Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Kolding Netavis | Christiansfeld

Annes liv slog en kolbøtte, da hun samlede en tusch op fra gulvet. Nu er hun ildsjæl i kampen for viden om hjernerystelser.

Anne Munch har sammen med Hjernerystelsesforeningen og CSV Kolding taget initiativ til et foredrag om de langvarige følger efter hjernerystelse.

For Anne tog livet en kolbøtte, da hun for snart to år siden fik hjernerystelse på sit arbejde som bioanalytiker. Hjernerystelsen pådrog hun sig ved et helt banalt uheld, da hun skulle samle en tusch op fra gulvet. Da hun rejser sig op, knalder hun panden ind i hjørnet på et udsugningsskab.

Det har haft mange konsekvenser for hendes arbejdsliv og hendes privatliv.

Meldte sig som frivillig

Nu er Anne blevet så rask, at hun har valgt at bruge en del af fritiden som frivillig i Hjernerystelsesforeningen. Her har hun startet en selvhjælpsgruppe i Kolding, hvor der er fem medlemmer, der mødes hver måned. Anne har også brugt de sociale medier til at udbrede kendskabet til følgerne af en hjernerystelse.

Nu er tiden kommet til at arrangere et foredrag her i Kolding for at give endnu flere muligheden for mere viden og indsigt.

Annes bedring er bl.a. sket igennem et forløb hos CSV Kolding. Her har især neuropsykolog Dorte Jacobsen inspireret hende i forhold til den livsændring, som hun er godt på vej i mål med.

- Fordi Dorte har inspireret mig, håber jeg også, at hun kan inspirere andre og hjælpe pårørende og andre til at forstå, hvilke konsekvenser det har for os, siger Anne Munch.

Det er derfor, hun sammen med Hjernerystelsesforeningen har engageret neuropsykolog Dorte Jacobsen til at holde et foredrag ud fra et neurologisk perspektiv, hvor der stilles skarpt på de mekanismer i hjernen, som påvirkes ved en hjernerystelse.

Anne vil nemlig gerne hjælpe andre i samme situation som hende selv og udbrede kendskabet til det, der hedder postcommotionelt syndrom - langvarige følger efter hjernerystelse. Til foredraget vil man også kunne høre om det projekt, som CSV har for ramte af hjernerystelse.

Du kan tilmelde dig på www.paspaahovedet.dk under foredrag. Foredraget holdes den 13. marts klokken 17-19 hos CSV på Skovvejen 1B i Kolding.

Udgivet i Kolding

I et svar til SFs Karina Lorentzen tager sundhedsministeren afstand fra Premium-abonnementer hos lægen i Christiansfeld. Samtidig sår hun tvivl om lovligheden i salg af blodprøver og EKG-diagrammer.

SF’s folketingskandidat Karina Lorentzen har fået svar fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) omkring lægen i Christiansfeld, der tilbyder Premium-abonnementer til de patienter, der vil betale for services som blodprøver, EKG-diagrammer og vacciner.

- Som sundhedsminister er jeg optaget af at sikre, at alle borgere har adgang til den bedst mulige behandling i vores sundhedsvæsen. Derfor mener jeg heller ikke, at sundhedsvæsenet kan eller skal dele folk ind i såkaldte A- og B-hold, skriver Ellen Trane Nørby blandt andet i sit svar.

Karina Lorentzen havde bedt SFs sundhedsordfører rejse sagen.

- Jeg har været dybt bekymret for, om det her skaber et A og et B-hold i danskernes sundhed, når der er pengestærke patienter, som kan købe sig til noget, andre ikke kan. Jeg er derfor glad for, at ministeren er enig med mig i, at fremgangsmåden er et problem, forklarer Karina Lorentzen i en pressemeddelelse.

I svaret siger ministeren desuden, at en alment praktiserende læge ikke kan tilbyde sine gruppe 1-sikrerede patienter hurtigere adgang til ellers vederlagsfri behandling i henhold til sundhedsloven mod betaling, mens det er lovligt for ydelser, som man i forvejen skal betale for, fx vaccinationer. Ellen Trane Nørby opfordrer derfor til, at sagen tages op i regionsrådet, og det er lige, hvad Karina Lorentzen vil. Hun har bedt SFs medlem af regionsrådet, Annette Blynel, tage affære.

- Svaret ser ud som om, det her ikke helt er lovligt, og jeg vil derfor finde ud af, hvordan jeg rejser denne sag bedst i Regionsrådet. Denne fremgangsmåde er et brud med ligheden i sundhed, og det skal bremses, hvis det er muligt, siger Annette Blynel.

Du kan læse hele svaret fra Ellen Trane Nørby her...

Udgivet i Christiansfeld
Tirsdag, 05 Marts 2019 06:16

Søgades beboere bidrager til udvikling

Når Klimavand spørger borgerne i Søgade i Kolding, hvordan de gerne ser, at gaden udvikler sig i de kommende år, så peger de på en ensrettet gade med god plads både til det grønne, fodgængere og cyklister. I denne uge afprøver de en række ændringer i gaden.

Når de store regnskyl rammer Kolding, så er der en del af midtbyen, som er i fare for at blive oversvømmet, ligesom der er risiko for, at forurenet vand løber ud i fjorden. Det vil Klimavand sætte en stopper for i samarbejde med borgerne. 11 forskellige steder i Kolding kommune er der planer eller projekter i gang, som skal være med til at klimasikre kommunen – herunder findes projektet i Søgade.

Udviklingen af en klimatilpasningsløsning til Søgade indgår også som en del af det store EU-projekt, Smart Spildevand, som Kolding Kommune og forsyningsselskabet BlueKolding har gennemført i fællesskab gennem de seneste tre år. Et af formålene med projektet har været at udvikle metoder til at involvere borgere og beboere i udviklingen af byen og de klimatilpasningsløsninger, som det er nødvendigt at gennemføre i disse år.

- Vi har i alle vores klimatilpasningsprojekter haft fokus på at finde ud af, om der er mulighed for at opnå nogle sidegevinster, når vi nu alligevel skal i gang med et større anlægsarbejde, siger projektleder for Smart Spildevand, Stella Steen Jensen, i en pressemeddelelse.

Beboernes ønsker bliver teknikernes inspiration

Siden sidste forår har Klimavand derfor flere gange inviteret beboere og andre interesserede borgere til at komme med deres ideer og ønsker til, hvordan klimatilpasningen kan bidrage til at gøre gaden endnu bedre for dem, der færdes der til dagligt. En grønnere gade, en gade med mindre trafik og en gade, hvor der også er god plads til cyklister og spadserende, er de ønsker, som beboerne oftest har udtrykt. Nedlæggelse af parkeringspladser er til gengæld det, som de fleste beboere gerne vil undgå.

- De udsagn har vi brugt som inspiration til at udvikle forskellige mulige løsninger for gaden. Oplæggene har vi sendt ud sammen med et elektroniske spørgeskema til de beboere, som har deltaget i udviklingen. Derudover vil vi i den kommende uge teste nogle af de konsekvenser, som klimatilpasningen evt. kan få, og lørdag den 9. marts kommer en række medarbejdere fra projektet ned i gaden for at høre, hvad beboerne og andre interesserede synes om idéerne, fortæller Stella Steen Jensen.

Resultatet af arbejdet bliver et oplæg, som skal præsenteres for de ansvarlige hos henholdsvis Kolding Kommune og BlueKolding, der herefter skal tage stilling til, om projektet kan og skal gennemføres.

Fakta

Kom og oplev mulighederne i Søgade på lørdag

Den 9. marts kl. 10-14 inviterer Klimavand alle interesserede til at komme og se de foreløbige skitser og idéer. Der vil være kaffe og mulighed for at komme med både idéer, ønsker eller bekymringer til tegningerne og ideerne.

Klimavand bliver støttet af EU i Vifdam

Klimavand er et samarbejde om klimatilpasning mellem Kolding Kommune og forsyningsselskabet BlueKolding. Projektet i Søgade udmærker sig ved at samarbejde med borgerne om udviklingen af løsningerne, samtidig med at klimatilpasningen også skal være med til at reducere CO2-udledningen i Kolding. Det fokus har fået positiv opmærksomhed fra EU, som støtter projektet med henblik på at få skabt nogle innovative erfaringer og metoder med at samarbejde med borgere om netop det.

Udgivet i Kolding
Tirsdag, 05 Marts 2019 06:13

Hvad er dit gennemsnit?

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), folketingskandidat og byrådsmedlem i Kolding, Fovsletvej 21, 6580 Vamdrup.

Hvad er dit gennemsnit? Det spørgsmål spørger mange studerende hinanden om, for nogen betyder et højt gennemsnit alt i forhold til at komme ind på deres drømmeuddannelse. Men i en verden hvor sociale medier fylder meget hverdagen, har vi fået bygget en generation af unge mennesker, der hele tiden sigter højest muligt. Vi har unge hvis verden bryder sammen, hvis ikke de får deres 12-tal. Og unge der lægger opstillede billeder på instagram og på andre platforme, for at fremstå ”mere perfekte” end de føler de er. Man kan ikke holde til hele tiden at overpræsterer, det tempo og de krav nogen unge i dag har til sig selv, er decideret skadelig.

Vi som politikere er nødt til at gøre op med tests og målinger, og tænke fremtidens voksne ind i samfundet på en anden måde. I dag skal man have karakteren 2 for at kunne starte på en erhvervsuddannelse.

Det kan tolkes på flere måde, personligt mener jeg at erhvervsuddannelserne skal være for alle der kan og vil, det er ikke i orden at unge mennesker, der hele livet har haft svært ved dansk og matematik, men haft en praktisk begavelse og kloge hænder, nu skal bekræftes i at de ikke er gode nok, og derfor frasorteres eller i bedste fald, tvinges på skolebænken som de ikke har haft gode erfaringer med, inden de kan få lov til at starte i lære. Hvis man gerne vil være tømrer, så kan mester eller en svend sagtens i samarbejde med erhvervsskolernes dygtige faglærere, få lært den unge de kundskaber der skal til for at få svendebrevet.

Hvis der skal være et 2-tals krav på erhvervsskolerne, hvorfor skal der så ikke være et 7-tals krav på gymnasierne? For her er der da slet ikke ikke samme mulighed for sidemandsoplæring.

Jeg tror på at vi i langt højere grad, skal lade børn og unge vælge efter hvad de er gode til, og udnytte de talenter hver især har, i stedet for fortsat at presse dem gennem forhindringsløbet af nationaltests, valg af uddannelser inden man forlader grundskolen, og forventningen om at lige netop gymnasiet, handelsskolen eller erhvervsskolen er svaret på den enkeltes fremtid.

Lad det nu være ok at være gennemsnitligt, i stedet for at fokusere på gennemsnittet.

Udgivet i Læserbreve
Tirsdag, 05 Marts 2019 06:10

Overskridelser af budget

Læserbrev af Jørn Dohrmann (DF), medlem af Europa-Parlamentet, Drenderupvej 30, 6580 Vamdrup.

Wow. Det kalder jeg sørme en regnefejl:

Udvalget for socialøkonomi-, handicap og hjælpemidler i Kolding Kommune regnede indtil uge 7 med en 5-8 millioner kroner i underskud. Men nu viser det sig, at underskuddet bliver 15 millioner kroner i stedet.

Benny Dall fra Enhedslisten, der er formand for udvalget, er ude at (bort)forklare misæren med, at effektiviseringer indkøbs- og ansættelsesstop blandt andet ikke har slået igennem endnu.

Ahrrr – meeen alligevel da – et underskud, der er dobbelt stor stort som budgetteret. Hvis erhvervsfolk drev deres virksomheder på den måde, så havde vi snart ikke noget skattegrundlag tilbage.

Det er nærmest mere en regel, at ligeså snart man regner i det offentlige – uanset om det er kommunalt, regionalt, nationalt eller på EU-plan – så følger der altid budgetoverskridelser med.

Det kan man simpelthen ikke byde borgerne.

Udgivet i Læserbreve
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Marts 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 31