Mandag, 17. Juni 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 
Kolding Netavis | Christiansfeld
Lørdag, 02 Marts 2019 22:14

SODA vinder børnenes MGP

Foran 10.000 gæster i salen og hundredtusindvis hjemme i stuerne vandt SODA lørdag aften MGP i Herning.

10 finalister kæmpede lørdag aften om at vinde børnene MGP 2019 i Jyske Bank Boxen i Herning.

Seerne afgjorde, at gruppen SODA vandt MGP 2019 foran 10.000 ellevilde tilskuere, skriver Danmarks Radio (DR).

SODA består af Sofie og Dagmar - begge 11 år. De vandt med sangen "Bedste veninder".

Sidste års vinder, Mille, overrakte det funklende vindertrofæ, der glimtede om kap med Sofie og Dagmars glædesfyldte øjne.

SODA vandt årets MGP med 37 procent af stemmerne. Søskendeparret Lisa og Xenia fra Blovstrød med sangen 'Ham, som troede' og 35 procent af stemmerne blev nummer to, og Astrid fra Sevel sang sig ind på en tredjeplads med sangen 'Når jeg danser' og 28 procent af stemmerne.

Udgivet i Kendte
Lørdag, 02 Marts 2019 17:23

Stor kriminalitetskontrol på motorvejen

350–400 personer kontrolleret på rasteplads Oksekær Vest, nord for Padborg.

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi gennemførte fredag en såkaldt kriminalitetskontrol ved den sønderjyske motorvej, på rasteplads Oksekær Vest, nord for Padborg.

Der er tale om uvarslede kontroller, der finder sted med mellemrum.

Ved kriminalitetskontrollen bliver et større antal køretøjer vinket ind og kontrolleret i samarbejde med blandt andet Toldstyrelsen.

Formålet med kontrollen er at sikre, at lovgivningen på flere områder bliver overholdt og herunder også afdække eventuelle omrejsende kriminelle samt overtrædelser af færdselsloven og anden lovgivning.

I alt blev 350 – 400 personer kontrolleret. Trafikken var tæt på motorvejen fredag, og myndighederne stoppede derfor kontrollen i perioder for at afvikle kø, så man generede trafikanterne mindst muligt.

I forbindelse med kontrollen blev der bl.a. optaget sager om overtrædelse af knivloven, kørsel i narkopåvirket tilstand, kørsel uden førerret, kørsel uden sikkerhedssele, manglende forsiking og fornærmelig tiltale mod ansat i offentlig tjeneste.

Udgivet i Syddanmark
Lørdag, 02 Marts 2019 17:06

Asger Christensen til tops

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), Fovsletvej 21, 6580 Vamdrup.

I weekenden afholdte Venstre deres EU Landsmøde, hvor kandidatlisten skulle fyldes.

Førstepladsen var på forhånd givet til Morten Løkkegaard, der er spidskandidat til det kommende valg. Mange havde spået Søren Gade stryge til tops, han måtte dog se sig placeret på fjerdepladsen, foran ham var Linea Søgaard-Lidell på andenpladsen, og Syddanmarks egen kandidat Asger Christensen, blev placeret på en flot tredjeplads.

Det lover godt frem mod det kommende EU valg, hvor dagsordenen bliver “EU i øjenhøjde”.

Med Asger i EU, får man en landmand, med støvlerne på, og jord under neglene, det er det Danmark har brug for.

Udgivet i Læserbreve

Det er den store weekend for børn, der gerne vil slå katten af tønden. Se billederne her.

Denne weekend er der mange arrangementer, hvor børn kan slå katten af tønden i forbindelse med fastelavn.

En del børn - og deres forældre - mødte lørdag formiddag op ved Superbrugsen i Vonsild, hvor der var opstillet to tønder - én for de mindre børn - og én for de lidt større børn. Tønderne var dog lavet af så god kvalitet, at nogle forældre måtte træde til i rækkerne - og slå katten af tønden sammen med børnene.

Du kan se billederne længere nede på siden...

Udgivet i Vonsild
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Juni 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30