Lørdag, 20. Juli 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Litteratur6000 inviterer til forfatteraften med den unge og talentfulde forfatter Thomas Korsgaard, som fik meget stor mediebevågenhed for sin debutroman "Hvis der skulle komme et menneske forbi fra 2017".

Allerede året efter udkom så fortsættelsen En dag vil vi grine af det. Romanerne, som er delvist selvbiografiske, har drengen Tue i fokus og udspiller sig i flækken Nørre Ørum ved Skive, hvor Thomas Korsgaard (født 1995) selv er vokset op.

Tues hjem har ikke mange ressourcer, hverken økonomisk, socialt, kulturelt eller følelsesmæssigt: gældsplaget landbrug, ludomani, fysisk og psykisk vold, depression.

Det er barske betingelser for børnene i denne dysfunktionelle familie. I den virkelige verden rev Thomas Korsgaard sig løs som 17-årig og flyttede til København, og det blev afsæt for romanen om omsorgssvigt i en hårdt prøvet og presset familie i udkantsdanmark.

Selvom emnet er dystert er fortællingen berettet med en underspillet sort humor, sørgmuntert og tragikomisk. Den er ikke selvmedlidende og den fordømmer ikke nogen. Thomas Korsgaard skriver om det han er vokset op med og som han kender til: ensomhed, afmagt, afstumpethed og ydmygelser. Eller med et andet ord: om taberne i underdanmark.

Med sine to romaner har Thomas Korsgaard givet stemme til en del af Danmark, som man sjældent møder i litteraturen.

Foredraget finder sted på Kolding Bibliotek torsdag den 14. marts klokken 19. Det koster 90 kr. at deltage i foredraget og medlemmer af Litteratur6000 får rabat. Det opfordres til, at man køber billet på www.litteratur6000kolding.dk, da flere end 100 allerede har købt billet.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Juli 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31