Søndag, 17. november 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 
Artikel filtreret på dato: Fredag, 11 oktober 2019
Fredag, 11 oktober 2019 21:47

Kolding-bydel står under vand

Et par veje i Vonsild står under vand.

Fredagens kraftige regnvejr sætter fredag aften sine spor flere steder i Kolding-området.

I Vonsild står den ene ende af Delken/Smedebakken samt Hjarupvej under vand. Der står så meget vand, at endda borgere, som har boet i Vonsild i over 30 år, aldrig har set så meget vand i gaderne. Det fortæller en beboer til Kolding Netavis.

Der har også været problemer med vandet fra den kraftige regn andre steder.

Eksempelvis i krydset Egtved Allé/Vejlevej og ved viadukten på Lyshøj Allé i Strandhuse. Og på motorvejsafkørslen ved Christiansfeld meldes der også om meget vand.

Det har også været galt ved Agtrupvig ved Agtrup, ved Mads Kehletsvej. Her var vandet trængt ind i huset, oplyser en læser til Kolding Netavis.

Se videoen fra Vonsild nedenunder, hvor du også kan se billeder...

Udgivet i Vonsild

Betty Margrethe Lund Toft er kendt blandt mange i Kolding som en livlig kvinde, der bidrager med en hjælpende hånd og et positivt humør, hvor hun kan. Søndag den 13. oktober fylder hun 90 og blev onsdag fejret med surpriseparty hos Vonsildhave Plejecenter i Vonsild, hvor hun har været frivillig i 30 år.

Der er mange af Koldings ældre, som er taknemmelige for 90-årige Betty Margrethe Lund Tofts arbejde. Hun har et stort hjerte og er trods sin alder stadig meget aktiv. Blandt andet har hun lige købt ny bil og bruger ofte sine fredage på at nyde en jordbær-øl med andre frivillige på den lokale engelske pub i Kolding.

Næsten dagligt hjælper hun til på Vonsildhave Plejecenter, der drives i et partnerskab mellem Kolding kommune og plejevirksomheden Attendo. Her er hun blandt andet kasserer, kører andre frivillige, henter plejecenterets spilledame til sangeftermiddag og deltager i bankospil. Siden Betty Toft gik på efterløn i 1990 har hun nemlig brugt rigtig mange timer som frivillig på plejecenteret.

- Jeg har altid haft stor interesse i at hjælpe andre. Den tid, jeg fik tilovers, da jeg stoppede som hjemmehjælper valgte jeg derfor at alle bruge som frivillig på at hjælpe andre, fortæller Betty Margrethe Lund Toft i en pressemeddelelse.

Hun nyder at være sammen med andre mennesker og brænder for at gøre en forskel.

Netop samværet og fællesskabet er vigtigt for Betty Toft, der udover det frivillige arbejde hos Vonsildhave Plejecenter også hjælper til på Midtgaarden Cafeteria hver fredag, hvor hun serverer mad for besøgende pensionister.

En éner i sin bedste alder

Bettys ønske om at hjælpe andre er værdsat af mange. Blandt andet er virksomhedschef Ditte Korsager fra Vonsildhave Plejecenter utrolig glad for Bettys gode humør og altid hjælpende tilgang, som hun møder ind med, når hun kommer på plejecenteret.

- Betty er en éner i sin bedste alder. Der er mange på plejecenteret, der er samme alder som hende, hvor hun formår at skabe livsglæde for dem, hvilket smitter af på resten af medarbejderne. Og trods ryggen er lidt slidt, så er der intet, der forhindrer hende i at tage en ekstra tørn, hvis det er for beboernes bedste. Derfor besluttede vi at holde surprise-party med kagedame, kaffe og en lille skarp for at takke for alt det gode, hun gør for plejecenteret, smiler Ditte Korsager.

Hjemmehjælper ved et tilfælde

Først sent i livet blev Betty Toft opmærksom på sit drive for at hjælpe andre mennesker. I mange år drev hun sammen med sin mand et landbrug, hvor deres fem børn også voksede op. Efter mange år som husmor på gården kunne hun i forbindelse med en ulykke ikke længere varetage landbrugsarbejdet. I 1978 blev hun derfor som 41-årig henvist til at tage et job som hjemmehjælper af kommunen. Et job hun blev meget glad for. Det var nemlig en tid, hvor hjemmehjælperen havde faste, få familier at varetage gøremål for.

- Jeg blev utroligt glad for at arbejde med mennesker og hjælpe andre. I min tid som hjemmehjælper havde jeg tre familier, hvor jeg skulle hjælpe med blandt andet at lave mad. Jeg var hjemmehjælper, indtil jeg som 60-årig gik på efterløn i 1990, fortæller Betty Toft.

Efterfølgende brugte hun sammen med sin mand gennem 53 år meget af tiden på rejser til blandt andet Zimbabwe og Jugoslavien samt på de frivillige jobs. Bettys mand døde i 2001, men siden har hun holdt sine rejser vedlige sammen med tre andre venner og bibeholdt de frivillige jobs.

Mødes hvert år med den store familie

Det er Betty Toft, der tager initiativet, når hele familien på 40-50 mennesker skal samles én gang om året. Udover sine fem børn har hun 12 børnebørn og 17 oldebørn, hvis liv hun nøje følger med i.

Når hendes 90 års fødselsdag skal fejres på søndag, bliver de i alt 70 mennesker.

Udgivet i Vonsild

Håndboldklubben var tæt på at lukke, da ingen ville i bestyrelsen. På en ekstraordinær generalforsamling blev en ny bestyrelse sammensat.

Det lakkede mod enden for Vamdrup IF Håndbold, da der på foreningens ordinære generalforsamling ikke var nogen, som havde lyst til at stille op til bestyrelsen.

Derfor blev der indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, hvor det handlede om - at enten blev valgt en bestyrelse ellers lukkede håndboldklubben.

Og det lykkedes, at redde klubben. En y bestyrelse på otte personer blev valgt og dermed kan de omkring 180 medlemmer i Vamdrup IF Håndbold og lokalsamfundet i Vamdrup ånde lettet op.

- Jeg er glad for, at så mange engagerede mennesker mødte op og viste, at de vil Vamdrup IF Håndbold. At vi lykkedes med at få hele otte bestyrelsesmedlemmer, er en styrkelse og vil give ro i maven for os alle, da vi får mulighed for at dele alle ”skal” opgaverne ud på flere personer, så vi ikke risikerer at brænde ud, siger formand Jens Schelde Rasmussen i en pressemeddelelse.

- Hvad der er endnu en styrkelse af foreningen er, at vi fik oprettet et frivillig korps på 25 personer, som har committed sig til at være med til at løse praktiske opgaver for klubben. Det kan være opgaver som servering til arrangementer, hjælp i hallen med opstilling og at gå i dialog med eventuelle sponsorer, fortsætter Jens.

Bettina Bohn Rokkjær meldte sig som tovholder på frivilliggruppen, og sidder man derude og har lyst til at bidrage, sammen med de andre der allerede har meldt sig, er man meget velkommen til at kontakte Bettina på tlf./sms 4248 6580 eller mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Bestyrelsen består af formand Jens Schelde Rasmussen, Trine Lykke Vind, næstformand Lena Møldrup, Jeanette Kastrup Pedersen, kasserer Nicolai Madsen, Daniel Knudsen, Morten Langvad og Bettina Bohn Rokkjær.

Udgivet i Vamdrup

Bilforhandlere forbereder sig på elbilerne ved forhøre sig om ladestandere.

For kort tid siden var der ikke stor interesse. Men hos TREFOR El-net er bilforhandlerne begyndt at ringe ofte. De vil have information om, hvad der skal til for at etablere ladestandere til kundernes el-biler:

- Der har været en meget skarp stigning i interessen. Vi har fået mere end 20 henvendelser fra bilforhandlere fordelt over de seneste måneder. Vi plejer faktisk ikke rigtigt at få nogen, fortæller TREFOR El-nets forsyningschef, Per Sørensen, i en pressemeddelelse.

Ifølge forsyningschefen har alle de større bil-mærker ringet for at forhøre sig. Og nogle af de mellemstore forhandlere ringer, fordi de er interesserede i at få opsat ladestandere i forbindelse med salgsstederne.

- Det er klart, at når de skal facilitere produkter, der er så afhængige af el, som elbiler er, så er de nødt til lige at undersøge sagen. Så vi er glade for, at de kontakter os, siger han.

Bilforhandlere er på forkant

TREFOR El-net skal sikre, at el-distributionsnettet kan forsyne de ladestandere, som bilforhandlerne ønsker at etablere til deres kunder. Og derfor er TREFOR El-nets installatører nogle af de første, der kan se udviklingen på ladestander-området.

- Det er noget nyt, at der er så mange, der henvender. Det kunne tyde på, at bilforhandlerne er lidt på forkant med den grønne udvikling her, siger Per Sørensen.

Udover bil-forhandlere er der også stor efterspørgsel på etablering af ladestandere i nye udstykninger med P-plads og i offentlige parkeringsområder.

I perioden 1. Januar 2019 til 31. august 2019 blev der solgt 3139 el-biler i Danmark ud af et samlet salg på cirka 150.000 personbiler.

Udgivet i Kolding
Fredag, 11 oktober 2019 04:33

Bliv klogere på fremtiden

Til to arrangementer kan du blive klogere på fremtiden.

Til to Kolding Talks-arrangementer i oktober kan du stille spørgsmål til Etisk Råd og være med i samtalen om fremtidens udfordringer.

Hvordan bliver fremtiden?

Til en samtalesalon om fremtiden kan du gå i dybden med, hvad du tror, frygter og ønsker for vores og jordens fremtid. Salonen foregår det meste af tiden parvis med skiftende partnere om spørgsmål som: Vil det være almindeligt at tage på ferie langt væk om 30 år? Og tror du, at mennesket bliver i stand til at leve 150-200 år eller måske evigt?

En samtalesalon er et særligt koncept, udarbejdet af samfundslaboratoriet Borgerlyst for at fremme tankevækkende samtaler om de store eller svære emner. Det er ikke nødvendigt at medbringe en samtalepartner.

Samtalesalonen foregår på Kolding Bibliotek onsdag den 16. oktober klokken 16.30-18.00. Det koster 20 kroner at være med.

GMO go eller no-go?

Morten Bangsgaard fra Etisk Råd fortæller om rådets ændrede holdning til genmodificerede afgrøder. Klimaforandringerne kræver nye løsninger til at sikre fødevareproduktionen til verdens befolkning. Kan den nye genteknologi være et redskab til at sikre fødevareproduktionen? Og hvad med etikken? Udviklingen på GMO-området gør det vigtigt, at vi fortsat taler om emnet og bliver klogere på fordele og ulemper.

Deltag i debatten på Kolding Bibliotek onsdag den 23. oktober klokken 19.00-21.00. Billetten koster 75 kroner.

Du kan købe billet til arrangementerne og se efterårets program for Kolding Talks på Koldingbibliotekerne eller på www.koldingtalks.dk.

Udgivet i Det sker...
Fredag, 11 oktober 2019 04:30

Værksteder i Væksthuset i Geografisk Have

I efterårsferien vil de fleste gerne hygge sig, få motion og lave noget kreativt. Dén cocktail kan man få i Geografisk Have, som igen i år byder på en vifte af sjove og nye værksteder i det skønne væksthus.

Geografisk Haves buske, træer og planter står nu med efterårs-”pels” og det er noget af et farveorgie i grønne, gule og røde nuancer, der fletter sig ind og ud af hinanden og der er sågar stadig planter i blomst, f.eks. i havens Kina-område, hvor man kan støde på den smukke ”Fasanbær”.

I havens væksthus kan man under kyndig instruktion kaste sig ud i at producere insekthoteller, tegne planter, snitte knive og skeer, lave dekorationer, få motion og afslapning og lære at fermentere grøntsager. Det skriver Geografisk Have i en pressemeddelelse.

Der er to nye værksteder. Det ene er et tegneværksted, hvor man kan lære at tegne planter. Man får tegne-kit med hjem, så man kan tegne videre i en fin lille håndlavet bog skabt netop til formålet. Sammen med penalhus med blyant og en overraskelse, der kan gumles på – er der til mange timers oplevelse, også når man er kommet hjem.

Det andet nye værksted er et bevægelsesværksted, hvor man kan få pulsen ned og humøret op. Der bliver både fysiske øvelser med kroppen og mere mentale afslapningsøvelser med meditation. Alle kan være med uanset om man har prøvet det før eller man er barn eller voksen. Det er en god idé at have noget blødt og løst tøj på.

Ved andre tilsvarende værksteder har der været behov for tilmelding på forhånd, men i år tilbyder vi at man kan komme alle dagene mellem kl. 11 og 15. Så står der en instruktør parat til at hjælpe alle godt i gang med projekterne. Eneste undtagelse er fermenteringsværkstedet, som har ”holdstart” kl. 13 og 15 søndag 20. oktober.

Man betaler 50 kr. for at deltage i et værksted (incl. materialer), når man har betalt entré til Geografisk Have. Dog koster Snitteværkstedet kun 30 kr.

Der er også ét gratis værksted, som er fredag 18. oktober, hvor man kan deltage i ”Få pulsen ned og humøret op” med fokus på bevægelse og afslapning. Bevægelserne tilpasses deltagernes fysiske formåen og alle er meget velkomne.

Mange bedsteforældre med børnebørn finder vej til Geografisk Have i efterårsferien. Skulle man få brug for en varm drik, som ikke er kaffe eller the, kan havens Café Lykkefund byde på f.eks. varm glühmost, som er en dejlig varm sydtysk æblemost med krydderier (uden alkohol). Man kan købe sin mad og drikke i cafeen og hvis det er for koldt at sidde på havens terrasse, kan man tage det med til Væksthuset eller teltet tæt på legepladsen.

Har man selv masser af æbler og gerne vil prøve at lave æblemost, kan man mandag og tirsdag låne havens æblemostpresser – man skal selv medbringe masser af rene flasker. Havens ponyer er klar til trækture onsdag, torsdag og fredag kl. 13-14.

Så hvis man gerne vil være sammen med venner, familier eller kollegaer om en kreativ og hyggelig oplevelse – er det bare at komme ud og gå på opdagelse i alle værkstederne i Væksthuset og farvespillet i havens træer og buske.

Udgivet i Kolding
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« April 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30