onsdag, 19. september 2018

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 

Ved førstebehandlingen af budgettet slog SF til lyd for, at børnespecialområdet sikres. De foreslog, at man reserverer et beløb til at sikre børnene.

I dag behandlede Kolding Byråd budgettet for 2019 for første gang. SF’ s store bekymring i den forbindelse var specialområdet for børn, hvor der skal findes andre tilbud end den special-SFO for 7.-9. klasse, som indtil videre har stået uudnyttet hen.

Karina Lorentzen, gruppeformand for SF, foreslog derfor, at byrådet skulle skabe sikkerhed om fremtiden for børnene ved at øremærke pengene til dem. Det forslag vil hun arbejde for at skabe opbakning til mellem første og andenbehandlingen:

- Jeg forstår egentligt godt, at forældrene er utrygge, selvom de får at vide, at der skal nok være et tilbud i en eller anden form til deres børn. Jeg synes, vi skal rydde den bekymring fuldstændigt af vejen og sætte en øremærket sum penge af til det tilbud, de skal have i stedet. Så ved vi alle med hinanden, at ingen skal stilles ringere end i dag og der er også pasningsmulighed fremover, siger Karina Lorentzen i en pressemeddelelse.

SF lykkedes tidligt at få løftet besparelser for to millioner kroner af området, men udvalget endte med at spare mere end det pålagte. Det skete uden at SF var til stede i udvalget:

- Det er klart, at vi derfor ikke er begejstrede for den situation. Men vi vil også godt sige, at processen omkring besparelserne ikke har været den bedste. Det er altså ikke godt, at man ikke fra starten kunne sige meget præcist til forældrene, hvordan deres børn er sikret i fremtiden. Man kan ikke klandre dem for at være nervøse, fordi de har konsekvenser for deres arbejdsliv og børnenes hverdag. Derfor håber vi, at vi kan enes om at øremærke nogle penge, så vi viser den klare viljen til at sikre familierne, en vilje som hele tiden har været til stede i udvalget, siger Karina Lorentzen.

- Børnene på specialområdet skal ikke straffes, fordi at forvaltningen gennem årene har sagt ok til, at de afsatte penge til SFO for 7. til 9. klasse reelt er til helhedstilbudet i løbet dagen. Vi forventer som minimum, at børnene og forældrene får den samme kvalitet, som de gør nu. Det vil sige, at der er lige så mange ressourcer til rådighed fremover, som der er i dag, siger Hans Holmer, medlem af udvalget for SF.

Karina Lorentzen tilføjer, at et budget er det muliges kunst i en kommune, hvor flertallet ikke er socialistisk.

- Det er tydeligt for enhver, at vi ikke har haft råd til de erhvervsskattelettelser, som de borgerlige har stået i spidsen for, siger hun.

- Vi derfor stillede forslag om, at både virksomhederne og borgerne sammen skulle betale mere i skat for at få tingene til at hænge sammen. Men der var et stort flertal imod vores forslag om at hæve skatten for virksomhederne, så det faldt. Til gengæld er vi meget tilfredse med, at vi af anden vej har fået kradset nogle kroner ind fra erhvervslivet, bl.a. ved at skære af tilskuddet til Business Kolding, Trekantssamarbejdet og nedlægge brandingpuljen.

SF’s prioriteter i budgettet

• Løftede to millioner kroner af besparelserne på børneområdet fra 2020 og frem (forslaget kom igennem på økonomiudvalgsmødet)
• Hæve erhvervsskatten en promille (forslaget blev stemt ned)
• Hæve personskatten 0,75 procent (forslaget endte på enighed om 0,5%)
• At holde igen med nye puljer og projekter som cirkusture, lagkagespisning, grøn snegl på bibliotekstorvet m.v.
• At besparelserne rammer borgerne mindst muligt

Stalking-ofre skal have særlig hjælp i Kolding, mener lokal SF-politiker.

Kolding Kommune skal også bekæmpe stalking. Social- og sundhedsudvalgsformand er inspireret af Esbjerg Kommune, der har et beredskab.

I Esbjerg er både politi og kommune gået sammen om at hjælpe ofre for stalking. SF’s socialudvalgsformand i Kolding Kommune, Karina Lorentzen, som var ophavsmanden til den første danske lovgivning på området, vil have et lignende samarbejde i Kolding Kommune, skriver politikeren i en pressemeddelelse:

- Stalking-ofre løber ofte panden mod en mur, når de skal have hjælp. Tit skyldes det manglende forståelse hos fagfolk, fordi de ikke ved nok og ikke har overblik over hjælpeværktøjerne. I sådanne sager er tiden en faktor, fordi der skal gribes ind hurtigst muligt, hvis stalking skal stoppe. Det kræver noget af både politi og kommune, forklarer Karina Lorentzen, der vil have Esbjerg-erfaringerne udbredt til Kolding Kommune.

- Som kommune skal man forstå, hvordan personoplysninger skal beskyttes effektivt – og at man måske ikke kan arbejde i en periode, fordi stalkingen også foregår på arbejdspladsen. Det kolliderer jo med arbejdsmarkedssystemet, som stiller krav om netop det, og præcis derfor er det vigtigt, at vi forbedrer samarbejdet mellem politi og kommune.

I Esbjerg har de ca. en sag om måneden. Her kan kommunen hjælpe med at få hemmelig adresse eller få ny lejlighed, kontakt til egen læge, til skole, til jobcenter, til familiemedlemmer, fordi man som stalkingudsat ikke kan stå i midten af sin egen sag.

I 2009 fremsatte Karina Lorentzen det beslutningsforslag i Folketinget, der førte til den først lovgivning omkring stalking. Nu sætter hun stalking på dagsordenen for social- og sundhedsudvalget i september.

Et nyt forslag fra regeringen vil tvinge idrætsklubber til udlicitere cafeteriadriften til private. Gør det ikke det, mister de offentlig støtte. SF´s sydjyske folketingskandidat og byrådsmedlem kalder det gift for erhvervslivet.

Det kan være slut med, at sydjyske idrætsforeninger tjener lidt ekstra penge til klubkassen ved at sælge sandwich, kaffe og sodavand fra en cafe i deres klubhuse. Idræts- og kulturforeninger risikerer nemlig at blive ramt af et nyt forslag fra regeringen, der vil tvinge dem til at bortforpagte deres cafe- og restaurationsaktiviteter. Det skriver SF i en pressemeddelelse.

Hvis de frivillige foreninger ikke følger kravet om udlicitering i fremtiden, vil de miste deres offentlige støtte. Det er gift for det lokale foreningsliv, som er en livsnerve uden for de store byer, mener Karina Lorentzen, byrådsmedlem for SF:

- Adskillige idrætsforeninger i Kolding og overalt i Sydjylland har eget cafeteria, og de vil blive stækket af det her forslag, hvis det realiseres. Det gør det bare endnu mere surt og svært at være frivillig og skaffe penge til driften af foreningen. Samtidig tror jeg det bliver svært at finde private, der gider tage opgaven på sig – det er der simpelthen for få penge i, siger Karina Lorentzen i pressemeddelelsen.

Minister kaldes i samråd

Hun har fået SF på Christiansborg til at indkalde indenrigsminister, Simon Emil Amitzbølle-Bille i samråd for at få ham til at svare på hvilke konsekvenser han forventer, det vil få for lokalmiljøerne.

Kirsten Normann Andersen, SFs kommunalordfører, siger:

- Regeringen har tilsyneladende ingen hæmninger, når det gælder at tilgodese det private erhvervsliv. Det er under lavmålet, at gå på strandhugst i foreningernes budgetter. Vi snakker om salget af en kold cola eller en ristet pølse i ny og næ efter et håndboldstævne om lørdagen eller hverdagens træning. Hvis driften bliver privat, betyder det forretning frem for fællesskab, og det er skidt.

Et nyt rådhus er ikke lige om hjørnet, mener SF-politikeren.

Læserbrev af byrådsmedlem for SF, Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding.

I SF mener vi ikke, vi har pengene til at bygge nyt rådhus for lige nu.

Der skal spares penge – omkring 100 millioner – på næste års kommunale budget. Det betyder smalhals på den i forvejen hårdt pressede økonomi. Dermed er det indlysende, at der ikke lige nu er råd til ideen om at bygge et nyt rådhus, der koster 300 millioner. Vi tænker, at det store budgetslagsmål kommer til at stå om, hvordan vi undgår nedskæringer på børn, ældre og udsatte, som er de tre kerneområder, SF er mest optaget af.

Vi synes dog godt om, at en eventuel placering kan være i indre by af hensyn til det lokale handelsliv. Vi bakker også op om, at det undersøges, hvilke stordriftsfordele der kan opnås ved at lave en bygning til en samlede forvaltning.

Eksempelvis er beskæftigelsesforvaltningen i dag spredt på syv forskellige adresser med de ulemper, der giver for koordinering.

Samtidig betales der leje for flere kommunale adresser, ligesom nogle af bygningerne er ældre og meget saneringsklare. Der vil formentligt også være en ressourceforbrugsbesparelse på el, varme og vand ved et nybyggeri-

Så alt i alt giver kan et nyt rådhus godt give mening, fordi fordelene er store. Vores forslag er, at det sker, når pengene er der – og at der eventuelt lægges en plan for, hvordan det kan bygges i etaper, i takt med at der er råd.

Læserbrev af Trille Nikolajsen (V), medlem af Udsatterådet og Social- og Sundhedsudvalget samt Karina Lorentzen (SF), medlem af Udsatterådet og formand for Social- og Sundhedsudvalget.

Antallet af økonomisk klemte børn i Kolding Kommune vokser – og det gør det i øvrigt over hele landet. Det betyder, at der er børn, som er i stor fare for at falde ud af fællesskaberne, fordi de ikke har råd til at være med på lige fod med deres kammerater.

Børnene ender med at sige nej til at tage til fødselsdag hos kammeraterne eller Blå Mandag sammen klassen for at skjule, at der reelt ikke er råd til en gave eller en tur.

Vi er i Social- og sundhedsudvalget meget optaget af, at børn er med i meningsfulde fællesskaber. Derfor var det ikke svært at blive enige om, at alle børn skal hjælpes til at have gode relationer til andre, og at det kan kræve, at vi af og til støtter dem med det lille beløb, der skal til, så der kan købes en fødselsdagsgave eller et turpas.

Det sikrer, at de kan være med på lige fod med alle andre. Vi har således taget en rask beslutning om at stille en pulje til rådighed, så det kan lykkes.

Vi håber, at gode fagfolk ude på skoler og i institutioner vil have øje for de børn, så vi kan lykkes med projektet.

Vi synes, initiativet ligger i klar forlængelse af, at udsatte børn allerede kan få hjælp til at gå til sportsaktiviteter, fordi vi anerkender, at det er godt at være en del af foreningslivet.

Samtidig er det en konkret udfoldelse af den strategi, vi har lagt for at skabe selvværd og sammenhæng i hverdagen for borgerne.

En kunstig fodboldbane lægger 5 ton plastik til naturen hvert år.

SF´s lokale byrådsmedlem Karina Lorentzen i Kolding Kommune vil have kortlagt banerne og stoppet den praksis.

Det skriver byrådsmedlemmet i en pressemeddelelse.

Så meget mister en kunststofbane

DR har dokumenteret, at en kunststofbane mister op mod 5 ton plastikgranulat, der løber lige ud i naturen. Hvert år. Granulatet er gamle bildæk, der er skåret i mikrostykker og spredt over banerne.

- Det er voldsomme mængder, og plastik hører slet ikke hjemme i naturen. Jeg synes, vi skylder at få kortlagt omfanget af det her i kommunen, og straks få iværksat alternativer, så man stadig kan spille fodbold, men uden at det går ud over naturen, siger SF´s lokale byrådsmedlem Karina Lorentzen.

- I Kolding Kommune vil vi gerne være cirkulær kommune, og jeg synes jo, det harmonerer rigtigt dårligt med vores bæredygtige profil, hvis vi har denne type baner i Kolding, tilføjer hun.

Det er DR, der har regnet på, at der hvert år forsvinder cirka 1500 tons granulat fra Danmarks mere end 300 kunstgræsbaner ud i naturen og omgivelserne omkring banerne. Det svarer til 5 tons per bane.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« September 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30