoppede da daværende sognepræst Holger Haldrup, som var drivkraften, gik på pension. Det betød, at projektet skulle genfinde sig selv med nye folk i spidsen, fortæller præsten. nOg Skanderup Kirkesogn omfatter både Skanderup, Gelballe, Nagbøl og Lunderskov.

Flyttes til bymidten

Martin Karkov Kobbersmed røber, at det særlige nye ved dagen er, at hele arrangementet - inklusive dagens gudstjeneste - flyttes fra kirkens matrikel til udelukkende at foregå i midten af Lunderskov, hvor de fleste af sognets indbyggere bor.

Selv om det helt færdige program for Kirkedag 2019 endnu ikke helt er landet, så fortæller Martin Karkov Kobbersmed allerede nu, at det der skal ske i byen bliver ved eller i Lunderskov Hallen og at der bliver tale en slags debatmøde.

Den foreløbige arbejdstite er ”Hvad rager verden os”. Bag Kirkedag 2019 den 1. september står Skanderup Kirke og Menighedsrådet i samarbejde med Indre Mission, Y’s Mens Club og FDF-spejderne.

Udgivet i Lunderskov
Lørdag, 27 april 2019 04:09

Lyt nu til borgerne omkring havnen

Læserbrev af Jørn Dohrmann (DF), Drenderupvej 30, 6580 Vamdrup.

Hele 66 procent af Kolding Kommunes borgere vil bevare havnen og altså ikke nedlægge den, som det ellers er besluttet.

Det er rigtig gode nyheder, at de lokale bakker så massivt op omkring Kolding Havn, og det bør da få politikerne til at lytte?

Faktisk bør politikerne slet ikke lave så vidtgående forslag som at nedlægge en 175 år gammel og velfungerende havn uden at tage virksomheder og borgere med på råd. Det er helt uacceptabelt.

Og hvad blev der lige af de grønne ambitioner? Søtransport er jo en god og bæredygtig måde at transportere tungt gods og andre varer på fra og til Europa og verden, og Kolding Havn bidrager desuden også med arbejdspladser og til kommunens økonomi.

Så kære politikere i Kolding Kommune tænk jer nu lige om og lyt til borgerne.

Udgivet i Læserbreve
Lørdag, 27 april 2019 04:08

Uopfordret jobansøgning

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), kloakmester og folketingskandidat samt byrådsmedlem Kolding, Fovsletvej 21, 6580 Vamdrup.

Kære vælger.

Jeg vil meget gerne søge et job ved dig. Om lidt er der folketingsvalg, og i den anledning ansøger jeg hermed uopfordret en stilling som folketingsmedlem i den kommende valgperiode.

Jeg har gennemlæst ansættelsesvilkårene der er beskrevet i Danmarks riges grundlov, og konstaterer at jeg er kvalificeret til jobbet.

Som person er jeg meget handlingsorienteret, og agerer på de opfordringer og spørgsmål jeg får, dette kan du naturligvis også forvente af mig. Jeg vil være tilgængelig og borgernær, hvilket også betyder at jeg fortsat vil være bosiddende i Trekantområdet efter et folketingsvalg.

Jeg er i dag ansat som byrådsmedlem i Kolding kommune på sjette år, og er rigtig glad for det, dog er jeg indstillet på at dette ansættelsesforhold ikke kan fortsætte, hvis du tilbyder mig jobbet som folketingsmedlem.

Jeg er meget opmærksom på, at som folketingsmedlem er det hele Danmark man arbejder for, jeg er dog og vil fremadrettet også være af den opfattelse, at en stærk lokal stemme på Christiansborg er vigtig. Og det kan jeg tilbyde.

Jeg tror på at praksiserfaring og en daglig gang i virkeligheden er afgørende for bedst muligt at bestride jobbet. Som det fremgår af nedenstående CV er det netop det jeg kan tilbyde med et arbejdsliv som håndværker og faglærer på erhvervsuddannelser.

2018-Nu: Aut. Kloakmester Lunderskov Nybyg
2014-2018: selvstændig entreprenør, og freelance underviser på kloakuddannelserne.
2012-2014: faglærer på struktøruddannelsen AMU Vest.
2006-2012: Anlægsstruktør/Specialarbejder Entreprenør H. Frisesdahl.
2005-2006: Værnepligtig og Sergent ved Dronningens Artilleri i Varde.

Jeg håber dette har givet dig lyst til at ansætte mig, kontakt mig evt. for yderligere info.

Udgivet i Læserbreve

Læserbrev af Karina Lorentzen (SF), folketingskandidat, Sindalsvej 4, 6000 Kolding og Bo Vesterlund (SF), EP-kandidat, Rosenholm 18, 6000 Kolding.

Trods regeringens erklæring om 1 million elbiler i 2030 er salget af elbiler (næsten) ikke kommet i gang i Danmark.

Efter et bilsalg i 2015, hvor 4.000 af de solgte biler var elbiler, faldt salget af elbiler i 2017 til 700. Og i 2018 var det kun 0,7 % af salget der var elbiler. Mens de forureningsfri elbiler knap nok sælges i Danmark, er salget i Norge steget til 30 % i 2018.

Hvorfor er der denne forskel?

Mens vi i Danmark ikke får nogen økonomiske fordele ved at købe elbiler, opnår man i Norge en række fordele. For eksempel opnår man gratis offentlig parkering og fritagelse for moms og andre afgifter ved køb.

Den danske regering har kun kortvarigt givet elbilejere økonomiske fordele, og efter en kortvartig stigning i elbilsalget faldt salget igen.

Vi kan jo ikke permanent sænke bilafgifterne så staten går glip af en væsentlig velfærdsafgift, men vi kan over en kortere årrække kickstarte et bilsalg der vil sætte skub i den grønne omstilling.

At køre i bil behøver ikke at forurene.

Hvor længe endnu skal regeringens tøven hindre incitamenter til at købe ikke-forurenende elbiler?

Udgivet i Læserbreve
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« December 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31