Tirsdag, 25. Juni 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Artikel filtreret på dato: Onsdag, 10 April 2019

Et nyt børnehaveprogram fra Forskningens Døgn giver smagsprøver på naturvidenskabelig forskning til kommunens dagtilbud.

Hvordan kan vi se, hvad andre føler? Hvad sker der, når vi bliver bange? Hvad er hjernen bygget af? Det er nogle af de spørgsmål, børnehavebørn og deres pædagoger i Kolding Kommune nu kan søge svar på sammen. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

En formidlingskuffert med titlen ”Hjerneekspeditionen” står klar til udlån på Kolding Kommunes Biblioteker med sjove science-aktiviteter for børn i daginstitutionerne i alderen 3-6 år. Sammen med Milo og den lille hjælper, dronen Duno, kan børn via en fortællebog tage på ekspedition til menneskets hjerne og undersøge hvad hjernen er, hvordan hjernen arbejder, og hvordan den bruger sanserne til at opfatte og tolke verden.

Som noget nyt indeholder kufferten også en science-pædagogik-del, som klæder pædagogerne på til at hjælpe børnene med at forstå og fordybe sig i verden omkring dem. Det pædagogiske personale vil blandt andet finde et USB-stik i kufferten med en film om tre tricks til god science-pædagogik: Tag udgangspunkt i børnenes egne spørgsmål, øv dig på at være nysgerrig og - stil produktive og nysgerrige spørgsmål.

Smagsprøve på naturvidenskab

Formidlingskufferten er en del af børnehaveprogrammet under den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn 23.-26. april 2019. Formålet med programmet er at give børnene en smagsprøve på naturvidenskabelig forskning ved at inspirere dem til at undersøge og udforsker på en kreativ måde med lege, spil, sang, historier og små eksperimenter.

- Vi ved fra forskningen, at børns nysgerrighed og forståelse og interesse for naturvidenskab og teknologi grundlægges i de tidlige leveår. Det inspirerer børnene, når de i dagtilbud møder kompetente personer, der er lige så nysgerrige på verden omkring dem, men som især er nysgerrige på børnenes nysgerrighed, og som udfordrer dem med nye spørgsmål, siger lektor på Københavns Professionshøjskole, Thorleif Frøkjær.

Natur, udeliv og science

Kufferten tager udgangspunkt i børnenes egen hverdag og understøtter især et af de seks nye, styrkede læreplanstemaer for dagtilbud: ”Natur, udeliv og science.” Indholdet i kufferten kan være en hjælp til pædagogerne til, hvordan der kan arbejdes med og tales om dette tema i daginstitutionerne.

- Uanset om de mindste ser en bænkebider eller opdager at vandet er frosset i spanden, så er de første naturoplevelser i barndommen også vejen til den første erfaring med naturvidenskabelig tænke- og analysemåde. Og når børn undrer sig, skal de voksne øve sig i at lytte, anerkende og være klar til at gribe spørgsmålene, siger Thorleif Frøkjær, som forsker i børns legende tilgang til sciencefænomener.

Samarbejde på tværs

Kolding Bibliotekerne og Børneområdet arbejdede sidste år sammen om det første Børnehaveprogram, der handlede om kroppen. Igen i år arbejder Kolding Bibliotekerne og Børneområdet sammen om dette forløb i forbindelse med Forskningens Døgn.

Materialerne bliver placeret klar til brug i et lokale på Kolding Bibliotek. Her kan børnehavegrupper komme på besøg og afprøve disse. I løbet af Forskningens døgn er det muligt for otte børnehavegrupper at afprøve materialerne. Efterfølgende kan alle Børnehaverne låne materialerne til brug i institutionerne.

- Forskningen Døgn er et af mange samarbejder, der er mellem Børneområdet og bibliotekerne, hvilket er med til at understøtte børnenes nysgerrighed omkring bibliotekerne som kulturinstitution. Jeg glæder mig over, at bibliotekerne altid har dørene åbne overfor kommunens yngste borgere. Jeg glæder mig dog endnu mere over, at vores dagtilbud allerede arbejder med science-kasser. På den måde er vi et skridt foran i forhold til den nye læreplan på dagtilbudsområdet. Det er således et af mange eksempler på den høje kvalitet Kolding Kommune har på dagtilbudsområdet, og det er jeg utrolig stolt over, siger Kristina Jørgensen, formand for Børne- og Uddannelsesudvalget ved Kolding Kommune.

Udgivet i Kolding
Onsdag, 10 April 2019 18:50

Kære brandmand

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), folketingskandidat og byrådsmedlem i Kolding, Fovsletvej 21, 6580 Vamdrup.

Kære brandmand, tak for din indsats. Du er klar til at rykke ud, når ulykken rammer. Ikke alle ved det, men du er en af de mange tusinde deltidsansatte eller frivillige brandfolk, der indgår i det daglige beredskab.

Det at være frivillig eller deltidsansat, betyder at du binder dig til at have vagt i mange timer, hvor du kunne have lavet meget andet. Når du er på vagt, skal du være klar til at afgå med brandbilerne inden for fem minutter efter du har fået alarmen.

Det betyder at du skal planlægge dine vagtdage nøje, du kan ikke køre hvorhen du vil, du kan ikke få en øl med naboen. Jule- og nytårsaften er du også klar til at afbryde alt, for at hjælpe os andre.

Kort fortalt, så giver det store ansvar man er pålagt som brandmand en masse begrænsninger. For de frivillige giver det selvsagt 0kr i løn, og deltidsansatte brandmænd har omkring 50-70.000kr om året. Det er ikke mange penge set i forhold til timer og ansvar.

Som frivillig eller deltidsbrandmand har du sikkert også svært ved at finde en arbejdsgiver, der er fleksibel nok til at du kan passe brandmandsjobbet samtidigt.

Til alle jer der ikke er brandmænd! Hvis alternativet til de løsninger der er i dag, hedder fuldtidsansatte, så bliver det voldsomt fordyrende, og man vil ødelægge gode solide traditioner og sammenhold i samfundet. Fakta er bare, at det bliver stadigt svære at rekruttere brandfolk.

Derfor vil jeg kæmpe for at virksomheder der ansætter en brandmand belønnes, gerne ligesom lærlingeordningen der gav firmaer 50.000 kr. når de ansatte en lærling. Jeg vil kæmpe for, at deltids og fritidsbrandmænd får en særlig skattefordel, så det bliver mere attraktivt at uddanne sig til en af hverdagens helte.

Kære brandmand, tak fordi du er klar til at rykke ud når ulykken rammer.

Udgivet i Læserbreve

Der var en god tone blandt sommerhusejerne.

I den forgangne weekend var der indbudt til informationsmøde om stormflodssikring ved Grønninghoved og Binderup.

Mange valgte at bruge lørdag eftermiddag på mødet, hvor de kunne høre om de muligheder, som Kolding Kommune præsenterede til dem og der var en generelt en positiv stemning:

- Jeg havde frygtet, en stemning, der var mere hård og en tone der var i den hårde ende. Men det var ikke tilfældet. Det er nødvendigt, at finde en fælles løsning, som sommerhusejerne er glade for. Det handler for mig, om at finde, den rigtige løsning for borgerne i området, siger siger Socialdemokraternes Elvis Comic i en pressemeddelelse.

Positive ting kom ud af mødet

Der kom gode ting ud af mødet, blandt andet at sommerhusejere dukkede op til mødet og viste interesse, samt at de tager problemet alvorligt:

- Det var fantastisk, at så mange borgere mødte op. Over 400 mennesker, det var langt flere end forventet. Det viser netop, at det betyder noget for sommerhusejerne, siger Tobias Kristian Jensen Jørgensen (V) og konstaterer at man som politikere tager tingene alvorligt:

- Som politikere, tager vi det alvorligt og opfordrer så mange som muligt til at sende deres høringsvar, for at vi får det allerbedste grundlag, at kunne træffe en beslutning ud fra. Og det er vigtigt, at understrege, at det jo, ikke er en beslutning der allerede er taget. Nu er vi i gang med arbejdet og i denne uge, sendes forslaget i for høring i fem uger, fortæller Tobias Kristian Jensen Jørgensen.

Høringssvarene kommer til at vægte rigtig højt, når byrådspolitikerne skal tage en beslutning til, hvad der skal være i området.

- Det er dejligt, at vi kunne debattere og have en god stemning om kystsikring ved Grønninghoved/Binderup. Det er dejligt, at så mange var mødt frem for at høre om og debattere kystsikring i Grønninghoved/Binderup. Det var min klare fornemmelse at jeg ikke var den eneste der fik mere viden om bevæggrundene og mulighederne, så nu glæder jeg mig til at se hvilke høringssvar der kommer fra området, når sagen bliver sendt i for høring. De kommer til at vægte højt i den politiske behandling af sagen, siger Tanya Buchreitz Løwenstein (V) og tilføjer:

- Det er naturligt at vi som politikere tager tingene alvorligt også når det gælder kystbeskyttelse. Skal der gøres noget i området er det meget vigtigt for os, at have borgerinddragelse med. Det var blandt andet informationsmødet i lørdags et godt eksempel på. Vi ser frem til det videre arbejde og er allerede i arbejdstøjet.

Udgivet i Binderup
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Juli 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31