Mads Ravn, Jesper Runge Krone og Jens Callesen fra Trekantområdet, som reddede den kun to måneder gamle baby, Knud, fra døden, blev lørdag hædret.

En helt almindelig mandag holdt den to måneder gamle baby, Knud, pludselig op med at trække vejret. Forældrene kontaktede straks alarmcentralen, og efter blot fire minutter ankom de tre frivillige førstehjælpere fra Dansk Folkehjælp, Mads, Jesper og Jens. De tre kæmpede for Knuds liv, fik ham til at trække vejret igen og først efter 16 minutter ankom ambulancen. I dag er Knud en sund, rask og smilende dreng takket være indsatsen fra de tre prismodtagere, oplyser Dansk Folkehjælp.

For deres indsats modtog de lørdag i fællesskab prisen som Årets Folkehjælper 2020. Kåringen fandt traditionen tro sted ved Dansk Folkehjælps årsmøde, der lørdag blev afholdt i Vejle.

Udkaldsordning

Mads, Jesper og Jens er alle del af en udkaldsordning for frivillige førstehjælpere, som alarmeres af regionernes alarmcentraler, når en person i nærområdet får hjertestop.

Klaus Nørlem, Dansk Folkehjælps generalsekretær, begrunder kåringen:

- Takket være Mads, Jesper og Jens og deres fuldkommen fantastiske indsats blev en potentielt dybt tragisk historie vendt til en fortælling om heltemod. Deres indsats viser vigtigheden af, at vi er lykkedes med at tænke frivillige ind i den præhospitale redningskæde. For Dansk Folkehjælp var det i år helt oplagt, at netop Mads, Jesper og Jens skulle være modtagere af vores fornemmeste hæder, nemlig prisen som Årets Folkehjælper. De er hver især rollemodeller for det fortalerarbejde, som skal vise, at alle fra det danske civilsamfund har en unik mulighed for at gøre en forskel. Også når det handler om liv eller død. Gennem vores personlige engagement er vi alle enestående ambassadører for, at flere danskere påtager sig dette samfundsansvar, siger Klaus Nørlem.

Se billederne nedenunder...

Konceptet er en fælles fejring af kulturlivet på den anden side af coronakrisen.

Nye tider kræver nye tanker – det gælder også for kulturområdet. Trekantområdets Festuge skulle efter planen løbe af stablen over ti solrige sensommerdage, 21.–30. august 2020. Her skulle op mod 600 enkeltstående kulturevents sprede glæde og begejstring hos Trekantområdets borgere og opland. Men grundet følgerne af coronakrisen, er det ikke muligt at afholde Trekantområdets Festuge på samme måde som tidligere år.

- I festugen har vi de sidste syv år samlet kræfterne og vist, hvad Trekantområdets kulturliv har at byde på. I år kan vi desværre ikke samles i uge 35, som vi plejer – men vi kan stadig fejre det lokale kulturliv og støtte op om lokale kunstnere og kulturaktører. Det vil vi gøre hele efteråret, hvor vi er klar med en perlerække af kulturoplevelser, der hylder fællesskabet og livsmodet, fortæller Jesper Elkjær, formand for Kulturregion Trekantområdet, i en pressemeddelelse.

Temaet 2020: ”På den anden side”

Årets tema ”På den anden side” er pludselig særligt aktuelt og skaber helt nye associationer. Det var oprindeligt tænkt som en udfordring til de besøgende: at prøve at anskue verden fra nye perspektiver, men lige her er Corona kommet os i forkøbet, og har vendt op og ned på vores syn på verden. Den udvikling skal nu bruges som afsæt for en strøm af kulturelle oplevelser, der skal samle os igen - på den anden side. Forhåbningen er nemlig, at mange af festugens arrangementer bliver til folkelige begivenheder, som vi kan se frem til, på den anden side af samfundets nedlukning.

Trekantområdets Festuge 2020 bliver spredt ud over en længere periode end hidtil, og der vil være et reduceret antal arrangementer. Men der er garanti for dejlige oplevelser rundt omkring i kommunerne.

- Vi gentænker mange af de allerede planlagte arrangementer, mens andre puttes i skuffen, og vækkes til live næste år. Lige nu arbejdes der på højtryk for, at få stablet de fantastiske arrangementer på benene i en ny udgave. Det er festugens idérige og kreative ildsjæle, som er vores fundament, og vi er super stolte af, at alle er med på, at få festugen til at leve videre på en ny måde, siger Pernille Holmskov, der er tovholder for Trekantområdets Festuge.

De kommende måneder arbejdes der målrettet med udviklingen af arrangementer og forskellige scenarier for afvikling.

Kulturnatten i Kolding plejer også, at blive afholdt i forbindelse med Trekantområdets Festuge. Men det har tidligere været meldt ud, at årets kulturnat i Kolding er aflyst på grund af coronakrisen.

Trekantområdet Danmark efterlyser handling nu.

Trængslen på motorvejen i Trekantområdet er stigende, og på nogle af strækningerne er den allerede kritisk med lange bilkøer. Helt slemt er det omkring myldretid, og når der sker uheld. Borgmestrene i Trekantområdet sætter deres lid til, at regeringens kommende infrastrukturplan blandt andet vil indeholde et ekstra spor på motorvejen rundt om Kolding.

Det kommer dog til at tage tid før en udvidelse kan stå færdigt. Derfor appellerer Trekantområdet Danmarks formand Jens Ejner Christensen nu til, at man i ventetiden indfører ens regler ved køkørsel i hele landet. En helt ny rapport lavet på baggrund af forsøg på den fynske motorvej viser nemlig, at ens standarder letter rednings- og oprydningsarbejdet – og dermed mindsker ventetiden for bilisterne i kø.

- Det er klart, at trængselsproblemerne i Trekantområdet langt fra kan løses med ens regler. Men mens vi venter på en ordentlig løsning, kan vi jo ligeså godt afhjælpe trafikken, hvor det er muligt. Og det her er jo et tiltag, der kan indføres med det samme uden store omkostninger, siger han i en pressemeddelelse.

I dag er det sådan, at hvis man holder i stillestående kø på den sønderjyske motorvej på grund af et uheld, forventer langt de fleste bilister at de skal holde deres bane, så redningskøretøjerne kan komme forbi i nødsporet.

Hvis uheldet i stedet sker på den fynske motorvej, skal bilisterne holde helt til højre i inderbanen eller helt til venstre i yderbanen, så der er plads til redningskøretøjerne mellem bilrækkerne. En såkaldt ”udrykningsvej”, som mange kender fra Tyskland. Det er en fynsk praksis, der er vedtaget efter gode resultater fra forsøget, og en praksis, som beredskabsdirektør i Trekantbrand, Jarl Vagn Hansen, gerne så indført i hele Danmark.

- Trekantområdet er et utroligt trafikeret område, og vi har behov for en ensartet reaktion fra bilisterne, så vi under udrykning hurtigst muligt kan komme frem til uheldsstedet og påbegynde en oprydning. Min anbefaling flugter helt klart rapportens anbefaling om en ensartet procedure for en såkaldt udrykningsvej, siger Jarl Vagn Hansen i pressemeddelelsen.

Danske familier vil købe krudt og raketter for 400 millioner kroner i år, viser ny analyse fra Dansk Erhverv.

30 procent af de danske husstande forventer at skyde det nye år ind med krudt og fyrværkeri. Samlet vil de fyre af for omkring 400 millioner kroner nytårsaften, viser en analyse, som Norstat har lavet for Dansk Erhverv.

- Vi ser, at jyder og fynboer bruger flest penge på fyrværkeri, mens sjællænderne er de mest tilbageholdne, når det handler om at skyde det nye år i gang med nytårskrudt, siger politisk konsulent i Dansk Erhverv, Can Sarialtun, i en pressemeddelelse.

I Region Syddanmark bruger man i gennemsnit 180 kroner på nytårskrudt.

Sidste år lød Dansk Erhvervs prognose om nytårskrudt på 415 millioner kroner og dermed ses et mindre fald i år. Ni procent siger i undersøgelsen, at de vil bruge færre penge end sidste år på nytårskrudt mod tre procent, der svarer, at de vil bruge flere penge.

- Vi ser en tendens til at folk holder lidt mere på pengene end de gjorde sidste år, hvilket kan skyldes den faldende forbrugertillid, der har ramt dansk økonomi. Forbrugerne er bekymrede for de økonomiske fremtidsudsigter og af den grund kan en række danskere være tilbageholdende med at bruge lige så mange penge på fyrværkeri, som de tidligere har gjort, slutter Can Sarialtun.

En milliard kroner til at rulle fiber ud i alt og til alle i Trekantområdet.

Sådan lød meldingen fra energikoncernen EWII i sommers – og det arbejde er nu i fuld gang.

- Vi har en del medarbejdere i ”marken” as we speak, der er ved at gøre klar til at vi kan udrulle fiber i Trekantområdet, så alle kan få glæde af en hurtigt net-forbindelse, siger direktør for koncernudvikling i EWII Koncernen, Pernille Johannessen, i en pressemeddelelse.

Men projektet er stort, og derfor er der brug for flere hænder:

- Der er tale om et fire-årigt projekt, og vi er naturligvis rigtig glade for, at projektet er blevet taget så godt imod, at der er behov for at opruste på medarbejdersiden, siger Pernille Johannessen.

Helt konkret er der lige i øjeblikket brug for en markedskoordinator, flere tilsynsførende og tekniske assistenter. Men det stopper ikke der, lyder det fra direktøren:

- Vi kommer løbende til at slå stillinger op i forbindelse med fiberudrulningen. Det er et fantastisk projekt, hvor der er brug for en masse forskellige kompetencer. Så vi arbejder fremad og glæder os meget til også at byde nye kolleger velkommen, i takt med at projektet vokser, siger hun.

Projektet med at rulle fibernet ud i Trekantområdet har EWII Koncernen døbt ”Fiber i alt til alle”, og det er ambitionen, at udrulningen vil styrke områdets sammenhængskraft.

I dag har 105.000 borgere i Trekantområdet adgang til EWIIs fibernet, og arbejdet handler nu om at få de resterende ca. 50.000 adresser med. Det foregår i etaper, hvor EWII Koncernen løbende vil melde ud, hvilke adresser, der snart får mulighed for fibernettet.

Første etape varer indtil nytår, og herefter vil de næste adresser på listen blive meldt ud. De borgere, der er nysgerrige efter at vide mere om fiberudrulningsprojektet, kan med fordel holde øje med hjemmesiden, lyder det fra EWII.

Side 1 ud af 2