TV-serien Matador og historiefortælling er temaerne til efterårets sidste Kulturcafé på Kolding Bibliotek.

Mange danskere tænker på Matador som et stykke danmarkshistorie, der viser hvordan Danmark var, og hvordan danskere forstår sig selv. Men kan man bruge en serie som Matador som kilde til at lære om historiske begivenheder, eller bør man se den som det, den er – nemlig fiktion?

Det spørgsmål rejser Christian Hundebøl Høj til næste kulturcafé, hvor vi skal snakke om Matador som historisk fremstilling. Christian Hundebøl Høj er cand. mag i litteraturhistorie og ansat som kulturformidler på Kolding Bibliotek. Han har en stor interesse i fiktion, der tager udgangspunkt i historiske begivenheder. Efter oplægget er der tid til diskussion om emnet.

En gratis efterårstradition for alle

Kulturcaféerne har eksisteret i et par år og er et samarbejde mellem Kolding Bibliotek og en række præster i Kolding. Hver gang vil en af byens præster fortælle om et kulturelt emne, som optager dem. Kulturcaféen den 27. november er den sidste i 2018, men den 22. januar starter endnu en sæson op.

Kulturcaféerne foregår tirsdag den 27. november klokken 10.00-11.30 i Bryggeriet på Kolding Bibliotek. Det er gratis, og man møder bare op.

Vær med, når der snakkes om sjove TV-serier på Kolding Bibliotek.

Der er igen Seriesnak på Kolding Bibliotek, som denne gang blandt andet kommer til at handle om serierne Arrested Development og Community. Biblioteket får besøg af en selvudnævnt ekspert i ligegyldige emner, der gøre de fremmødte kloge på, hvorfor vi enten griner eller gaber over de mærkelige komedieserier.

Til seriesnak er der både oplæg og fælles diskussion, skriver Kolding Bibliotek i en pressemeddelelse.

Filosof Sebastian Plauborg Larsen introducerer og lægger op til diskussion, hvorefter alle er velkomne til at dele deres yndlings-serieøjeblikke, hade-serier og alt derimellem.

Seriesnak

Udbuddet af fænomenale tv-serier er efterhånden overvældende. Til Seriesnak ser deltagerne nærmere på et udvalg af serier under forskellige temaer, og deler deres holdninger om de serier, de har gang i, lige har set eller har set utallige gange.

- Mange mennesker bruger meget tid på at se de gode serier, men man får noget mere og ganske særligt ud af at dele oplevelsen med andre. Når man sætter ord på sin egen oplevelse, bliver man samtidig klogere på, hvorfor man egentlig griner, gaber eller græder over den, siger kulturformidler Christian Hundebøl Høj, der er en af initiativtagerne til Seriesnak.

Arrangementet foregår den 21 november i Bryggeriet på Kolding Bibliotek fra klokken 19-20.30. Det koster 20 kroner at deltage, og så er der sodavand og snacks til alle deltagere. Billetter købes på Kolding Biblioteks hjemmeside.

Kom til koncert, bogsalg, robot-OL og meget mere i efterårsferien på Koldingbibliotekerne.

Der er en sprudlende, sprællende og fuldstændig flippet musikoplevelse i vente for børn og deres voksne i efterårsferien på Kolding Bibliotek. Trioen Dissing og Las fortolker Jakob Martin Strids elskede børnebog ’Min mormors gebis’ i en koncert, der har horn i panden, som trioen siger. De leger med genrer som folk, rock, reggae og pop, og koncerten vil med garanti sætte gang i dansefødderne hos både børn og voksne, skriver Koldingbibliotekerne i en pressemeddelelse.

Koncerten er for børn fra 2 år og op. Den finder sted tirsdag den 16. oktober klokken 15 på Torvet på Kolding Bibliotek. Billetten er gratis, men skal hentes på bibliotekets hjemmeside til både børn og voksne.

Onsdag den 17. oktober handler det om de gode tv-serier til Seriesnak. Temaet er serier med kvinder i centrum, og du kan give dit besyv med i diskussionen om moderne serier som ’Girls’ og ’Better Things’. Giver det overhovedet mening at kalde dem ”kvindeserier”?

Seriesnak foregår i Bryggeriet på Kolding Bibliotek klokken 19.00-20.30. Billetter kan købes for 20 kr. på bibliotekets hjemmeside og inkluderer snacks og sodavand.

Programmet byder også på bogsalg, robot-OL, Coding Pirates og Readathon. Til Readathon kan familier, unge og voksne få en gedigen læseoplevelse, når der læses løs i enten 12 eller 24 timer.

Stephen King er temaet til efterårets første Kulturcafé på Kolding Bibliotek.

Stephen King er i den absolutte sværvægtsklasse, hvad angår udforskningen af de mørke sider af mennesket. Hvem vil nogensinde glemme deres første oplevelse af ikoniske gyserfortællinger som Ondskabens Hotel, Carrie eller Det Onde?

Til Kulturcaféen vil Ulrik Thiim fortælle om de mange spændene temaer i et forfatterskab, der er som skabt til en blæsende efterårsaften. Ulrik Thiim er til daglig døvepræst ved døvemenigheden Sydjylland-Fyn og har en stor, personlig interesse for Stephen Kings bøger. Efter oplægget er der tid til diskussion om emnet.

En gratis efterårstradition for alle

Kulturcaféerne har eksisteret et par år og er et samarbejde mellem Kolding Bibliotek og en række præster i Kolding. Hver gang vil en af byens præster fortælle om et kulturelt emne, som optager dem. Den 30. oktober fortæller Lene Thiim, præst ved folkekirkens skoletjeneste i Kolding, om ”Les Miserables”. Den 27. november skal det handle om tv-serien Matador ved Christian Hundebøl Høj, cand mag i Litteraturhistorie og ansat som formidler ved Koldingbibliotekerne.

Kulturcaféerne foregår klokken 10.00-11.30 i Bryggeriet på Kolding Bibliotek. Det er gratis, og man møder bare op. Det første arrangement finder sted tirsdag den 25. september.

Del dine bedste oplevelser med tv-serier med andre til Seriesnak en aften om måneden henover efteråret i Bryggeriet.

Girls, Arrested Development, Stranger Things – udbuddet af fænomenale tv-serier er efterhånden overvældende. Til Seriesnak ser deltagerne nærmere på et udvalg af serier under forskellige temaer og deler deres holdninger om de serier, de har gang i, lige har set eller har set utallige gange – uden at afsløre for meget, selvfølgelig!

”Mange mennesker bruger meget tid på at se de gode serier, men man får noget mere og ganske særligt ud af at dele oplevelsen med andre. Når man sætter ord på sin egen oplevelse, bliver man samtidig klogere på, hvorfor man egentlig griner, gaber eller græder over den”, siger kulturformidler Christian Hundebøl Høj i en pressemeddelelse.

Hun er en af initiativtagerne til Seriesnak.

Spændende oplæg og fælles diskussion

Sherlock Holmes åbner ballet med den første Seriesnak den 19. september. Formanden for Sherlock Holmes Klubben i Danmark vil fortælle om nogle af de bedste filmatiseringer af mesterdetektiven.

Seriesnak fortsætter i oktober og november med temaer om såkaldte kvindeserier og serier med underlig humor. Der sluttes af i december med en julespecial, hvor de bedste, sjoveste og skøreste juleklip fra forskellige serier er fundet frem.

Seriesnak foregår en aften om måneden i Bryggeriet på Kolding Bibliotek. Til hver aften vil der både være oplæg og fælles diskussion. Det koster 20 kr. at deltage, så der er sodavand og snacks til alle deltagere.

Billetter købes på Kolding Biblioteks hjemmeside. Se hele årets program for Seriesnak på www.koldingbib.dk/seriesnak.