Onsdag, 18. september 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Artikel filtreret på dato: Mandag, 03 juni 2019
Mandag, 03 juni 2019 20:51

Mand dræbt i trafikulykke

En motorcyklist blev dræbt på Fynsvej.

En 50-årig mandlig motorcyklist fra Fyn blev mandag eftermiddag dræbt i en trafikulykke på Fynsvej i Kolding. Ulykken skete klokken 15.48:

- Motorcyklisten var alvorligt kvæstet og afgik kort efter ved døden, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Torben Møller, til Kolding Netavis.

Foruden motorcyklisten var en bilist involveret i ulykken. Bilisten slap uskadt fra ulykken.

Politiets teknikere har i løbet af mandag eftermiddag- og aften undersøgt ulykkesstedet.

Det er endnu uvist, hvordan ulykken skete.

De pårørende til den 50-årige mand er underrettet, oplyser politiet.

 

Udgivet i 112

Spillere fra Bowlingklubben Trekanten KIF har gjort det igen: Placeret sig i toppen af en international turnering. Denne gang drejer det sig om den nye turnering Champions League.

Med fem danske mesterskaber i træk var BK Trekanten KIF selvskrevet til at være den danske deltager i Champions League, som også havde de hollandske og tyske mestre med i kampen om den eftertragtede pokal.

Finalen blev spillet på en lidt anden måde end normalt med 10 ruder(runder). Holdene består af fem spillere, og hver deltager spiller en runde, og det hold, der først når tre sejre, har vundet.

I første runde vandt koldingenserne 3-2 over de hollandske mestre, og her var BK Trekanten KIF presset helt i bund, idet hollænderne længe lignede en vinder. Mik Stampe holdt dog hovedet koldt ved i sidste rude at sætte en strike, og så blev det dansk sejr.

I den afgørende kamp mødte koldingenserne de tyske mestre, og igen var der spænding om udfaldet til det sidste. Slutresultatet blev 3-2 til Kolding-holdet, og dermed var træfæet i hus.

- Det var en fed måde at spille på, og det var super intenst. Vi var hele vejen presset til det yderste, men klarede skærene. Det kunne vi ikke have gjort uden opbakning fra Kolding Elite og Kolding Kommune, som er den direkte årsag til, at alle spillere på holdet er i topform, fortæller holdkaptajn Mik Stampe.

Det vindende hold fra BK Trekanten KIF består af: Tim Stampe, Anders Lousdal, Jan Andersen, Steffen Tang-Petersen og Mik Stampe.

Udgivet i Bowling

Nu har politiet fokus på bilister, der kører i spiritus- eller narkopåvirket tilstand.

Færdselspolitiet sætter i denne uge fokus på bilister, der sætter sig bag rattet med narkotika eller alkohol i blodet, skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

På trods af, at det er blevet mindre accepteret at køre i påvirket tilstand, er der stadig spirituspåvirkede trafikanter i hver femte dødsulykke.

Der er cirka ti gange højere risiko for at komme alvorligt til skade som bilist, hvis man er spirituspåvirket i let grad, og risikoen stiger eksplosivt med stigende promille.

- Spritkørsel er uacceptabelt, og noget som et markant flertal af danskerne tager afstand fra. Men trods det er der fortsat nogle trafikanter, der ikke har forstået budskabet. Målet med vores kontroller er at få dem stoppet, før de skader sig selv eller andre, siger Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Politiet gennemfører kampagnen fra mandag den 3. juni til og med mandag den 10. juni.

Udgivet i Syddanmark

2018 gik ikke helt som forventet.

Omsætningen i flyselskabet, Danish Air Transport (DAT) på Kolding Lufthavn i Vamdrup rundede i 2018 én milliard kroner. På bundlinjen står plus otte millioner kroner. Det er skuffende og ikke helt som forventet, lyder det fra administrerende direktør og medejer Jesper Rungholm til jv.dk, skriver netavisen Sebro Press.

Samlet set er der fortsat overskud i flyselskabet DAT, men overskuddet faldt fra 37 til 8 millioner kroner i 2018 i selskabet. Det er selskabets aktiviteter inden for salg og leasing af fly, der trækker resultat op, mens der er minus i selve flyselskabet, der fik uventede ekstraudgifter til brændstof og kompensationer til passagerer efter forsinkelser.

DAT flyver flere indenrigsruter i Danmark og Norge. Blandt andre her i landet København- Rønne og Karup-København. Og flere ruter enten går herfra til udlandet - eksempelvis Billund/Esbjerg - Stavanger og Esbjerg - England. Desuden flyver selskabet også charterflyvninger for af de store rejseselskaber.

Udgivet i Vamdrup

To lokale folketingskandidater samt et folketingsmedlem vil gennem en fælles kampagne - ”stem på en lokal, der bor i Kolding” – sikre Kolding en stærk repræsentation af lokalt forankrede politikere på Christiansborg.

Måske er du her til morgen kørt forbi de valgplakater i Kolding Kommune, som har fået en make-over med klistermærker, hvor der står ”Bor i Kolding”. Mærkaterne er en del af en ”stem lokal”-kampagne fra de tre lokale politikere.

Det er folketingsmedlem Karina Adsbøl (DF) samt folketingskandidaterne Tobias Jørgensen (V) og Karina Lorentzen (SF), som kan være politisk uenige om mange ting. Men de har det til fælles, at de alle tre er født og opvokset i Kolding Kommune. De har gået på en lokal folkeskole, og alle tre bor de i dag med deres familier i Kolding Kommune.

De vil alle tre gerne i Folketinget, når danskerne går til stemmeurnerne den 5. juni, og de er derfor gået sammen om en ”stem på en lokal, der bor i Kolding-kampagne”, skriver de i en pressemeddelelse.

De mener, det er vigtigt, at der sidder nogle folketingspolitikere på Christiansborg, som også er lokalt forankrede og bor der, hvor de er valgt ind.

- Jeg har haft hele min opvækst i Kolding, og det synes jeg er vigtigt. Det har en stor værdi med et lokalt kendskab, og derfor lykkes det blandt andet også, at få gennemført opsætning af kameraer på bestemte steder i midtbyen, efter nogle grusomme overfald, var der et stort ønske fra byens borgere der skrev under på en underskriftindsamling, og vi fik afleveret alle underskrifterne fra Kolding borgerne, som ønskede videoovervågning til justitsministeren, forklarer Karina Adsbøl (DF).

- Jeg har en bred erfaring fra Kolding byråd med mig, men også en lokal erfaring fra arbejdsmarkedet, som jeg vil bruge til at omsætte til politik på Christiansborg. Jeg ved eksempelvis, hvad der skal til, hvis vi skal have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse lokalt, for jeg står i det til hverdag, siger Tobias Jørgensen (V).

- For mig er det vigtigt, at folketingspolitiker ikke er noget, man har læst sig til, men at man dels har erhvervserfaring og fødderne solidt plantet i den lokale muld. Løsninger for Kolding og for Sydjylland findes bedst ved at bo her, mener Karina Lorentzen (SF).

Du finder valgplakaterne rundt omkring i Kolding Kommune. Ca. 300 valgplakater har fået mærkatet ”Bor i Kolding”.

Udgivet i Politik
Mandag, 03 juni 2019 04:00

Se pinsesolen "danse"

Traditionen tro har Lions Bramdrupdam et arrangement pinsemorgen i Marielundskoven.

- Lige om lidt er det pinsemorgen, og Lions Bramdrupdam vil brygge kaffe og te ude i Marielundskoven ud for Skovløberhuset. Hvad kan man ønske sig mere end den friske grønne skov en smuk Pinsemorgen? Så vi kan kun opfordre jer til at stå tidligt op og komme ud i skoven pinsemorgen, hvor I skal være så hjertelig velkommen, siger præsident Teddy Schønberg her i 40 års jubilæums-året for Lions Bramdrupdam.

Producerer platter på samlebånd

Løvinderne står for at arrangere to typer platter. Lions Bramdrupdam har i rigtig mange år brygget morgenkaffe fra kl. 06 om morgenen til kl. 11 om formiddagen.

- Mange mennesker har den tradition, at de starter deres pinsemorgen i Marielundskoven. En lille skarp til halsen i dagens anledning vil der også være mulighed for at indtage sammen med kaffen eller teen, fortæller præsident Teddy Schønberg i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Det er vores håb, at der som så ofte før bliver rig lejlighed til at se pinsesolen ”danse” i de smukke omgivelser.

Ny bil i præmie i tombola

En tombola vil være med til at krydre pinsemorgen. Den byder på mange flotte gevinster. Sidste år var interessen for tombolaen så stor , at der var udsolgt af lodder i løbet af godt en time.

Primus motor i pinsemorgen-arrangementet er Ruben De Thurah. Det er ham, der trækker i trådene for at få arrangementet til at lykkes.

”Løverne” er i øvrigt nemme at få øje på enten i deres løvejakker eller Lions forklæder.

- Medlemmerne i Lions Bramdrupdam glæder sig til at byde jer velkommen ved Skovløberhuset pinsemorgen, og vi håber samtidig, at der kommer en del penge ind til vores sociale og humanitære indsats især i lokalområdet, siger Ruben De Thurah.

Desuden starter salget i bilnøglelotteriet. Kuverter med nøgler sælges fra pinsemorgen for 100 kroner pr. kuvert. Hovedpræmien er en Honda Jazz til en værdi af 157.000 kroner. Skulle der af en eller anden årsag ikke blive fundet den rigtige nøgle, vil der blive udtrukket en vinder på et af de numre, som er på forsiden af kuverterne.

Udgivet i Aktiviteter
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Oktober 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31