Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Kolding Netavis | Christiansfeld

Ulykken skete sent torsdag eftermiddag. Manden er i kritisk tilstand.

En 46-årig mand kom af endnu ukendt årsag ud for en trafikulykke på Fynsvej i udkanten af Kolding. Ulykken skete torsdag kort før klokken 17 umiddelbart efter lyskrydset ved Nr. Bjertvej i retning mod motorvejen og rundkørslen.

Manden blev i ambulance kørt til Kolding Sygehus, men blev senere overført til Odense Universitetshospital. Den 46-åriges tilstand er kritisk, fortalte vagtchef hos Sydøstjyllands Politi. Lars Grønlund, tidligere til Kolding Netavis.

Hvordan ulykken skete vides endnu ikke. Politiets teknikere foretog undersøgelser på ulykkesstedet. Bilen var meget medtaget - blandt andet var det ene hjul revet af bilen og lå ved siden af køretøjet. Og barken på træet, som bilen endte i, var revet af. Det oplyser netavisens reporter på stedet.

Torsdag aften er mandens tilstand fortsat kritisk, oplyser vagtchef Lars Grønlund til Kolding Netavis.

De pårørende til manden er underrettet om ulykken.

Udgivet i Kolding
Torsdag, 14 Marts 2019 19:38

Ups: Vej omdøbt ved en fejl

Beboerne på denne gade fik sig torsdag et chok: Gaden var omdøbt. Men det var en fejl, oplyser Kolding Kommune.

En tastefejl i et IT-system har betydet, at en hel gade i Christiansfeld i dag med ét slag ændrede navn fra Nørregade til Zinzendorfgade. Selv om datafejlen, der opstod i Kolding Kommunes Byggesagsafdeling, er rettet, blev der automatisk sendt et brev til beboernes e-boks om, at de havde fået en ny adresse, hvilket selvfølgelig vakte stor undren i verdensarvsbyen.

- Vi beklager meget, den fejl, der er sket og det besvær, som den eventuelt må medføre for beboerne i Nørregade. Da de kommunale og statslige IT-systemer hænger sammen, er navneændringen slået i gennem i alle offentlige registre, og selv om fejlen blev rettet hurtigt, vil rettelsen desværre først slå i gennem i morgen fredag kl. 16, forklarer afdelingsleder i Byggesag, Ingelise Jellesen, i en pressemeddelelse.

Omdøbningen af Nørregade i Christiansfeld til Zinzendorfgade er sket i IT-systemet Danmarks Adresser, der anvendes til at navngive gader og tildele husnumre i hele Danmark. Fejlen er sket i forbindelse med arbejdet med at forberede omdannelsen af Christiansfeld Gl. Skole til boliger.

Navnet Zinzendorf stammer i øvrigt fra den tyske greve, embedsmand og teolog, Nikolaus Ludwig von Zinzendorf (1700-1760), der grundlagde den Herrnhutiske Brødremenighed, som i sin tid byggede Christiansfeld.

Udgivet i Christiansfeld

Mandens tilstand er kritisk.

En mandlig bilist endte torsdag eftermiddag kort før klokken 17 i et træ på Fynsvej lige i udkanten af Kolding:

- Vi har foretaget tekniske undersøgelser på stedet - for at finde ud af, hvordan ulykken skete. Føreren - en mand - er kørt på sygehuset i Kolding. Men hans tilstand er så kritisk, at han nu skal overføres til Odense Universitetshospital. Så det er meget alvorligt, siger vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Lars Grøndlund, til Koding Netavis.

Ved 18.30-tiden var nogle af de pårørende underrettet om ulykken, tilføjede vagtchefen.

Se billederne længere nede på siden...

Artiklen er opdateret her...

Udgivet i Kolding
Torsdag, 14 Marts 2019 15:35

Mads Skjerns hus til salg

Over 50 millioner: Mads Skjerns hus er netop kommet til salg.

Nogle huse kender man, fordi man passerer dem dagligt. Andre har man hørt om, måske endda besøgt - og så er der dem, der bare bliver lig med nostalgi: eksempelvis Mads Skjerns kæmpekasse fra nationalklenodiet Matador.

Og husker du det store hus - som matadoren overrasker sin frue Ingeborg med - virker ejendommen her nok ganske bekendt for dig.

Det er nemlig selveste Mads Skjerns hus, der netop har ramt markedet og til en pris i den ganske velvoksne ende. For at rykke ind på de 440 kvadratmeter i Holte, skal der nemlig betales 52,5 millioner kroner, hvilket gør ejendommen til en af de fem dyreste villaer, der for øjeblikket er udbudt til salg i Danmark. Det skriver Boliga.dk.

Det er et ganske specielt hus, der ligger højt på en cirka 10.000 kvadratmeter stor grund helt ud til Furesøen. Så det er beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed - der gør den her ejendom helt speciel, siger ejendomsmægler Søren Heilesen, der er partner hos mæglerfirmaet Claus Borg & Partner.

Huset er renoveret ganske betragteligt, og der er tale om en liebhaverejendom i særklasse med blandt andet snedkerhåndlavet køkken, hall med en trappe designet af Arne Jacobsen, pejsestue, vinrum, flere store soveværelser og en have med flere hundrede år gamle egetræer og et japansk afsnit.

Fra en erhvervsmand til en anden

I Matador køber Mads Skjern ejendommen efter den afdøde købmand, og den driftige erhvervsmand forvandler ejendommen til sit moderne palæ. Måske kan det samme siges om virkeligheden. I hvert fald har ejendommen i næsten 70 år været ejet af familien Øvlisen og Hallas-Møller - der står bag medicingiganten Novo Nordisk.

Området tilhører da også et af de steder i landet, hvor der skal være flest penge på kontoen for investere i mursten og kvadratmeter. Ifølge tal fra Boliga blev en gennemsnitlig hus-kvadratmeter i Holte nemlig sidste år solgt for knap 37.000 kroner. Det var dog husene på Østerbro i København, der kostede absolut mest - her betalte områdets nyslåede huskøbere nemlig i gennemsnit cirka 62.500 kroner pr. kvadratmeter.

Kigger man på landets fem dyrest udbudte huse for øjeblikket, er der dog ingen af dem, der har en gennemsnitlig udbudskvadratmeterpris på under 80.000 kroner.

Udgivet i Kendte
Torsdag, 14 Marts 2019 04:37

Affaldssortering

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), medlem af Teknik- og Klimaudvalget, Fovsletvej 21, 6580 Vamdrup.

Lige nu udrulles Kolding kommunes affaldsplan, der blandt andet lægger op til, at vi borgere skal sortere vores affald, i højere grad end tidligere.

Mange af os har allerede fået de nye todelte skraldespande, og jeg personligt har flere gange benyttet mig af storskraldsordningen, hvor gamle sofaer og frysere er blevet hentet på min adresse, så turen med traileren og uhensigtsmæssige løft på genbrugspladsen var sparet.

I Teknik- og Klimaudvalget konstaterer vi med glæde, at planen bliver positivt mødt blandt borgerne.

Derfor ønsker udvalget, at kommunen som virksomhed optræder som et godt eksempel, og går forrest indenfor cirkulær økonomi og affaldssortering. Så vi har i Teknik- og Klimaudvalget i den forbindelse pålagt forvaltningen at udarbejde et konkret og ambitiøst forslag til en udrulningsplan for affaldssortering, i alle forvaltninger og institutioner i kommunen.

Jeg oplever allerede at mine egne børn går meget op i sorteringen derhjemme, og med udvalgets beslutning, får vi netop børnenes engagement nu ud i skoler og børnehaver.

Børnenes positive indstilling til og store interesse for affaldssortering, er en vigtig del af udrulningen i institutionerne, og vil alt andet lige gøre det lettere for ”os” voksne, at ændre adfærd.

Udgivet i Læserbreve
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Marts 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 31