Torsdag, 19. september 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Artikel filtreret på dato: Fredag, 29 marts 2019
Fredag, 29 marts 2019 18:35

Generalforsamlinger: Nye bestyrelser

Landbomuseet Kolding har afholdt generalforsamling, hvor repræsentantskabet var til stede.

Formand Otto Krogh kom i sin beretning blandt andet ind på følgende: En helhedsplan, som har været længe undervejs, blev præsenteret i december. Landsbypuljen bevilgede pengene til færdiggørelsen hos Signe Moos og hendes medarbejdere. Hvad Landbomuseet har fået ud af helhedsplanen, kan der være mange meninger om. Der bliver noget at se til for bestyrelsen og forskellige interessegrupper, når bare nogle af tingene skal føres ud i livet.

En samarbejdsaftale med Kolding Kommune skulle have givet et beløb på 50.000,00 kr. om året i fire år, men det blev kun til 2018, skriver Landbomuseet Kolding i en pressemeddelelse.

Der har i løbet af året været et par møder med skovrider Inken Breum Larsen, som har været holdt i positiv ånd. Et forslag om at Landbomuseet køber Brødsgård, synes skovrideren er en god idé og har spurgt Miljøministeriet, som dog ikke synes om idéen. Her er sagen parkeret.

Et nyt varmeanlæg i Stalden og stuehuset har Erhvervsklubben Kolding givet. Til en ny ovn i køkkenet til Stalden, fik man ved årets Stig Rossen julekoncert i Brændkjærkirken overrakt 15.000,00 kr. fra Kolding Flisepudser Laug af 1985. Der blev vendt mange flere ting i formandens beretning.

Landbomuseets nye bestyrelse blev formand Otto Krogh, kasserer Søren Borg og øvrige bestyrelsesmedlemmer er: Jens Christensen, Jørgen Dahl og Karsten Spedtsberg.

Aftenen bød på generalforsamling i Støtteforeningen til Landbomuseet, her var samlet ca. 80 mennesker.

Formand Børge Præst berettede:

- Den største forandring er, at vi har købt den forhenværende aftægtsbolig. Så Holst familien som boede i stuehuset på Brødsgård er flyttet ind her. Så der er kommet en ny lejer ind stuehuset. Ved lejeskiftet blev der inddraget en stue, som nu er blevet møbleret som i halvtredserne. Der har været det sædvanlige vedligehold året igennem. En ny traktor er tilgået samlingen, den er købt ned i Tyskland. Et loft over lidt af laden, er det også blevet til.

- En gruppe arbejder med anlæggelse af en demohave med højbede, der har været forskellige opfattelser af, hvor den skal ligge. Bestyrelsen har vedtaget at placere den ud til vejen. Der var også fin omtale af alle de arrangementer, der har været afviklet året igennem. Smedjen er blevet en succes. Den månedlige landbokaffe samler mange mennesker den første tirsdag hver måned.

- For kort tid siden måtte vi tage afsked med samlingens og museets stifter Johannes Elbæk. Han vil komme til at efterlade sig et stort tomrum. Der skal lyde en stor tak til alle frivillige for den uvurderlige indsats I yder året igennem. Fra salen blev der også sagt stor tak for indsatsen til de mange damer, der uegennyttigt, sylter, laver marmelade, striktøj og meget mere til salg i museets nye bod, som nogle dygtige mandlige håndværkere har fabrikeret. Den har også været en rimelig succes.

Støtteforeningens nye bestyrelse blev: Formand Børge Præst, kasserer Søren Borg øvrige bestyrelsesmedlemmer er: Poul Bloch, Bent Lind og Inger Hansen.

Landbomuseets sæson starter lørdag den 4. maj med ”dyr på græs”, herefter går det slag i slag med arrangementer sæsonen igennem.

Udgivet i Kolding
Fredag, 29 marts 2019 17:20

Chok: Elsket duo forlader X Factor

Den elskede duo forlader X Factor på grund af tragiske omstændigheder.

X Factors sønderjyske duo, der har taget seerne - og dommerne med storm - er ude af X Factor, oplyser TV2 i en pressemeddelelse.

Årsagen er, at Bea torsdag mistede sin far. Han døde af en hjerneblødning.

- Vi er enormt berørte af denne tragiske hændelse og sender vores varmeste tanker og dybeste medfølelse til Bea og hendes familie. Både Maria & Bea står i en fuldstændig uforudset situation, og vi gør naturligvis alt, hvad vi kan for at støtte og hjælpe dem igennem den kommende tid. Maria & Bea har tilført årets X Factor noget helt unikt, og vi er utrolig kede af at skulle sige farvel til dem under disse ulykkelige omstændigheder. Vi ønsker Maria & Bea alt det bedste herfra og vil sige dem en stor og varm tak for mange uforglemmelige optrædener i denne sæson af X Factor, fortæller underholdningsredaktør hos TV2, Dorte Borregaard.

Maria og Bea var den ene af Oh Lands grupper:

- Det er helt forfærdeligt, hvad der er sket, og jeg sender mine varmeste tanker og inderligste medfølelse til Bea og hendes familie. Man kommer tæt på hinanden under sådan et forløb, og vi er alle meget berørte af det. Jeg har nydt hvert sekund af mit samarbejde med Maria & Bea, som jeg kastede min kærlighed over allerede ved første audition. Jeg er så ked af, at de forlader programmet under de her tragiske omstændigheder, og jeg sender dem afsted med al min støtte og opbakning. Maria & Bea er ægte helt ind til benet. De har tilført det her show noget helt unik, og jeg er så stolt af dem, siger Oh Land i pressemeddelelsen.

Denne fredags X Factor er grundet omstændighederne ændret. Der er nu kun fire deltagere tilbage - og ingen vil derfor blive stemt ud i aften.

Der vil stadig være sms-afstemning, og alle aftenens sms-stemmer overføres og lægges sammen med stemmerne fra semifinalen næste fredag. Anden del af aftenens program udgår, og udsendelsen vil derfor være færdig cirka klokken 21.15.

Udgivet i Kendte
Fredag, 29 marts 2019 17:05

Tre uheld på en halv time

Der skete hele tre uheld på den sønderjyske motorvej ved Kolding.

Der blev trængsel på den sønderjyske motorvej ved Kolding fredag eftermiddag:

- Inden for en halv time var der tre uheld på motorvejene ved Kolding. Ingen er kommet til skade. En gravid kvinde blev dog for en sikkerheds skyld kørt til tjek på Kolding Sygehus. Og en lastbil var impliceret i det ene af uheldene, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, JKesper Brian Jensen, til Kolding Netavis.

Det ene af uheldene skete ved Kolding V, hvor to personbiler var impliceret.

Uheldene gav kø på motorvejene.

Der skete udelukkende materiel skade ved de tre uheld.

Se billederne længere nede på siden...

Udgivet i E45
Fredag, 29 marts 2019 04:23

Geografisk Have vågner op til ny sæson

Geografisk Have er klar til en ny sæson.

Geografisk Have byder i 2019 på flere spændende nyheder. En ny temahave – naturhaven – viser hvordan man kan invitere naturen ind i sin egen have på en nem og enkel måde. Kom og se, hvordan man kan få flere sommerfugle eller få planter, der dufter rigtig godt og tilmed kan spises. Naturhaven er designet af landskabsarkitekt Signe Moos, der også fortæller mere på åbningsdagen om den nye temahave.

En anden nyhed er de nye dyr i haven. Nu kan man fryde sig over hanegal fra 4 forskellige slags høns og duekurren fra to forskellige slags duer. De eksotiske fugle er nemlig skiftet ud med flere forskellige slags dværghøns, duer og dværgkaniner, som giver havens gæster lidt bedre mulighed for inspiration og oplevelse.

Høns er ”hot” i København, Århus og andre byer, så Geografisk Have tror også, at havens gæster i Kolding synes det er spændende. En almindelig familie kan nemlig godt have høns hjemme i haven uden de store anstrengelser og hvem fryder sig ikke over et morgenæg fra egen hønsegård.

- At høns er ”hot” oplevede jeg selv, da jeg overnattede på en Bed and Breakfast i Thy for nylig. Ejeren kom helt fra Aalborg, men de havde taget et par høns med, så vi kunne få nylagte æg til morgenmaden, fortæller Lene Holm, direktør i Geografisk Have, i en pressemeddelelse.

Hører man til nogen af havens mange yngste gæster, skal man huske at slå et smut forbi havens nye legeplads med stammer og tov, hvor man kan klatre, kravle, rutche, balancere, gemme sig og gå på opdagelse i de nye legeredskaber.

Udgivet i Kolding
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« September 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30