onsdag, 19. september 2018

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 

Lufthavnschef Glenn Lundt var tilfreds med lørdagens tilslutning til "Actiondag 2018".

For fjerde gang var der "Actiondag" i Kolding Lufthavn. 4000 personer tog turen til lufthvanen i udkanten af Vamdrup, skriver TV Syd.

Lufthavnen byder indenfor, blandt andet for at vise naboere, hvad Kolding Lufthavn laver. For der larmes engang imellem i lufthavnen - og det kan nogle gange give en klage, men det sker sjældent, forklarer lufthavnschef Glenn Lundt til TV Syd.

Den primære grund til at invitere offentligheden indenfor er dog at vise lufthavnen og dens virksomheder.

- Vi oplever, at der er mange, der ikke aner, at her er en lufthavn, men faktisk omsætter virksomhederne her for trekvart milliard kroner om året, fortæller Glenn Lundt til TV Syd.

Flymaskiner og rappe biler

Ved "Actiondag 2018" kunne man både se flymaskiner, rappe racerbiler, specialbiler og sammen med Kolding Automobil Club kunne man for 50 kroner få en tur i Folkeracer biler på græsmarken ved lufthavnen.

Hjemmeværnet deltog også og viste interesserede, hvilke opgaver man som almindelig borger kan være med til at løse. Flyvevåbnet fortalte om, hvilke spændende uddannelser du kan få i Forsvaret.

Der var også mulighed for at prøve Faldskærmsklubbens nye fritfalds simulator, hvor man kunne mærke vinden blæse vildt og se sig selv i fritfald fra en flyvemaskine med 360 graders VR-briller på.

Du kan se billeder fra "Actiondag 2018" i galleriet længere nede på siden...

Folk valfarter til actiondag i Kolding Lufthavn.

Allerede klokken 10 lørdag formiddag var flere hundrede interesserede mødt op i Kolding Lufthavn, der arrangerer "Actiondag 2018". Det er fjerde gang lufthavnen står bag dette arrangement.

Arrangementet startede med smådryp oven fra, men det klarede dog hurtigt op.

Ved "Actiondag 2018" kan man både se flymaskiner, rappe racerbiler, specialbiler og sammen med Kolding Automobil Club kan man for 50 kroner få en tur i Folkeracer biler på græsmarken ved lufthavnen.

Hjemmeværnet deltager også og viser interesserede, hvilke opgaver man som almindelig borger kan være med til at løse. Flyvevåbnet fortæller om, hvilke spændende uddannelser du kan få i Forsvaret.

Du kan også prøve Faldskærmsklubbens nye fritfalds simulator, hvor du kan mærke vinden blæse vildt og se dig selv i fritfald fra en flyvemaskine med 360 graders VR-briller på.

Og der er også mulighed for en tur i en helikopter.

"Actiondag 2018" er i fuld gang i Kolding Lufthavn og slutter lørdag klokken 16.

Se billederne nedenunder...

For fjerde gang er der lagt op til oplevelser i lufthavnen ved Vamdrup.

Kolding Lufthavn i Vamdrup lægger op til en spændende dag spækket med oplevelser både for øjne ører, når der lørdag den 4. august slås porte op til årtes Action dag 2018, skriver Sebro Press.

Det er fjerde gang der holdes Action dag på lufthavnen i Vamdrup og normalt så tiltrækker arrangementet rigtigt mange mennesker fra nær og fjern. Og det samme ventes også at ske i år.

Og programmet for dagen er nu næsten helt på plads. Der mangler kun den allersidste finpudsning, før alt er klar til modtage de mange gæster.

Kolding Lufthavn ligger lige ved Rute 25 mellem Hjarup og Vamdrup. Lufthavnen ejes og drives af Kolding Kommune med lufthavnschef Glenn Lundt som ansvarlig chef.

Der sker virkelig noget på Kolding Lufthavn i Vamdrup.

Der skyder nye virksomheder op og bestående udvider.

I dag er der over 200 arbejdspladser i lufthavnen, hvor Danish Air Transport, DAT, topper. Formanden for fondsbestyrelsen, byrådsmedlem, Poul Erik Jensen, Vamdrup, betegner lufthavnen som et stykket guldrandet papir, skriver Sebro Press.

Fremgang i lufthavnen

Og der har netop været årsmøde i fondsbestyrelsen, og i denne forbindelse er årsrapporten for 2017 offentliggjort. Hvad angår flytrafikken, noteres der i årsrapporten om en solid fremgang på 10 procent. Fremgangen tilskrives alle typer trafik, men primært skoleflyvning fra Billund lufthavn.

Lufthavnen har i 2017 ansat og uddannet en ny AFIS operatør i flyledertårnet, og dermed er lufthavnschefen frigjort til andre opgaver, som udvikling og tiltrækning af virksomheder og trafik.

Kolding Lufthavn har ligeledes i 2017 indgået et samarbejde med Jobcenter Kolding, som betyder, at stedet nu er med i en klynge af virksomheder i Vamdrup, der skal hjælpe borgere i Kolding Kommune tilbage på arbejdsmarkedet igen fx efter fx længere tids sygdom.

Om udviklingen på erhvervssiden fortæller årsrapporten, at ingeniørfirmaet ON2A4 er begyndt indretningen af 1. salen på den nybyggede hangar, og at virksomheden, Dan-Glide snart er færdig med opførelsen af et nyt specialværksted fly.

Virksomheden flytter permanent til Kolding Lufthavn netop i morgen den 1. juni. Alle virksomheder i luthavnen er flyrelateret.

Økonomien

For økonomien ser det også ganske godt ud. Lufthavnen har siden 2011 haft overskud, og egenkapitalen er derfor siden vokset stødt. Af årsrapporten fremgår, at den ved årets afslutning udgjorde 1,808 millioner kroner mod 1.575.kroner året før:

- Der er intet facit for, hvor stor egenkapitalen bør være. Filosofien i fondsbestyrelsen er der dog, at kapitalen bør bruges til at forbedringer i lufthavnen, siger Poul Erik Jensen, formand for fondsbestyrelsen.

Kolding Kommune står bag fonden som ejer af Kolding Lufthavn i Vamdrup.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« September 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30