Tirsdag, 22. oktober 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Artikel filtreret på dato: Mandag, 07 januar 2019
Mandag, 07 januar 2019 19:23

Plantekasser forskønner Søndergade

Fem plantekasser med indbyggede bænke er placeret midt i Søndergade. De skal bidrage til at skabe hygge og forskønne gaden.

Fyr, thuja, vedbend, tyttebær og bregner skal gøre det ud for en lille mini-skov midt i Søndergade. Skovplanterne blev sat i mulden lige før jul af Kolding Kommunes gartnere i fem plantekasser i forskellige størrelser, der samtidig også har indbygget bænke.

Kasserne er lavet i samme stil som de plantekasser, der i januar blev sat i den del af Søndergade, hvor Føtex ligger, og med samme skovtema. Det fortæller landskabsarkitekt Thomas Thinghuus fra By- og Udviklingsforvaltningen i en pressemeddelelse.

- Vi har fået god respons på de plantekasser vi har sat i den anden ende af Søndergade og på Tombolapladsen og vi vil gerne fastholde den røde tråd og fortsætte skovtemaet. Det er oplagt at sætte kasserne i denne del af Søndergade, som er meget bred og med god plads, fortæller Thomas Thinghuus og fortsætter:

- Vi har stillet plantekasserne op, så der bliver mulighed for at kunne sidde en lille gruppe på bænkene og snakke sammen.

Ønsket om nye tiltag og mere grønt i Søndergade kommer fra butiksejerne, blandt andet indehaveren af Jungle Records, Christian Winther.

- Jeg er rigtig glad for de nye plantekasser, der er med til at skabe hygge i gaden. Så håber jeg at folk vil bruge de nye bænke og dermed skabe mere liv i denne ende af Søndergade", siger Christian Winther.

Thomas Thinghuus fortæller, at der kommer yderligere fem plantekasser i Søndergade.

Udgivet i Kolding
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Juli 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31